tirsdag den 18. juli 2006

Anmeldelse: Sony Ericsson K800i

Indtil videre vil jeg blot vise jer nogle billeder taget fra telefonen og sammenligne det med vores eget digitale kamera. En anmeldelse vil sandsynligvis komme i løbet af dagen, men indtil videre må I nøjes med disse billeder:

Sony Ericsson K800i vs. Olympus Digital Kamera

Telefon:
Free Image Hosting at www.ImageShack.us Free Image Hosting at www.ImageShack.us Free Image Hosting at www.ImageShack.us Free Image Hosting at www.ImageShack.us

Digital kamera:
Free Image Hosting at www.ImageShack.us Free Image Hosting at www.ImageShack.us Free Image Hosting at www.ImageShack.us Free Image Hosting at www.ImageShack.us

Bedøm selv kvaliteten. Selvfølgelig er mobilens billeder lidt mere grumset, men ellers synes jeg, at den gør det meget godt. Den har autofokus, blitz og en funktion, der kan tage 9 hurtige billeder i sekundet, og så kan man bagefter vælge det bedste billede; fx af en bil der kører forbi.

Jeg har også uploadet en kort film, som viser lidt af min have:




Som sagt kommer der flere oplysninger senere i dag, tror jeg :)

Opdatering:

Jeg lovede, at jeg ville anmelde telefonen, og her kommer det så;

Rent fysisk ligger den rigtig godt i hånden, og de forskellige sideknapper er rigtig gode og logiske. Skærmen er tilpas stor, er knapperne også, og bagpå er det rigtig lækkert med en lille klap for at beskyttet kameraet.
I menuerne går det for det meste rigtig hurtigt, og K800i virker som en stærk telefon. Den har mange muligheder, og det er alt sammen nemt at finde rundt i.

Den kan afspille musik, videoer og høre radio. Sidstnævnte ting har overrasket mig en del i til den positive side, men selvfølgelig er de andre ting også gode. En anden lækker feature er RSS Feed-nyheder og den indbygget browser, som fungerer stort set ligesom på computeren - og så går det endda ret hurtigt!

På selve telefonen er der knap 70 MB plads, og man kan sætte små memory kort i med over 1 GB. Jeg regner selv med at købe 256 MB en af dagene.

Man kan også lave sine egne afspilningslister lidt ligesom i iTunes eller Windows Media Player. Dette virker ok, men der sker dog nogle gange fejl, hvis du ændrer filnavnet ét sted, mens de ligger i en afspilningsliste.
Lyden, fra selve telefonen, er også acceptabel. Den skratter dog en lille smule, hvis du skruer for højt op.

Og mht. kameraet er der absolut ingen nykker. Sony har lagt deres 'berømte' Cyber Shot i denne mobiltelefon, og det betyder, at kameraet nærmer sig de rigtige digitale kameraer, hvilket også kan ses på mine billeder lidt højere oppe. Billederne ser utrolige flotte ud på telefonen, men det eneste minus er, at når du går ind i menuen "Kamera" og vil se billederne, så er de ret grumset i starten. Efter 2-3 sekunder ændrer de sig til højopløsningsbilleder.

I kamera-menuen er der også en del ekstra-ting så som portrætter af en ængel, en rummand, en stak papir osv. samt en del effekter til at lave ansigterne sjove. Alt i alt meget finurligt, og videooptageren er også i okay kvalitet i forhold til, at det er en lille mobiltelefon.

Som du sikkert har lagt mærke til, er denne mobiltelefon proppet med lækre ting, som jeg synes rigtig godt om. Jeg har faktisk ikke rigtig nogle negative ting at sige om telefonen, og det er et kæmpestort spring for mig at gå fra en gammel T630 til en K800i. Denne telefon er nok noget af det bedste på markedet lige i øjeblikket, men derfor er den også en smule dyr. Hvis I har spørgsmål, skal I bare stille dem i en kommentar.

Nu har jeg vist ikke mere at sige om dén mobil, så her kommer karakteren, som er meget tæt på at være perfekt.

1 kommentar(er):

CSS sagde ...

jeg må have den ;D men jeg har lige fået ny mobil :( ønkser mig den bare til jul :P

Send en kommentar

Fandt du indlægget interessant - eller har ham der Gustav ikke fattet en hujende fis - så giv din mening til kende i kommentarfeltet herunder. Jeg ELSKER at få kommentarer, så kom bare med dem! :)