mandag den 29. maj 2006

Dreng går amok over julegave

Du har sikkert set ham her før, men han er altså gal o.O!!

søndag den 28. maj 2006

Rejs jorden rundt i din dagligstue

En ganske finurlig funktion på Blogger er den der bar helt oppe i toppen af alle blogs. Hvis man trykker "Next blog", kommer man videre til en tilfældig anden blog.

Dette er faktisk ganske skægt, for på den måde kan man komme hen til en masse lande. Italien, Spanien, Japan, USA, Tyskland og mange, mange flere.

Her er nogle eksempler på de billeder, jeg har set xD






Kom og spil i Kalundborg

Come 'N' Play 3 står for døren. CNP er nemlig et Nintendotræf, der bliver afholdt i Kalundborg, Sjælland, og dette er, som navnet antyder, nummer 3 i sin række.
Jeg har selv været med til de to forrige, og sidst tog en gruppe på 5 og jeg afsted sammen fra Århus med færge - dette var rigtig hyggeligt!

Til træffet er der en masse konkurrencer og sjove ting, men det jeg allerbedst kan lide, er alle de mennesker. Det er rigtig dejligt at være i en hytte (der dog var meget lille sidst) med en helt masse personer, der alle deler samme interesse som en selv: Gaming.

Siden sidste træf for en del tid siden har jeg gået og glædet mig gevaldigt til næste gang.

Jeg håber, at vi kan arrangere en gruppe Århus igen, men det er en smule svært, når alle fjumser rundt omkring på forskellige sider. Det er svært at få styr på tropperne, men jeg skal gøre et forsøg.

*Hint* *Hint* Tjek det her emne. NU! *Hint* *Hint*

Jeg håber, at du har fået blod på tanden efter at have læst dette, og hvis du ikke har, så kan jeg da også lige hurtigt nævne nogle af præmierne:
Lækre DS-titler og så den nye Nintendo DS Lite.
For mig er den sidste dog ikke så vigtig, da jeg regner med at købe maskinen dagen før CNP3 sammen med det nye hjernespil.

Jeg har planlagt at sende min tilmelding afsted i dag, og dette bør du også gøre.
Skynd dig at melde dig til her!
ComeNPlay.dk

lørdag den 27. maj 2006

Lidt ændringer i designet

Efter at alle bare er begyndt at oprette blogs og redigere på dem, synes jeg, at det var på tide, min blog fik noget nyt. Derfor har jeg rodet lidt i koderne, og jeg er selv blevet ret glad for resultatet.

Så; fortæl mig hvad du synes om det 'nye' design :)

Link fisker

*Savler* Glæder mig helt vildt til Wii-udgaven af Zelda: Twilight Princess!! :D

Udforskning af Bibelen; har Dan Brown ret?

I dag kommer der et program på National Geographic Channel, som dykker ned i Dan Browns supersælgende bog, Da Vincy Mysteriet, og prøver at opklare nogle af de mange hemmeligeder i den kristne tro.

Programmet kommer i dag kl. 20:00, og jeg glæder mig til at se, hvordan de har bikset det sammen, og om teorierne holder. Dog er det ikke helt sikkert, at jeg når at se det hele, da der i dag også er "Shoot the crew" for verdens bedste Battlefield-hjemmeside: BFGeeks.

Using historical evidence and forensic science, we lift the cloak of concealment in Secret Bible week.

This week includes a provocative one-off special and a new three-part series which shines a questing light on the secrets of Christianity.

Delve into the myths and mysteries of the legendary medieval order - the Knights Templar. The Templar have recently attracted global attention following Dan Brown's best selling novel The Da Vinci Code, where they are presented as mysterious protectors of the Holy Grail. Modern Conspiracy theorists suggest that the Knights Templar still exists in secret to this day and still protects a vast and mysterious treasure. Using historical re-enactments of battles and long secret rituals, we separate fact from fiction behind these legendary warriors.

There was a man who cured the sick, performed miracles, was called the son of God and rose from the grave three days after his death. His name was Apollonius of Tyana and he was not unique. We ask why so many preachers and supposed miracle workers appeared by the Mediterranean around the 1st Century AD and why the cult of Jesus won out in Rivals of Jesus.

