fredag den 30. juni 2006

Ride, ride ranke ... min hest den hedder Bjanke

Som skrevet tidligere er jeg begyndt at spille The Legend of Zelda: Ocarina of Time. Selv synes jeg, at jeg er kommet en god del ind i spillet - og lige nu har jeg fået jernstøvler og en 'våddragt', så jeg skal vistnok ned i et vandtempel, tror jeg.

Én af de fede ting i OoT er alle de små og sjove miniquests, hvor man fx skal skyde en dartskive ned med bomber, fiske i en sø eller en god gammeldaws "find-kisten-med-den-rigtige-nøgle-og-gå-videre" leg.

Det er også vildt sjovt at have en Pikachu-lignende rævemaske på, så alle indbyggerne går rundt og siger, at man er barnlig, fordi man leger med masker xD

Links hest - Epona - er utrolig lækker at ride på, og det er rigtig fedt, når man før havde vænnet sig til at gå hele vejen. Lidt ligesom da man i Pokémon til Game Boy fik en cykel for første gang ... sweet! :D
Wiiiiii, det bliver fedt at ride i det nye Zelda, Twilight Princess, tror jeg ^_^

Dette var blot nogle af mine finurlige oplevelser i Ocarina of Time, og der er heldigvis en helt masse tilbage i godterposen, som jeg endnu ikke har prøvet.

Hvis du, ligesom jeg, ikke havde mulighed for at spille Zelda: OoT, da det udkom på Nintendo 64, vil jeg kraftigt anbefale dig at gøre, hvad jeg har gjort: Skaf dig The Wind Waker Limited Edition eller Collector's Edition og spil det på din GameCube. Du aner virkelig ikke, hvad du går glip af, hvis du ikke prøver.

onsdag den 28. juni 2006

Wii er lille! O_o

Gode billeder til at sammenligne forskellige ting med Nintendo Wii (den er dog lavet af pap og papir).
Wauw, havde godt nok ikke regnet med, at den er SÅ lille xD
Flere, flere, flere!!!





Wiideo-player?

Kan det virkelig passe, at jeg er den eneste, som undrer sig over denne knap på Wii.Nintendo.com?

Lige siden at hjemmesiden kom op, har jeg spekuleret over denne funktion. Er det mon bare en masse video fra spil, eller er det en egenskab, Wii kan? Please tell me, Nintendo!

Sort edderkop

Der har flere gange været rygter om hvorvidt Spider-Man i film nummer tre vil være sort eller ej. Denne trailer afslører nu det hele - ja, edderkoppen bliver inficeret med den der sorte klat fra rummet, som jeg ikke kan huske hvad hedder.

Filmen tegner til at blive god, og jeg glæder mig rigtig meget til Spider-Man 3 til Wii :D

Verdens smarteste tastatur

Jeg præsenterer hermed Optimus Keyboard!

Dette tastatur har længe været under udvikling, men det har åbenbart vist sig at være en sværere opgave end antaget. Derfor har holdet bag først udgivet en mini-udgave, der kun har tre knapper men ellers fungerer efter samme princip. Selve idéen er ret simpel: Hver tast er en lille skærm, som kan ændres meget nemt. Forestil dig fx at personaliser dine taster til dit yndlings computerspil, eller hvad med når du skal hive den helt store kunstner ud af dig selv i Photoshop?

Jeg synes, det er rigtig smart, og har længe gået og sukket efter denne lækre sag. Desværre er der ingen rigtig udgivelsesdato, for der har længe stået "Release date: 14.07.2005" ...
Men et andet sted på hjemmesiden står der "End of 2006", så nu må vi jo se - måske en julegave?

We hope it will be released in 2006.

It will cost less than a good mobile phone.

tirsdag den 27. juni 2006

Siden sidst ...

Ja, som nævnt tidligere har min mor forbudt mig at bruge Internettet. Det er vist allerede ved at svinde hen - sidder lige nu på min egen pc xD

Men altså; siden min post i sidste uge er der sket en del ting for mig:

- Jeg har været til Come 'N' Play 3 sammen med Århus-gruppen. Det var rigtig fedt, og jeg fik en masse ny venner/gjorde tidligere venskaber endnu stærkere.
Jeg vandt i øvrigt et GameCube-spil, Sonic Heroes, som jeg absolut IKKE vil anbefale dig nogensinde at købe - det stinker x_x

- Jeg har købt mig en Nintendo DS Lite (hvid) i GAME. Byttede min gamle japanske maskine og fik 500 kroners rabat. Gav i alt for både Lite og skærm beskyttere 790,-
Jeg gider ikke rigtig til at skrive min mening om den, da der findes tonsvis af anmeldelser på nettet. Den er klart pænere end den originale, men knapperne er lidt underlige.

- Jeg er startet på Dan Browns bog ved navn Digital Fortress. Bogen er endnu ikke oversat til dansk, så jeg får samtidigt lidt øvelse i engelsk, imens jeg læser - har jeg dog ingen problemer i. Har kun læst lidt under 100 sider, men den lader til at være ret god; noget med computere der tyder store koder.

- Jeg er sammen med Søren (Mulldaran) startet på The Legend of Zelda: Ocarina of Time (Limited cd'en fra The Wind Waker). Har aldrig gennemført spillet, men måske man skulle tage sig sammen her i den lange ferie? I al fald er Link nu stor, og jeg har lige fået buen.

Ellers sidder jeg lige nu og overvejer, hvad jeg skal foretage mig i ferien. Skal ikke rigtig nogle steder hen, udover at nogle gutter og jeg (fra CNP) måske aftaler at mødes igen til et minitræf. Mine mål er, at jeg vil (eller prøve på) at lære det japanske sprog, læse Digital Fortress færdig og så komme et godt stykke ind i Zelda: OoT

God ferie!

onsdag den 21. juni 2006

Offline

I går havde min mor og jeg et hæftigt skænderi, hvor min mor blev sur over, at jeg bruger for meget tid foran computeren. Dette er velsagtens rigtig nok, men desværre endte det med, at hun forbød mig at bruge Internettet i lang, lang tid. Faktisk sagde hun, at det bliver slukket hele sommerferien, men jeg tror ikke, at det holder i længden.

Vi har før haft uger eller dage, hvor jeg ikke måtte gå på nettet, men denne gang er det mere alvorligt, og jeg vil derfor ikke komme online i lang tid.

Jeg håber, vi ses snart, mene ellers må I alle have en rigtig god ferie!
Hej, hej :)

tirsdag den 20. juni 2006

To Stumble or not to Stumble ...

I går fandt jeg et rigtig sjovt plug-in til Firefox, som er en linje med diverse knapper, der sender dig ud på tilfældige hjemmesider valgt af flere tusinde brugere. Systemet fungerer lidt ligesom at trykke på "Next blog" i toppen af hver Blogger.com-side, men i dette program kan man rate det ved at sige "I like it!" eller, omvendt, at man ikke synes om det.

Dermed vil man altid finde gode, sjove og nyttige hjemmesider, når man klikker på knappen "Stumble!". Der findes desuden en masse underkategorier (Internet, Videospil, Kunst, Dyr, Bøger og meget mere ...), som gør det hele lidt sjovere.

Nu om dage plejer man at sige, hvis man vil vide mere om et emne, "jeg googler der lige". Måske bliver det i fremtiden: "Hvad skal du i dag?" ... "Hm, jeg tror, at jeg vil benytte min dag på at stumble lidt".

I al fald er det en ny og alternativ måde at surfe rundt på nettet, og her er et par sjove spil, jeg fandt i mine første forsøg:

MazeFrenzy - Guide den lille røde prik igennem en masse forhindringer (pænt sjovt, faktisk)
Curveball - Spil fremtidstennis med dig selv.
FlyGuy - Flyv op, op, op

mandag den 19. juni 2006

Fed reklame for Smash Bros. N64

Jaaah, endelig fandt jeg den igen ^_^

Så den for nogle år siden, men lige pludselig forsvandt den fra nettet, og nu har en venlig sjæl uploadet den på Google Video. Håber, at Nintendo laver en lignende reklame for det nye Brawl til Wii :D

søndag den 18. juni 2006

Jeg er gået helt i manga ...

Jeg har i mange år været rigtig stor fan af de japanske tegneserier, og det hele startede med gode, gamle Dragon Ball. Jeg har alle 42 originale bøger plus lidt ekstra, men nu har jeg så fundet ud af, at der findes bedre alternativer. Min yndlingsserie er på nuværende tidspunkt One Piece, men jeg har mange flere.

Min samling af mangabøger:
Dragon Ball
Bog 1-42
Animé Comic 1, 1 og 2 (har to på tysk)
Den Store Dragon Ball Bog
Diverse plakater og postkort
Selvoptagne vhs-bånd med mange af afsnittene fra DR1
2 dvd'er
GBA-spillet Legacy of Goku
Son Goku-figur
Kort

One Piece
Bog 1-16

Yu-Gi-Oh!
Bog 1-16
1 dvd

Shaman King
Bog 1-4

.hack
Bog 1

Naruto
Bog 1

DN Angel
Bog 1

Samurai Deeper - KYO
Bog 1

Andet
Kajika
Sandland
Kana de Manga
Kanji de Manga
Manga Tegnekursus
Børn tegner - Japanske tegnefilmsfigurer

(*har muligvis glemt et par stykker*)

Som sagt kan jeg bedste lide One Piece, da den er mest original i mine øjne, hvor fx Dragon Ball bliver alt for meget "nu skal den ultimative kamp finde sted ... men så kommer der en ny kriger, der er stærkere end den forrige". Jeg interesserer mig meget for den asiatiske kultur, og en dag (måske nærmere sagt i den kommende sommerferie) har jeg sat mig det mål at lære det japanske sprog, så godt jeg nu kan komme til det.

Jeg har desværre ikke så mange udenlandske tegneserier endnu, men indtil videre tror jeg, at jeg holder mig til de danske udgivelser.

Min samling er stadig voksende, men engang var den faktisk ret pæn at se på, da de stod på min reol. Nu er den overfyldt, og det er ret svært at finde rundt i det hele xD
Jeg har desuden også en helt masse Anders And-blade og computermagasiner, men dem gider jeg ikke lige til at skrive en liste over ...

torsdag den 15. juni 2006

Silva-kursus

I morgen, lørdag og søndag skal jeg med min mor på et kursus, som hedder Silva (ikke at forveksle med håndværkerbutikken Silvan).

Min mor har været der før, og i alt sin enkelthed går det ud på, at man skal forbedre sig selv, så man kan udnytte sine ressourcer 100% ved hjælp af psykisk træning. Det er ret svært at forklare , men alle, der har været på det, er meget begejstret på det.

Du lærer blandt andet at huske bedre, så alt det, du læser og hører, vil du kunne finde frem igen. Ikke noget med "Ah ... jeg har den lige på tungen."

Som sagt er det ret svært at beskrive, så hvis du er interesseret, vil jeg anbefale dig at hoppe ind på denne hjemmeside.

Skriver muligvis mere om det på søndag eller mandag, men nu må vi jo se =)

Lille opdatering:
Ja, nu er jeg kommet hjem igen. Har lært en del og har været nede at slappe af på den allerlaveste hjernefrekvens. Vi har bl.a. lært at programmere hjernen til, at vi skal vågne op på et bestemt tidspunkt - et biologisk vækkeur - og hvordan man på 10 sekunder kan blive veludhvilet.