These are the days of miracles and wonders, disasters and destruction, hurricanes and tsunamis....but are these the 'end days' as prophesied in the Bible? Many people believe that The Apocalypse is at hand. We explore the prophesies of the end of the world and compare them to newly uncovered scientific facts. Is 'The Apocalypse' simply a first Century poetic description of an internal religious state as some theologians insist or the prophecy of impending doom?

fredag den 26. maj 2006

ALARM ALARM! Din Mac bliver stjålet!

Man er i øjeblikket i betastadie på en ny, smart funktion kaldet iAlertU til MacBook og MacBook Pro.

Programmet fungerer ved hjælp af den indebygget motion-sensorer i maskinen, som også kan bruges som et Star Wars Jedi-sværd.


Glæder mig til den dag, jeg for råd til at købe en MacBook :D

torsdag den 25. maj 2006

Suk...

Sådan en dag som i dag er meget trist for mig. Jeg har fri fra skole, men aner ikke, hvad jeg skal lave. Hader det.

Kom tilfældigvis til at tænke over livet. Hvad er meningen med det? Hvorfor skal jeg leve videre? Det har jo alligevel ingen betydelse.

Meningen med livet er enkelt. Vær anderledes. Hav indflydelse på andres liv. Gør noget.

Men hvad så hvis man ingen indflydelse har? Så er man bare ubetydelig. Ingen mening.

Jeg har intet at give mig til, intet at lave. Ender nok med at jeg tager en virkelighedsflugt ind i cyberspace...

Suk.

onsdag den 24. maj 2006

Skum og meller

I dag er det alle 9. klasserne i folkeskolens sidst dag, og dette bliver selvfølgelig fejret med en masse traditioner med karameller, fodboldkamp mod lærerne osv.

Modsat de forrige år aftalte vores skole, at det er i år er forbudt at bruge barberskum, æg og andre lign. ting. Til gengæld lavede skolen en aftale med Århus Brandvæsen (jeg tror, at der er flere skoler, der har gjort det samme), om at de skulle komme og sprøjte skum ud på græsbanerne.

Det var virkelig sjovt at se ham manden på taget af brandbilen stå og sprøjte vandskum ud over 400-500 elever - han måtte ha' haft det sjovt :P

Skummet var meget vandbaseret, men dette gjorde ikke så meget. Bare ærgerligt med alt det regn- og pjaskvejr...

I øvrigt var 9. klassernes revy, hvor de gør lærerne til grin, specielt godt i år, i forhold til hvad det plejer at være.
Jeg kan ikke rigtig forestille mig, at det til næste år er min klasse og jeg, som er de store. Vi er faktisk, i gennemsnittet, nogle af de mindste, og nogle får sommetider 'bank' af 6.-7. klasserne.
Især når der er sneboldkamp :P

tirsdag den 23. maj 2006

Ò_Ó ?

Hvad er der så sejt over denne smilie? Tjaeh... den er bare monsterfed, fordi den viser så mange følelser og udtrykker en helt masse :D

The almighty power goes to... HIL DEN! ELSK DEN!

Ò_Ó

mandag den 22. maj 2006

Bloggeri er populært i Danmark


I dag skriver gratisavisen Urban om det mere og mere kendte fænomen 'webblog'. Du kender helt sikkert til dette, da du nok ellers ikke ville sidde her og læse i en lige nu :P

Men ja, i artiklen skriver avisen om bloggens stigning fra sidste år i Danmark til nu. Før var det noget, kun fanatiske computernørder kunne finde ud af, men nu er det ved at blive en dille. Bloggen kan spredes rundt i vennekredsen, og på den måde kan man vidergive viden og oplevelser hurtigt. Derudover indeholder alle webblogs et eller flere emner, som intereserede personer kan finde og læse mere om.

Det samme er sket for denne blog, som jeg oprettede i starten af året. Jeg var tilfældigvis inde på nogle af Google's undersider, og for sjov valgte jeg at lave en blog uden at vide, hvad der ville ske med den. Jeg skrev et par tekster, og med tiden fik jeg reklameret for siden. I dag ved jeg, at en del af jer læser mine tanker her på hjemmesiden, og efter at jeg lavede min blog, er en stor del af folk fra samme 'Nintendomiljø' begyndt at gå i samme spor. Disse blogs kan findes i højre side under "Andre blogs", til en tilføjelse.

For mig er en webblog et sted, hvor man kan dele sine egne tanker og fortælle om, hvad man oplever i sin dagligdag. Det er også en nem og gratis hjemmeside, hvor man har mulighed for at teste koderigets verden ud - en sandkasse der hjælper en på vej til en rigtig homepage, uden at man egentlig kender særlig meget til HTML osv. Jeg har i hvert fald lært en del, siden at jeg begyndte med denne side, hvilket jeg vil sige tak til alle for.

Men for at vænne tilbage til hovedemnet kan jeg fortælle, at Urbans lynguide og indtoduktion til at blogge er rigtig god, og artiklen kan ligeledes findes på nettet her.

Selvom blogs stadig er noget for folk, der af en eller anden grad har interesse i teknik og computere, så tror jeg, at det med tiden bliver en helt ny ressource til den almindelige bruger for at dele sine tanker med andre. Jeg er stort set enig med forfatteren af artiklen, Kasper D. Borch, og jeg vil også lige nævne til alle jer nysgerrige mennesker derude, der tænker på at oprette en blog selv, at Urban tilbyder et gratis system til dette. Urbanblog.dk

Jeg har selv ingen erfaringer med dette site, da jeg selv er godt tilfreds med blogger.com, men det er da værd at undersøge.

Webblogs er kommet for at blive, men i hvor stort et omfang er stadig usikkert, men det bliver helt klart forbedret i fremtiden og gjort nemmere for førstegangsbrugeren uden kendskab til særlig meget af det tekniske.

Webblog = Web + Log = Blog

Det lille punktum til forskel.

For mig gør den lille prik, som vi på dansk kalder et punktum, en stor forskel mht. tekster i medierne. Nyheder, anmeldelser og andre lignende medier, ja selv blogge, har på en eller anden måde en slags overskrift. I disse overskrifter - og ofte også underoverskrifter - er det op til forfatteren at vælge, hvordan det skal se ud. De fleste vælger at skrive en titel uden at slutte af med et punktum. Dette virker både logisk men også underligt.

Jeg har i denne blog altid skrevet titlen uden at slutte af med punktum, men hvis overskriften er provokerende eller stilles som et spørgsmål, benytter jeg mig af diverse tegn til dette.
Men hvorfor så ikke også punktum?

Skønt det kun er en lillebitte plet på skærmen eller papiret, kan det stadigvæk være med til at påvirke den endelige bedømmelse for læseren. I mine øjne kan prikken være med til at starte en ny kultur - en modedille lidt ligesom Apple har gjort med deres afspiller iPod.

Hvad ville denne maskine være uden det vigtige 'i'? Hvad synes du om Pod? Eller måske Tunes?
Nej, dette lyder ikke særlig godt, og på samme måde tror jeg, at punktummet i slutningen af en rubrik kan have samme virkning; måske dog ikke i så stort et omfang.

Nem skoleuge

Mandag normal skoledag

Tirsdag normal skoledag

Onsdage normaltimer indtil kl. 09:00 hvorefter alle de klassiske tradiotioner mht. 9. klassernes sidste skoledag holdes - fri kl. 13:30

Torsdag Kristi himmelfartsdag

Fredag vi får liiiige en ekstra fridag

Sådan ser skemaet ud for mig i denne uge - dvs. vi har kun to 'rigtige' skoledage.

Dette virker for mig meget uorganiseret , og dét er derfor, at jeg hader Den Danske Folkeskole så meget. Det er godt nok med alt det der sociale og kreative halløjsa, som mange andre lande ikke har, men på mange andre områder halter Danmark i forhold til andre lande. Dette så jeg gerne laves om snarest, men med Bertel Haarder ved posten som undervisningsminister skal det hele nok laves om - igen. Jeg fatter virkelig ikke, hvorfor den mand skal lave så meget rod i hele den danske skole over så kort tid, og at han ikke kan tage hensyn til alle de bør, inklusiv min egen årgang, der er usikre på, hvordan eksamen i 9. skoleår kommer til at foregå.
Lige nu er Danmarks skolesystem bare noget hø, der mangler et ordentligt og friskt pust fra højerstående magter.