Større opdatering:
Ja, nu har jeg så endelig fået overstået de 30~ timer, og det var rigtig fedt!
Jeg har lært mere om de positive ting i livet, jeg er blevet bedre til at gå dybere i mig selv, og jeg har så men også fået mit eget laboratorium i mit sind. Vores lærer sagde godt nok, at det sikkert vil lyde ret underligt i andre, der ikke har været på kurset (= jer), men nu vil jeg kort fortælle noget om det:

Vi går dybt, dybt ind i sindet på et niveau, der hedder Alpha. Derinde er det lidt ligesom når man drømmer, men her er i vågne. Altså en slags vågen drøm, hvor vi kan gøre, hvad vi vil. Vi fik 'programmeret' et slags rum ind, hvor vi har nogle hjælpere, der altid kan løse vores og andres problemer. I slutningen skulle vi være to og to (min mor og jeg), hvor den ene sad med nogle oplysninger om en syg person, som den anden så skulle føle sig frem til på den mentale skærm uden at kende til vedkommende. I starten fik jeg beskrevet en dame, der havde et eller andet ved omkring maven, og at hun har rødt hår, og sygdommen tager lang tid. Dette viste sig at være meget korrekt, da hun har brystkræft, og at de fleste ting, jeg sagde, var rigtige.

Dette lyder underligt i jeres ører, det ved jeg, men jeg vil virkelig anbefale dette kursus, som er blevet opfundet af en mand i USA (José Silva), der læste en masse bøger om diverse ting og til sidst fik lavet et slags kursus, der nu er world-wide. Når du har taget det én gang, er det gratis at tage igen, ligemeget hvor i verdenen du befinder dig.

Vil anbefale dig at læse lidt mere inde på førnævnte hjemmeside! :D

tirsdag den 13. juni 2006

Gratis telefoni der virker!

Læste lige en artikel på Politikken.dk, der beskriver et dansk program kaldet SGooPE. Programmet lader dig ringe til andre telefoner/Internet-telefoner ved hjælp af reklame.

Jeg prøvede kort at hente programmet og oprette en bruger (hvilket er overraskende nemt og hurtigt!), og så ringede jeg til min egen telefon. Havde nemlig automatisk fra start 8 minutters taletid, og da jeg ringede op til mig selv, virkede det helt perfekt. Efter samtalen med mig selv fik jeg et spørgsmål: "Hvilket mærke er din computer?", og jeg svarede og fik lige ét minut ekstra oveni.

Programmet kører nemlig på reklame, og i princippet kan du ringe gratis bare ved at se på nogle reklamebannere, imens du snakker. Du kan endda bare minimere dem eller kigge væk, og det generer på ingen måde. Det er også muligt at sætte rigtige penge ind på kontoen, men hvorfor skulle man dog gøre det, når dette er så nemt - og gratis!?

Jeg er i hvert fald overrasket over, hvor hurtigt, nemt og billigt det kan lade sig gøre ...

Download programmet her.


Spred budskabet - det' gratis!

Min samling af knurhår

Da jeg var helt lille, var jeg ret bange for at røre ved dyr - især hunde fordi de gør. Jeg var stadig meget glad for dyrene, men var bare ikke så glad for at røre ved dem. På min 10-års fødseldag kørte min bedstemor og mor mig ud på en bondegård, hvor en flok katte kom løbende. De sagde, at hvis jeg turde tage én kat op, så måtte jeg få den. Til sidst fik jeg samlet mig mod, og jeg valgte denne prangende kat, som sidenhen blev døbt Dino.

Dino er en af de rarest og sødeste katte, du kan finde, og han gør ikke en flue fortræd (kunne ham måske godt finde på, men det er kun en talemåde xD).

En gang i mellem smider han nogle af sine knurhår, og dem er jeg begyndt at samle på. Har faktisk fundet en del nu, og her har I et billede af dem.

Men tro nu ikke, at jeg hiver dem af Dino. Nej, nej. Knurhårene på katte er lidt ligesom hår eller negle ved os - eller måske ligesom når vi taber hud, når vi bliver solskoldet. De kan på ingen måde mærke det, tror jeg, og ryger simpelthen af automatisk.

Dino er et af mine kæreste eje, og jeg vil fortsat samle hans knurhår op, når jeg finder dem. Jeg samlede også engang på kvitteringer/bonner, men i praksis blev det aldrig til noget, da jeg var for doven. Måske man skulle sende ind til Guiness Rekordbog? Tror ikke, at en lignende samling findes ...

EDIT:
Lader til at Blogger pt. ikke gider at uploade billeder , så jeg kommer med dem senere, når det kan lade sig gøre.

Nu er billedet oppe.

Fodbold mig her og fodbold mig der

Hvorfor er det, at folk går så meget op i den sport? Altså, selvfølgelig er Verdensmesterskaberne stort osv., men hvorfor gør folk hvert 4. år så meget ud af det? Er der noget nyt i det? Næh, mig bekendt har det været der riiiiimelig mange gange nu, og folk ved udmærket godt, hvad spillet går ud på. Om det så er Brasilien eller Tyskland der vinder, er jeg ret ligeglade med. Titlen betyder jo ikke, at du og dit hold er de bedste, men at I var heldige at komme til slutfinalen og skød bolden nok gange ind i målet og dermed får en stor guldpokal. Selvfølgelig er VM-vinderne stadig rigtig gode, men er de virkelig de bedste?