Jeg har generelt ikke noget i mod fridage, men at man skal slentre den af på denne måde virker helt uhørt, efter min mening.

Ta' da og bestem jer, og lad vær med at lave det om efterfølgende!

fredag den 19. maj 2006

Da Vincy Mysteriet


Hvis ikke du ved dette, så har du sandsynligvis levet under en sten i den sidste måneds tid.
Dan Browns meget omtalte bog (bøger) er nemlig blevet filmatiseret, og i dag udkommer den world-wide i biograferne.

Jeg har for længst læst alle hans tre bøger (der er fire, men den sidste er ikke oversat til dansk endnu), og jeg har nydt dem alle sammen med stort velbehag - Engle & Dæmoner er nok min yndlings.

Derfor skal jeg selvfølgelig se den på film, men desværre har jeg ikke mulighed for at se den i dag, da jeg skal til skolefest på min lillebrors nye skole. Surt show, men det går nok. For et par dage siden bestilte jeg tre billetter til filmen i den store Cinemaxx-biograf, som jeg aldrig har været i før. Sørmer om de ikke ta'r 85 kroner for én billet Ò_Ó
Nå, men i dag tog jeg så ud i byen for at hente dem, men så da jeg spørger kassedamen, om der er ikke er noget med, at mindreårige børn skal have en voksen med, svarer hun, at grænsen er 15 år, og at børn under den alder ikke må se de.

Jeg fylder selv 15 om ca. to måneder, så mig gør det ikke noget. Men min lillebror er kun 10, og jeg tror ikke, at filmen er noget for ham. Derfor må han blive hjemme i morgen, og min mor og jeg bliver nødt til at få pengene tilbage for den ene billet.

Jeg skal se filmen kl. 20 på lørdag, og når jeg har set den, skal jeg nok komme med min mening i denne post. Selvom de fleste anmeldelser siger, at den er meget skuffende, så er den stadig interessant for mig; dog har jeg ikke de allerhøjeste forventninger.
Filmens budget var i øvrigt på 100 millioner, brugt til at filme på diverse kunstmuseer og andet, så det kan ikke gå helt galt :P
Jeg kom også lige til at tænke på, at hvis man valgte at bygge en film over Engle & Dæmoner (hvilket jeg ikke tror, nogen gør), vil det kræve en hel del at få lov til at filme i Vatikan-staten :P

Opdateret:
Så har jeg set den, og det lykkedes os at få min lillebror med, selvom aldersgrænsen er 15 år. Men på en eller anden mystisk vis fik vi nogle enormt dårlige pladser, selvom jeg havde valgt nogle rigtig gode på deres hjemmeside, hvor vi endte med at sidde på 2. forreste række. Det var næsten ikke til at følge med, og man fik ondt i øjenene at læse underteksterne på sådan en stor skærm så tæt på. Virkelig trælst, men her kommer mit indtryk af filmen;

For det første vil jeg sige, at den følger bogen meget nøjagtigt, selvom den selvfølgelig har udeladt en del detaljer. Der er stort set ikke lavet om på handlingen, men der er dog fjernet en masse fakta - som sikkert vil være kedeligt at se i en film.

Skuespillerne passer rigtig godt til alle personerne, sådan som jeg har forestillet mig dem, men Robert Langdon (Tom Hanks) virker en anelse tykhovedet og ikke så intelligent, som han beskrives i bogen.

Jeg fik ingen billeder af at se filmen. Faktisk havde jeg næsten forestillet mig det hele på samme måde, hvilket jo kun er godt, at det er lykkedes filmholdet at fange den rigtige stemning.

Det passer ikke, hvad de fleste anmeldelser af filmen siger. Den er rigtig god med både action og gåder, men dog synes jeg, at der er for lidt omkring selve Da Vinci, Mona Lisa og alle de mystiske koder, som er i bogen. Filmen er flot lavet uden at have de helt store effekter, men i de sidste 20-30 minutter begynder det at gå ned af bakke - slutningen er alt for tam og skaber et underligt anti-klimaks.

Alt i alt en rigtig god film, der dog også er en smule opreklameret med alt det der "Søg efter sandheden". Jeg så gerne, at de havde filmatiseret Engle & Dæmoner eller Morderisk Bedrag i stedet, men det kommer måske i fremtiden. Jeg læste i al fald, at Sony Pictures har sikret sig rettighederne til at lave film over Dan Browns næste kommende bøger.

torsdag den 18. maj 2006

Computeren læser for dig

Min biologilærer anbefalede mig i går et rigtig smart program, som kan hentes på adgangforalle.dk

Programmet er en fjernbetjening, der kan læse alle markerede tekster op på computeren ved at søge på Internettet i en kæmpestor database.

Det lyder lidt underligt - en mekanisk computerstemme - men i bund og grund er det egentlig fint og nemt, og så er det jo smart at øve sig med til eksamen :P


Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

onsdag den 17. maj 2006

Ser mest frem til... [2]

1. Nintendo Wii med en masse spil og tilbehør
2. Battlefield 2142
3. Den nye Apple MacBook
4. At jeg får en ny mobiltelefon (Sony Ericsson K750i).
5. Spore til PC eller Wii
6. Da Vinci Code på film (skal se den på lørdag)

Har svært ved at bestemme mig, hvilke spil jeg helst vil have til Wii, så derfor skriver jeg det hele som ét ønske.

mandag den 15. maj 2006

Flere ram til computeren - helt gratis!

Kender du det, når du sidder midt i et eller andet stort slag i et computerspil, og så begynder det at hakke eller lukke ned?

Dette kan skyldes mange ting, men én af de mest væsentligste ting er ofte mangel på RAM i maskinen.

Jeg har 1042 MB RAM, hvilket er fint nok, men det kan sagtens blive bedre.

For nogle dage siden fandt jeg et program, FreeRAM XP, som udnytter dine ressourcer100% og lukker alt unødvendigt ned. Kort sagt betyder det, at du får flere RAM i dyret, og at du vil føle bedre og mere glidende gameplay i store spil (for mit vedkommende Battlefield 2).

Programmet er utrolig nemt at betjene, ja, faktisk skal man bare trykke på "Go", og så kan man se, hvor mange RAM der er i computeren, og hvor mange du har til rådighed netop nu.

Jeg lover ikke, at det gør din halvgamle maskine af en computer til en monster-PC, men det forøger i hvert fald det en smule - og så er det endda gratis :D

torsdag den 11. maj 2006

Jeg hypnotiserer dig!

I dag så jeg programmet "Hypnosens Magt" med Jacob Strachotta på Kanal 5. Jeg kunne svagt fornemme, at jeg havde set den mand før, og da jeg tænkte mig lidt om, gik det op for mig, at jeg har set ham i TV-Avisen for nogle år siden, hvor han prøvede at hypnotisere folks rygevaner væk igennem fjernsynet.

I dette program, jeg så i dag, fik han en mand - ja, en mand! - til at tro, at han var gravid. Han tog en graviditetstest, som viste positiv ifølge ham selv, og blev senere indlagt på hospitalet og fødte et lille barn (Jacob fik ham til at sove, og da han vågnede havde han en dukke i armene).

Det var helt sindssygt at se, at en helt almindelig man var så sikker på, at han havde født et barn... og da han selv så sig selv nogle dage senere (optaget på film), troede han ikke sine egne øjne.



Noget andet mystisk i programmet var, at Strachotta fik en mand til ikke at kunne se farverne gul og orange. Manden blev sat for sig selv i et rum, hvor Jacob pludselig kom ind med gult tøj fra top til tå. Den hypnotiserede mand havde ingen anelseom, at Jacob Strachotta var til stede i rummet, og på et tidspunkt begyndte han at jonglere med en badebold.

Manden forstod intet, da det eneste han kunne se, var en bold, der fløj rundt i luften af sig selv.
Bagefter tog Strachotta sit tøj af stykke for stykke, og til sidst stod han helt normal; udover at han havde en gul hat på ned over hele hovedet. For den hypnotiserede mand så det ud som om, at der foran ham stod en person - uden ansigt.

Efter dette troede han bare, at det hele var en slags tryllekunst, og han kunne ikke regne ud, hvordan de havde gjort det. Måske med nogle snore, sagde han.