VM er stort; ja, men det er godt nok træls for ikke-fodbold nørder, at alt der hedder tv og andet mediedækning skal ødelægges totalt. En eller anden skallepande scorer et mål - og hvad så?
Om det så er en eller anden lille kineser eller en brutal mand fra England ... I don't care :P

Dit indtryk af mig er nu, at jeg ikke er særlig glad for sporten. Jovist er det da sjovt, men så mange kampe i træk kan virkelig være kedeligt, synes jeg. Jeg ser en kamp en sjælden gang eller to, men den reelt egentlige kamp, der interesserer mig en smule, er finalekampen.
I bund og grund er fodbold bare en sport, hvor en flok mennesker løber rundt på en græsplæne efter en rund bold xD

Så for resten lige en dokumentar på MTV om David Beckham og hans mange milliarder. Hvordan fanden kan én mand tjene så mange penge på at sparke en dum bold i mål!?

Det er helt sindssygt, at man kan få så mange penge, at ordet "nej" ikke eksistere i ens verden. Måske er han god, men langt fra perfekt. I indslaget så man templer, hvor de dyrkede ham som gud - Jesus eller Buddha - Ò_ó Jeg kan i al fald sagtens huske en eller anden vigtig kamp, hvor England og et land, jeg ikke kan huske, kom op i straffesparkskonkurrencer. Det varede ved i lang, lang tid, og på et særdeles vigtigt tidspunkt missede Beckham målet. Han skød faktisk mange meter ovenover, og senere beklagede han sig over, at det var græspletten, der var noget i vejen med (det andet hold vandt senere, og træneren fra landet gik ned og kyssede græsstumpen).

Hvor snoppet har man lige lov til at være? -_-

Til sidst i denne post vil jeg gerne rose Fifa-holdet for deres logo, som jeg synes er rigtig flot i år.

mandag den 12. juni 2006

Så varmt!!! o.O

Pyh, hvor er det varmt i dag. Det var det også i går, men i dag skulle vi sidde i et brændhedt klasseværelse i flere timer. Dog var vores lærer så venlige at give os lov til at gå udenfor - bl.a. for at læse tysk :D

Lige nu er der 27.3 grader (gider ikke til at lave den der celsius-cirkel -_-) på mit værelse, og min computer gør det bestemt ikke bedre. Den er kort sagt en strømsluger, og den bliver naturligvis meget varm. Den har tre kølere (to små og én stor), og, hvis jeg selv skal sige det, er det noget af en monster-pc. Den har fx blåt neonlys på fronten, som jeg dog ikke vidste, da jeg fik den :P

Ellers så sidder jeg bare og glæder mig til, at jeg får sommerferie her på næste fredag, og selv min kat, Dino, er bukket under for varmen >_>



For min skyld måtte sommeren godt være forbi nu, jeg har allerede fået nok.
Lad os hellere springe direkte til november. Wii-launch + sne (elsker sne); kan det blive bedre?

P.s. Hvorfor skal Blogger være så langsom? Ò_Ó
Hele sidste uge var der en masse problemer med systemet, og det fortsætter vist stadig ...

søndag den 11. juni 2006

Engelske kommentarer i min blog

Jeg har før haft et par stykker fra udlandet, der har lagt en lille besked her i bloggen.

Nu er jeg gået igennem nogle af mine gamle posts, og en anonym person har skrevet følgende:

- " Your are Excellent. And so is your site! Keep up the good work. Bookmarked."

- "
Looks nice! Awesome content. Good job guys."

- " Nice colors. Keep up the good work. thnx!"

- "
Hallo I absolutely adore your site. You have beautiful graphics I have ever seen."

- "Really amazing! Useful information. All the best."

- " I'm impressed with your site, very nice graphics!"

Ros er altid godt, men for mig ser det ud til, at det enten blot er for sjov, eller at han/hun har skrevet kommentarerne et forkert sted xD

If you are the owner of this comments (^^), please write in this post and tell me, why you wrote all this good things about my blog. Thanks!

Opdatering:
Jeg var lige inde på en ande blog (dansk), og der så jeg en lignende kommentar:

" I just came across your blog and wanted to
drop you a note telling you, Friend, how impressed I was with it.
I give you my best wishes for your future endeavors.
If you have a moment, please visit my site:
games center
It covers games center related contents.
All the best"

Jeg, den store Sherlock Holmes, har nu opklaret mysteriet: Det er blot andre bloggere, der har benyttet sig af den tidligere nævnte "Next blog"-funktion :P

lørdag den 10. juni 2006

Anmeldelse: Beyond Good & Evil

Jeg købte dette spil, som er nærmest umuligt at opspore i Danmark til GameCube, for blot sølle 150 kr i en Elgiganten-butik for en måned siden, og nu er jeg endelig kommet hele vejen igennem. Efter lidt over 10 timer (jeg har dog spillet mere, men tiden starter forfra, hvis man dør; den tæller altså ikke det hele med) kan jeg stolt sige, at det var noget af et eventyr.

For kort at fortælle om spillet, ja, så er du en ung pige ved navn Jade. Jade lever i en fantastisk verden, der er meget skummel med en masse teknologiske vidundere. Selve miljøet og verdenen er utrolig fantastisk veludført i en science-fiction stil, og alle personer i spillet har en ånd og sjæl - efter min mening bedre end hvad Zelda: The Wind Waker kan præstere.
Mange sammenligner nemlig dette spil med Zelda til GameCube, og jeg vil straks indrømme, at der er visse ligheder.

Spillet er i fuld 3D, og man skal løse gåder lidt ala Zelda. Men her adskiller BG&E sig. Det er nemlig 100% originalt og indeholder masser af stof, der aldrig er set før. Det har sin helt egen stemning, som er meget speciel. Humoren er også virkelig genialt lavet, og banedesignet er meget nær perfekt, efter min mening.