I udsendelsen så man også, at Strachotta hypnotiserede to kvinder i et tog, så de ikke kunne rejse sig fra deres sæder. De sad simpelthen fast og kunne ikke stige af.

Dette er meget, meget skummelt at se på, og jeg tør næsten ikke tænke, hvad der kan ske, hvis han beslutter sig for at hypnotisere en eller anden højtstillede person - fx. en politiker eller et royalt menneske. Bestemt ikke rart at tænke på...

Jacob Strachottas egen hjemmeside med forum.


Og nu vil jeg også hypnotisere dig. Kig ned på dette billede. BLING! Du er nu i min magt!





(billede lånt af Rami0)

ARGH!!

Jeg har været offline i under en dags tid, og når man så tænder sin computer i dag - hvad ser man!?

Alverdens af superfede titler til Nintendo Wii og DS !_!

I denne uge har jeg været vildt stresset af mange forskellige årsager, og faktisk passer E3 slet ikke ind i min tidsramme nu, men det er vel lidt for sent at rykke den :P

Jeg har lige hentet en masse fede film fra diverse spil, og det ser ud til, at 2006/2007 blive et rigtig stort år inden for gamingverdenen :D

Det hele tegner virkelig, virkelig godt, men jeg er lidt sur på Nintendo, fordi de ikke viste Super Smash Bros. Brawl-traileren frem til deres show eller i det mindste talte om det.
For mig virker det lidt som en slags nødløsning i sidste øjeblik, og det har (i hvert fald for mig) skabt en smule forvirring.

onsdag den 10. maj 2006

Dagen efter dagen


Wiiiiii!

I går sad jeg og så hele Nintendo's E3-konference live over Gamespot, hvilket virkede utrolig godt (udover den dumme pausemusik før showets start >_>).

Jeg er meget overrasket over, hvordan det hele forløb, og jeg synes, det er utrolig lækkert lavet - og meget opfindsomt!

Showet var helt igennem genialt sat sammen og særdeles spændende. Dejligt at vi endelig kan få sat ord og billeder det det, vi har ventet så længe på; Wii. Alle de fede titler ser rigtig gode ud, og jeg synes især godt om sportsspillene, alle kan være med til. Gennemgangen af Zelda: Twilight Princess og Red Steel var også godt, selvom jeg gerne vil have set mere fra førstnævnte.

Det er sjovt at tænke på, at alle disse rygter, film, billeder, vi har læst om i et års tid, nu bliver til virkelighed :D

Eneste minuser jeg ser ved showet er, at det

1) Var lidt for kort - kunne sagtens have flere informationer og trailere
2) At filmklippene var lidt forvirrende og ikke helt logisk sat sammen
3) At vi intet fik at vide om priserne, Virtual Console
4) Intet Super Smash Bros. Wii! Arg...! Troede det ville komme til sidst :'(

Ellers var det hele et kanont godt sjov, selvom det på ingen måde var, som jeg havde forestillet mig det (det er kun godt!).
Sony og Microsoft kan ligeså godt skride hjem igen. Det her kan de ikke overgå, næh, bæh :P

Jeg glæder mig også utrolig meget til at høre og se film fra show floored, hvor der jo er 27 spilbare Wiispil. Bare det var mig, der var i L.A. lige nu :D

søndag den 7. maj 2006

Dagen, før dagen, før dagen...


Endelig. Nu kommer det øjeblik, jeg, og mange andre, har ventet på i flere år - Nintendo's kæmpestore tale ved E3 i Kodak Teateret.

I mine tanker har jeg forestillet mig en hav af forskellige muligheder på, hvordan det kommer til at forløbe. Måske starter de med at vise en film fra Super Smash Bros. Wii, der vil forklare det hele? Eller måske vil man se en anden udgave af den kendte teaser for maskinen, hvor man før kun så fra TV'ets synspunkt - altså kiggede ud mod spilleren - men at man i den nye vil se det omvendt, så man kigger hen i mod fjernsynet og kan se selve spillet, der spilles.