Jade er en smidig pige med atletiske egenskaber, og i starten i spillet bliver hendes onkel, en sej gris ved navn Pey'J, kidnappet af en organisation, der kalder sig selv Alpha Sections. Disse folk påstår, at de vil beskytte byen mod onde rumvæsener. Noget går dog galt, og Jade får mistanke til denne gruppe. Hun bliver ansat af det hemmelige IRIS, hvis mål er at finde sandheden. Under et dæknavn begiver Jade sig ud på nogle af Alpha Sections' baser for at tage billeder med sit kamera, så hun kan samle bevismateriale nok til at afsløre deres onde planer.

Beyond Good & Evil er som sagt bygget op lidt ligesom The Legend of Zelda, men der er ikke nær så meget kamp i spillet. Ofte skal man snige sig forbi vagter, hvilket er meget fantasifuldt fundet på, og det udføres på masse forskellige måder. Nogle gange skal man skyde deres luftflasker i stykker, men hvis der er for mange på én gang, er det bedre at kravle forbi uden at blive opdaget. Dog er deres kunstige intelligens ikke så høj, men dette er nødvendigt for at det smarte vagtsystem skal fungere ordentligt.

Igennem hele spillet skal man tage fotografier af diverse hemmeligheder, og man kan også blive belønnet ved at tage billeder af sjældne dyr. Hele vejen igennem har man en slags luftpudebil, der opgraderes i løbet af spillet, og dette fungerer rigtig godt.

Bag på spillets æske er der et citat fra IGN.com, der påstår, at spillet er de voksnes Zelda. Igen vil jeg sige, at det er to ret forskellige spil, men hvis jeg skal være helt ærlig, så synes jeg faktisk bedre om dette her end The Wind Waker. Måske er Wind Waker større og mere detaljeret end BG&E, men selvom at det er hurtigt gennemført, er det som om, at BG&E er bedre designet.
Franske Michel Ancel (Rayman) fra Ubisoft har designet et spil med magiske evner helt ud af den blå luft, og det er så nyskabende, at man kun kan elske det.

Jeg kunne sagtens skrive meget mere om spillet, men det vil ikke være til meget gavn. Beyond Good & Evil skal opleves og ses med de blotte øjne, og stemningen kan slet ikke beskrives med ord. Det hele virker så gennemført, mens det eneste negative er holdbarheden. Spillet er som sagt ikke specielt langt, men der er virkelig underholdning for pengene hele vejen, i modsætning til hvad jeg synes om Zelda: The Wind Waker. I Wind Waker der en masse dungeons og ekstramissioner, som er fine nok, men mange af dem er ikke ret interessante, fordi de er så små og ligegyldige.

Som du sikkert har lagt mærke til i denne anmeldelse, er jeg ret glad for dette spil. Stemningen, humoren og ikke mindst den flotte, søde og rå pige, Jade, er virkelig godt skruet sammen, og jeg kan reelt set ikke finde flere dårlige synspunkter i spillet end det lidt ulogiske kort, man bruger, og at underteksterne nogle gange ikke følger med replikkerne. Og måske også den lidt for nemme sværhedsgrad, men det gør ikke så meget ...

Alt i alt er det helt klart et must-have for alle, men det er desværre ret svært at opspore nu, fordi det blev ret ukendt bl.a. pga. for lidt reklame. Dette er virkelig en perle, en strålende perle, fra Ubisoft's skattekammer, og hvis du på nogen måde kan anskaffe dig dette spil - så gør det!
Historien er rigtig godt fundet på, og jeg ville være blevet meget glad for en efterfølger, som faktisk var på tale, men der desværre blev droppet grundet det dårlige salg, hvilket egentlig er syndt, når man sammenligner med spil som Prince of Persia, der har fået tre kapitler i 3D.

Slutningen lægger nemlig SÅ meget op til en efterfølger, men det er droppet nu. Dog går jeg stadig og håber på en Nintendo Wii-only udgave lidt ligesom Red Steel er :D

Det er helt klart et af de bedste og mest gennemførte spil jeg har oplevet i mange år, og det ligger, efter min mening, meget tæt på en perfekt karakter. Derfor giver jeg det 5 bloppers, selvom det måske snarere skulle have haft 4.7 ud af 5. Men med mit karaktersystem findes der intet mellem 4 og 5, så derfor runder jeg op til det højeste.
Måske vil du tænke, at det er en lidt høj karakter at give et spil, men meningen med en anmeldelse er jo netop, at forfatteren, dvs. mig, skal bedømme spillet ud for sin egen mening - og det har jeg så gjort.

Men hov, jeg har jo glemt alt det tekniske ...
Jeg vil lige runde af med at sige, at grafikken bestemt er ganske nydelig, og dette gør det flotte design på ingen måde dårligere. Lyden er også rigtig god og indeholder nogle meget iørehængende melodier, som man kun kan nyde.

Det var så det; nu er vi nået til vejs ende i denne korte anmeldelse, der snilt kunne beskrive meget mere om dette spil, og nu er du hermed blevet anbefalet Beyond Good & Evil!
... men hvis du stadig mangler det sidste kick, inden at du bestemmer dig til at købe dette spil, så kan en kort demo til pc hentes her. Desværre er spillet ret dårligt udført på computer, da menuerne ikke rigtig virker optimalt, men det kan dog stadig give et lille indblik i, hvad du kan forvente.

Kæmp mod dyremishandling

Gå ind på denne side og giv din underskrift mht. anskaffelse af et dyrepoliti.

fredag den 9. juni 2006

Uheldig oversættelser

De folk der skal oversætte ting fra japansk til engelsk laver nogle gange fejl ... eller måske ret ofte? xD


En cd-holder der automatisk bliver bærbar ...

Kun liv på den ene side ?_?Flere kan ses på Engrish.com

onsdag den 7. juni 2006

Min blog topper :D

Jeg er så glad i dag, jeg er så glad i dag. Jeg har fået min medicin, jeg er så glad i dag ...

Efter at jeg oprettede min webblog for nogle måneder siden, er det blevet utrolig populært blandt mine venner og bekendte på diverse Nintendo-sites. Dette er kun godt, men det skaber måske også en smule konkurrence. En blog er ikke et sted, hvor det handler om besøgende gæster. Nej, det er en onlinedagbog, hvor man kan stresse af - og tilmed får andre også noget ud af det.

Selvom jeg ikke går så meget op i besøgsantallet, så er det alligevel dejligt at vide, at nogle folk faktisk gider at læse ens tekster. Og i dag/i går rundede min blog med 73 gæster på Chart.dk, og dette er jeg rigtig, rigtig glad for. Måske har det lidt at gøre med min anmeldelsesstrategi, men det taler vi ikke om :P

Vil gerne sige tak til alle, der bruger tid på denne blog, jeg håber, at I fremover vil skrive endnu flere kommentarer til mine tekster. Tak! :D

Opdatering:
- 91 nu. Kan vi nå de 100? ^_^
- ... nå, ikke. Nu begynder den at tælle nedad :P
- Hov, nu går den op igen. 92 :D
- Seneste tal er nu 94.
- 96.
- Så kom jeg over 100 - 105 - :D :D :D

tirsdag den 6. juni 2006

Anmeldelse: Battlefield 2 Armored Fury

Armored Fury er Electronic Art's 2. boosterpack, som er en miniudvidelse, eller måske bedre kategoriseret som et officielt MOD. Som titlen fortæller, er der flere store tanks med samt nogle nye minihelikoptere, der hurtigt kan transportere to mand til et andet sted.

Pakken koster omkring 70 danske kroner, og det kan kun downloades via EA Downloader.
Mange har været skeptiske overfor dette spil, og stort set alle (inkl. mig selv) er af den mening, at dette burde være gratis. Men ak, ja, det ender alligevel med, at jeg købte spillet i dag :P

Min mening;

EA har, siger de selv, lyttet meget til fans af spilserien, og de har fortalt, at mange sukker efter flere store kampvogne i spillet. Derfor udgiver de denne pakke, som indeholder tre nye baner, en helikopter til hver hær (USA, Kina og MEC) og nogle nye fly, som kun kan bombe.

Operation Road Rage (MEC vs USA)
Denne bane finder sted på en stor motorvej (der er dog ingen biler) i USA. Banen er meget, meget stor, og der er rigtig mange tanks! Hvis der er mange med på serveren, sker det ofte, at 5-12 tanks kæmper i midten ved en bro, og dette går meget hektisk for sig. Mappet har en masse nye baser med flotte omgivelser, og selve idéen til banen er rigtig god. Desværre ender det ofte med, at et hold ikke rigtig gider at samarbejde, men at de blot spiller for at køre i kampvogn.

Et af de mest fantasifulde og gode maps jeg har prøvet længe, men det holder ikke rigtig i længden, da det kun er sjovt de første par gange.

Operation Harvest (MEC vs USA)
En stor åben mark i Amerika med diverse høst- og kornsiloer. Igen er der en del køretøjer i banen, som, ligesom den tidligere, er rigtig stor. Banen virker gennemført og er meget nyskabende, men desværre er den måske lidt for stor i forhold til, at de fleste kæmper på ét sted og ikke udnytter hele banen.

Midnight Sun (Kina vs USA)
Denne bane har jeg ikke spillet særlig meget, men mit korte indtryk af den er ikke ligefrem godt. Banen er meget mørk (og man har ikke night-visions fra Special Forces... øv), og den er meget tæt, hvilket skal forstås på den måde, at du har svært ved at gemme dig. Miljøet er nogle asiatiske bjerge med en stor flod i midten, og i bund og grund er den fin nok, men dette er, efter min mening, den dårligste bane af disse tre.

Alle baner er beregnet til 64 spillere, og hvis man er meget få, bliver det hurtigt kedeligt. På den anden side er det også ret irriterende, hvis der er for mange med, og man har nærmest ingen chance for at blive en af de bedste, da meget kommer an på tilfældighed.

Den nye spejderhelikopter er et rigtig sjovt påfund, fordi den har en indbygget radar, der automatisk viser UAV på kortet, når du flyver. Piloten kan fyre med et ret kraftigt maskingevær, og der kan yderligere sidde to mere i den. Den er meget hurtig og manøvre dygtig, men måske er den også en lille smule svær at bruge.
Jeg er lidt ked af, at der kun kan være tre i denne helikopter, da det jo langt fra er nok, hvis man er omkring 30 mennesker på ét hold.

De nye fly er, efter min mening, ret dårlige, fordi de flyver meget laaaaangsomt, og de kan ikke skyde med missiler. Det eneste de kan er at bombe, og de er heller ikke just pæne.


Konklusion
Men skal jeg så købe dette 'spil', spørger du. Svaret fra mig er, at du kun skal downloade denne udvidelse, hvis du føler, at det originale Battlefield er begyndt at blive lidt kedeligt. Jeg har selv spillet det i snart et år, og jeg savner nye oplevelser. Armored Fury er helt klart bedre end den første, Euro Forces, og der er skam et par geniale miljøer i nogle af banerne. Så er spørgsmålet bare, om man har lyst til at betale penge for det nye baner i det samme spil. Jeg er ikke glad for det, men jeg gør det alligevel, fordi jeg er stor Battlefield-fan.

Mit råd til EA og Dice: Brug mere tid på at lave bedre udvidelser fremover, som folk hellere vil købe!