Jeg kom også til at tænke på, hvor fedt det kunne være, hvis Iwata sagde: "We have a revolution. And it's going to start... tomorrow. Yep, you'r right. THE NINTENDO WII IS GOING TO LAUCNH WORLD-WIDE NOW THE 10. MAY!!" :D

Har også haft en del andre tanker, men gider ikke rigtig til at beskrive dem, da det jo sker om kun to dage. Jeg er sikker på, at hele Internettet vil ekslodere, ja faktisk stå stille, som det har gjort tidligere ved blandt andet afsløringen af det nye navn; Wii.

Jeg kan også forestille mig det kæmpestore kaos, der vil ske få sekunder efter, at Nintendo viser deres sidste es for maskinen. Alle vil prøve at skrive om det så hurtigt som muligt, mens jeg hellere bare ved sidde lænet godt tilbage og nyde showet fuldt ud.

Jeg er lidt ligeglad med, om det er hjemmeside A eller hjemmeside B, der først skriver om de store nyheder. Jeg mener; alle får dem jo at vide på et eller andet tidspunkt alligevel. Om det så er ét minut efter pressekonferencen eller to dage efter er jo op til den enkelte.

But see you untill next Tuesday. I'm going to sleep under a stone in the meantime!
... eller, nej, dette er ikke helt korrekt. Jeg vil nok bruge tiden på at spille Beyond Good & Evil, som har vist sig at være rigtig, rigtig godt, eller måske lidt level-up i World of Warcraft :P

lørdag den 6. maj 2006

Al-Qaeda bruger BF2 som propaganda

Ja, det er efterhånden et godt stykke tid siden, at jeg sidst skrev i min blog.
Dette er fordi, jeg har haft en masse at give mig til i den forgående uge. Jeg var ude at samle skrald op efter 1. maj-mødet, vi har holdt min lillebrors fødselsdag med kæmpe svømmehaltur, og så har jeg anskaffet mig to nye spil - Lost Magic til Nintendo DS og Beyond Good & Evil til GameCube.

Nå, men sagen er nu den, at mange nyhedssider skriver om terrorgruppen Al-Qaeda, der åbenbart er ved at kode et MOD (modifikation) til krigsspillet Battlefield 2. I BF2 er synsvinklen klart lagt over på amerikanernes, som om de er de gode, og deres våben er vildt owerpowed i forhold til Kina og Mellemøsten (MEC). Faktisk var det så galt, at da spillet kom for snart et år siden, kunne USA's minigunner på et transporthelikopter, Black Hawk, skyde selv kæmpe kampvogne i stumper og stykker.
Dette kunne de to andre hold ikke, og derfor fik man rettet op på det i en patch (der fyldte mange MB's!), så landende blev mere jævnbyrdige.

Nu har Al-Qaeda tænkt sig at lave et MOD til spillet, hvor man vil se USA som de onde (hvilket de jo egentlig er, når det er dem, der angriber de andres lande), og hvor MEC (Middle Eastern Coalition) får overmagten.

Men nu kommer det mystiske! Disse oplysninger stammer fra et amerkansk Forsvarsministerium. Hm... underligt, men jeg tror, at det er rimelig harmløst i sig selv.

tirsdag den 2. maj 2006

En venlig buschauffør

I dag var vores klasse ude og samle skrald op efter 1. maj-mødet i går (noget arbejdshalløj). Vi var også derude og rydde op i går under selve arrangementet, men der var mere møg og skidt tilbage, som vi så skulle smide ud i dag. Det hele foregik nede ved Tangkroen i Århus, og nogle af os kom faktisk med i den sene udgave af TV2 Østjylland meget kort.

Nå, men efter at vi var færdig i dag – og dermed tjent 7500 kr. – skulle vi selvfølgelig hjem igen. Vi stod længe og ventede på, at bus nummer 6 kom. Da den kom, var den så propfyldt, at chaufføren lukkede døren igen, så nogle af os ikke kom med; inklusiv mig.

Et halvt minut efter kom der en ny bus, der ikke var i rute. En fra klassen lagde sig ned på knæ på fortovet, og begynde at lave bede. Utroligt nok stoppede bussen op, og vi fik en gratis tur hen til den nærmeste togstation. Ja, det endte faktisk med, at vi kom hjem før dem, der kom med i forrige bus.
I øvrigt var det os, som havde klippekortet, så rent faktisk kørte de andre sort xD

Meget kan man sige om buschauffører, men nogle af dem er altså flinke.