Flere informationer om de nye fartøjer.


Flot EDGE-coverbillede

Det engelske spilmagasin har ladet sig inspirere af den nye Nintendo Wii, og jeg synes, at resultatet er blevet rigtig godt.

Til sammenligning er der dette røde billede, som er fra november-udgaven. Købte selv bladet i en DSB Kiosk, fordi den indeholde et ret interessant interview vedr. den controlleren.

F-ordet

Det lyder måske skørt, men siden jeg var helt lille, aftalte jeg med mig selv, at jeg aldrig nogensinde vil skrive eller sige bandeordet, som jeg er sikker på, at I kender. Ordet starter med f, og bruges ofte sammen med en bestemt finger til at håne eller skælde ud på andre mennesker.

Ved ikke rigtig, hvorfor jeg bestemte mig for ikke at bruge det, men jeg har bare aldrig været særlig glad for ordet. Det er aldrig kommet ud af mine læber, og regner ikke med, at det vil gøre det i fremtiden. På samme måde har jeg det med ord som "Lol". Synes ikke om det, lyder grimt efter min mening.

mandag den 5. juni 2006

Anmeldelse: X-Men: The Last Stand

I dag var jeg med en ven i biografen og se den 3. udgave af X-Men, hvilket også bliver den sidste.
Jeg har aldrig rigtig været særlig bidt af serien, men jeg har dog heller ikke noget mod den.

Filmen er i sig selv meget flot og fin, og den kommer ind på nogle gode punkter. Minusserne, efter min mening, er, at man følger for meget Wolverine og et par andre - jeg ville hellere se mere til de forskellige mutanter i stedet for de få hovedpersoner. Den er også ret mystisk hvad angår Jean Gray (hende pigen med det røde hår der har telepatiske evner), og måske lidt for meget, synes jeg.
Den er også en del overvurderet med "wauw, dette er den sidste nogensinde" og "nu skal du træffe dit valg for at få din skæbne". Godt nok er det "The Last Stand", men måske lige én tand for meget for mig.

Grafikken er god nok, og der er et par flotte effekter mht. en flytning af en stor bro, og skuespillet er også helt okay.

Derfor får filmen af mig tre bloppers (dette kalder jeg mit nye karaktersystem, som jeg fremover vil bruge til at bedømme diverse medier):

Det endelige opgør mellem ræven og eventyreren

Mozilla Firefox vs. Microsoft Internet Explorer.

Hvor mange gange har du hørt eller læst dette? Jeg gætter på 100.000 gange. Nåh, men dette er altså sidste gang, for jeg har nemlig fundet en side, der har testet begge browsere og fundet frem til den endelige vinder. Ikke noget med tekniske specifikationer, nej, det her er ren praktisk.

Jeg vil ikke afsløre, hvem der vinder, men gå selv ind på BBspot og tjek det ud.

søndag den 4. juni 2006

Min fobi overfor videospil

Siden jeg var helt lille, har jeg ikke været særlig glad for at spille alene. Det er altid rarest at være flere, der sidder og kigger på skærmen, eller når der inde i spillet er en eller flere hjælpere.

Det hele startede for en del år tilbage, jeg gik vist i 1. eller 2. klasse, da jeg juleaften fik Nintendo 64-spillet Banjo & Kazooie (jeg fik faktisk to, fordi både min mor og moster købte det til mig...).
I starten virkede spillet fint nok og meget sjovt, men en dag fik en ven det samme spil. Han kom en del længere end mig i spillet, og ved titelskærmen startede han ved at klikke på bjørnen, der spiller Game Boy. Dette lød rigtig sejt, så derfor prøvede jeg også at trykke på ham.

Men så lige pludselig kom der en ond heks frem, som jeg blev rigtig bange for. Da filmen med heksen var slut, var jeg startet forfra. Helt fra begyndelsen.
Jeg blev naturligvis meget ked af det, fordi alt før var væk, og jeg gik faktisk lidt i panik. Derfor fik jeg min ven til at tage mit spil med hjem til sig selv og komme længere i det.


Senere fandt jeg så ud af, at jeg ikke havde slettet mit spil, men blot valgt en anden savedata >_<
I en del år havde jeg mareridt over denne heks, selvom jeg jo havde set hende før, da jeg startede spillet første gang. Dette kunne jeg bare ikke huske, og siden da har jeg altid haft det lidt skidt med at spille alene.

Når man tænker på dette nu, virker det helt til grin, men dybt inde i mig har jeg stadig minder derfra, men heldigvis er det næsten gået over nu. Det er derfor, at jeg foretrækker party- eller onlinespil, hvor man altid er sammen med andre.

Jeg har for resten aldrig fået gennemført spillet, selvom det er suverænt godt. Måske jeg skulle hive min gamle 64'er frem igen, når nu det ikke kan hentes ned på den kommende Wii...?

lørdag den 3. juni 2006

Flere flotte billeder fra Twilight Princess

Og jeg som gik at troede, at jeg havde set alt til The Legend of Zelda: Twilight Princess...
Fandt lige et link til en engelsk blog, som på en eller anden måde har fået opsnust nogle HD-billeder fra danske GameReactor, der åbenbar har taget billederne ned igen.

Undrer mig over, at disse billeder ikke er blevet vist særlig mange andre steder, for de er i hvert fald meget flotte *savler*.

Link kan både være et navn og et link til en anden hjemmeside.

Vær med til at skabe spilhistorien

Da jeg i morges kom hjem fra min avisrute kiggede jeg kort i Politikkens spilsektion, og der så jeg et link til en hjemmeside.

Siden hedder Game Innovation, og formålet med siden er at nedskrive alle computerspil på en liste. Siden er ligesom Wikipedia, hvor alle kan redigere i alt. Alle spil er langtfra med på listen, så derfor hjalp jeg lige kort med at tilføje Smash Bros. Melee og Beyond Good & Evil :)

Game Innovation
n. The introduction of a new experience in a video game.The goal of the GIDb is to classify and record every innovation in the entire history of computer and videogames. Because we could never complete this daunting task alone, we have made the GIDb an open wiki, allowing anyone to easily add innovation entries for the benefit of everyone who cares about the history, study, and practice of game innovation.

fredag den 2. juni 2006

Anderledes Battlefield-intro

Som du sikkert ved, er jeg meget glad for spilserien Battlefield. Jeg har selvfølgelig Battlefield 2, og introfilmen i dette spil er jeg utrolig glad for.

Hvis du ikke har set den, så hop herover. Gør det før du ser nedenstående film!

Efter dette skal du se denne film, som er en parodi lavet over alle de bugs, der er i spillet. Genialt :D


torsdag den 1. juni 2006

Bybillede lavet pixel for pixel

Fik lige et link af min ven, Tobias, som for resten driver en hjemmeside, I gerne må besøge; Nintendouble.

Denne by er lavet af en mand, der har brugt to år på at tegne hver pixel. Jeg advarer mod stor downloading af data, når du besøger denne side.

Min blog i Internet Explorer?

Det er lige gået op for mig, at denne webblog ser anderledes ud i Microsoft's webbrowser Internet Explorer end i Mozilla Firefox og Opera.

Jeg bruger normalt Firefox eller Opera, men forleden klikkede jeg mig tilfældigvis ind på bloggen med Explorer. Her ser jeg, at der både er problemer med topbanneret, og at der er noget mystisk hurlumhej ved nogle af linksene.

Jeg ved ikke, hvordan jeg retter dette, så derfor anbefaler jeg jer, at I bruger Firefox som jeres standard browser. I hvert fald når I besøger denne blog =]

Vandskade!

I den seneste uge har jeg ikke været så aktiv, da der er sket en del del herhjemme.

For det første 'kom jeg til' at bruge alt vores Internet - vi har nemlig Stofanet med grænse på max. downloading af 10.000 MBs - i tirsdags, da jeg ville hente en gratis MMORPG-spil (Entropia Universe), der dog viste sig at fylde mere end forventet.
Derfor havde jeg ingen mulighed for at komme på nettet; dog var jeg på biblioteket én gang.

I dag skete der også noget meget uventet i vores hus: Vi fik en stor vandskade.
Det hele startede med, at vores opvaskemaskine i går ikke kunne trække vand ind, og derfor ringede min mor i dag til Miele. Personen i telefonen forklarede, at min mor skulle slukke for vandet og tage en slags kasse af for at se, om filteret var beskidt.
Min mor kravlede ned under vasken, skruede på - hvad hun troede var - dimsen til at lukke for vandet. Dernæst begyndte hun at hive et slags rør af, men så kom der denundelydme (taleord) en masse vand flydende ud. Det blev ved og ved, ja, faktisk fossede vandet ud, og vi kunne ikke skrue den på plads igen. Det flød overalt på gulvet, og vi gik mildt sagt i panik.
Efter en del opringninger fik vi fat i en VVS-mand, der kom og hjalp os. Han grinede, da det var utrolig simpelt at skrue den på plads, og nu var vi reddet... troede vi.
Senere viste det sig, at vandet var kommet ned under gulvet, og at det begyndte at dryppe fra lovet i etagen nedeunder. Vi satte en masse spande, der skulle opfange vandet.

Efter dette slukkede alle vores apparater og maskine lige pludselig, og vi forstod det ikke. Til sidst fandt vi ud af, at gulvet mellem nederste og mellemste etage åbenbart var blevet våde, og at de muligvis skal skiftes ud. Intet i huset virkede. Alle tekniske ting var døde.

En gang i mellem lykkedes det dog, at strømmen kom i omkring fem minutter, men derefter gik den igen. Nu lader det til, at ledningerne er blevet tørre, for vores strøm har holdt i snart en time i træk nu.
Dette har fået mig til at tænke på, hvor afhængige det moderne menneske er af sine tekniske hjælpemidler, hvilket både kan være en god og en dårlig ting.

I de sidste, måske få, dage, jeg har været uden Internet, har jeg spekuleret over, om jeg skal købe den nye Nintendo DS Liteeller ej. Nu har jeg endelige besluttet mig: Jeg køber den.

Min gamle DS er blot halvandet år gammel, men den er allerede meget ridset og beskidt. Ydermere har jeg en lille pixelfejl, og mit batteri er meget slidt og virker ikke i særlig lang tid af gangen.

Derfor køber jeg den nye Lite i hvid, da den både er en del pænere, og dens batterilevetid er helt i top.
Jeg regner med at købe den dagen før CNP3 sammen med det nye Brain Traning. Det kan godt være, at den måske bliver lidt dyr herhjemme i Danmark i forhold til USA, men i sidste ende tror jeg ikke, at det kan betale sig at importere pga. toldafgift.

Jeg vil også benytte købet af den nye maskine til at love mig selv, at jeg vil begynde at spille nogle af mine gamle spil igen. Mine allerførste DS-spil har jeg faktisk ikke spillet længe, og nogle af dem er jeg ikke særlig langt i. For eksempel tror jeg, at jeg vil gennemspille det fremragende Another Code igen eller måske tage endnu flere slåskampe i Jump Super Stars :D

Til sidst vil jeg runde af med fortælle, at jeg er begyndt at spille lidt Animal Crossing Wild World igen, så hvis du er interesseret i af møde mig over Internettet, siger du bare til. Jeg er altid klar på et besøg i min by, Windfall.