torsdag den 24. august 2006

Ørnen


Den nye i Djurs Sommerland.

mandag den 21. august 2006

Smart hjemmeside til Wi-Fi spotting på NDS

Jeg faldt lige over en hjemmeside, WiTendoFi.com, som har vist sig at være rigtig god. Jeg ved godt, at der findes mange lignende sider til at samle vennekoder i diverse Nintendo DS-spil, men den her er specielt god.

Tjek den selv ud her, og man får endda sådan en smart "fakta-boks" :D


Pink PlayStation? - Nej tak!

Det overrasker mig meget, at Sony stadig kan koge den efterhånden gamle suppe ... nu lancerer de nemlig en lyserød udgave af PlayStation 2, som kan hentes i de europæiske butikker den 8. november.

At de for nogle år siden udgav en mindre udgave af PS2'en, PSTwo, er i mine øjne fint nok. Dog ser jeg ingen idé i, at spilbutikken GAME (og andre steder) havde et tilbud, der kørte på, at man skulle bytte sin gamle maskine + give 500 kr. for den nye slimversion 0_o

Nå, men hvad er så selve pointen med denne post? Tjaeh, jeg aner det ikke ... interesserer mig ikke rigtig for PlayStation, og jeg skrev blot fordi jeg så, at min forrige er mere end en uge gammel >_>

lørdag den 12. august 2006

I skole igen

Som nogle nok har bemærket, har jeg ikke været så aktiv med bloggen her på det seneste, som jeg plejer. Dette skyldtes, at det er sommerferien lige så langsomt er ved at ebbe ud, og det hele starter på ny. Børn landet over pakker med rystende hænder deres skoletasker til den første skoledag i det nye år, og nogle er allerede begyndt i denne uge. Jeg selv skal først af sted på mandag, hvor vi bruger et par timer på at låne bøger osv. Tirsdag kommer en amerikaner på besøg, og han skal lære os at spille rigtig American Football (dog er det ikke særlig voldeligt ... vi skal spille med flag >_<).

Det ironiske ved ferie - og specielt store ferier som sommer byder på - er at det hele altid starter på ny. Om et år går vi igen og glæder os til at slappe af i den kommende ferie, og i den sidste uge forbereder man sig til endnu et skoleår. Sådan er det dog ikke for mig denne gang. Jeg skal nemlig begynde i 9. klasse, som bliver mit sidste år i folkeskolen. En masse ting vil blive ændret, og meget af min fremtid afhænger af dette år, og jeg har sat mig det personlige mål at yde mit optimale i dette skoleår.
Hvad jeg så vil lave derefter, ved jeg faktisk ikke. Regner med at tage en gymnasial uddannelse, men det er også det eneste, jeg ved på nuværende tidspunkt.

C ya later!

tirsdag den 8. august 2006

Ser mest frem til ... [3]

Fra nu af vil min liste altid indeholde max. fem ting, da den ellers vil blive meget, meget lang.

1. Nintendo Wii
2. The Legend of Zelda: Twilight Princess (Wii)
3. Super Smash Bros. Brawl (Wii)
4. Battlefield 2142 (PC)
5. Pokémon Diamond/Pearl (NDS)

Anmeldelse: Superman Returns

Manden af stål er tilbage efter næsten 20 år
Superman er endelig vent hjem efter fem lange år ude i rummet, men har han mistet tavet siden sidst? Hvordan går det nede på Jorden, har folk stadig brug for ham? Eller er manden af stål måske blevet lidt for super?

Af alle de mange superhelte der findes rundt om i verdenen, er Superman nok den figur jeg mindst synes om. En usårlig helt med røde underbukser og en forklædning som en hver idiot kan gennemskue - nogle briller og en tumpet opførsel i form af Clark Kent. Men sådan har det jo været i mange år, og det bliver nok ikke lavet om forløbigt. Jeg gik ind i biografen ganske neutral - selvom jeg nu glæder mig mere til Spider-Man 3 - og allerede fra start skete der noget mindre godt, efter min mening.

Først kommer der en hel klump tekst op på skærmen med forhistorien. Superman har åbenbart været på besøg på sin hjemplanet Krypton for at se, om der er nogen overlevende ... hvilket der ikke er. Bagefter denne tekst, som står der i et par minutter, tvinges man til at se en Star Wars look-alike rulletekststart. Kameraet flyver ganske enkelt rundt i det store univers fra planet til planet, mens man ser en masse navne komme flyvende med en effekt, der minder mig om noget man kan lave i Power Point eller Flash. Efter lidt under fem minutter starter selve filmen, og man ser superskurken Lex Luthor bestikke en gammel dame for at få fat i hendes hus.

Ganske forvirrende, synes jeg, og også temmelig ubrugeligt senere. Efter dette træder Superman endelig ind i billedet, og han modtages på mange forskellige måder på sit arbejde ved avisen Daily Planet. Hans gamle kæreste Lois Lane har stiftet familie, siden Superman/Clark Kent har væk, og hun har åbenbart vundet en pris for en artikel om, hvorfor verdenen ikke har brug for Superman. Allerede her tænker jeg - hvordan fanden kan en kvinde, som har elsket Superman så meget og er blevet reddet af ham hundredvis af gange, finde på at skrive sådan en artikel? Svaret får man senere, selvom jeg stadig synes, det er ret urealistisk.
Lois er blevet sur på Superman, fordi han ikke fortalte hende, at han drog afsted til sin hjemplanet for at få flere oplysninger om sig selv.

Selve historien er også lidt "bob-bob": Lex Luthor vil have hævn over Superman. Derfor bruger han nogle Krypton-krystaller til at lave en ø af Kryptonit, som Superman ikke kan betræde uden at blive svag. Siden sidst er Lex blevet en del ondere og mindre komisk, og dette er i sig selv ok. Dog er det lidt ærgerligt, at figuren Kitty (Luthors blondinedumme håndlanger) ikke udnyttes lidt mere for at få noget komik med i det hele ligesom i de gamle film.

Effekterne i filmen er fine, dog ikke overvældende, og der mangler ligesom en 'wauw-scene'.
En anden lille detalje, jeg lagde mærke til, er, at den samme trompetmusik, Supermans tema, bliver spillet en hel del gange, og at den er lavet om i forhold til den gamle film. Selv synes jeg ikke om musikken, den er lidt for overvældende.

Alt i alt er det en ok film, dog lidt middelmådig, og Superman er måske en smule poppet. Han har tid til at redde hele verdenen, imens at han lige skal vinke i fjernsynet. Han har næsten ingen svagheder, hvilket gør filmen lidt kedelig.
Superman Returns prøver på at indeholde det hele, men dette resulterer i, at den næsten intet har. Den er uden sjæl, og de fleste katastrofer er for unaturlige, til at folk gider tro på dem. Skuespilleren bag Superman, Brandon Routh, gør det godt, men sådan er det desværre ikke med Kate Bosworth, der spiller Lois Lane, da hun virker alt for ung og ikke rigtig passer til rollen, synes jeg.

"Mangler sjæl og varme og tager sig selv lidt for seriøst. Der findes bedre superheltefilm."

mandag den 7. august 2006

7-Eleven kender prisen på Wii

Jeg lagde lige mærke til en ret spøjs nyhed på Boomtown:

Kioskkæden 7-Eleven har udlovet 711 Nintendo Wii-konsoller til dem, der dukker op kl. 4 om natten for at købe det nye M-blad. Efter sigende skulle hver maskine være 299$ værd, og omsat til danske penge bliver det 1700 kr. + diverse afgifter. Er dette mon sandt?

I hvert fald en ret sjov kilde, hvis du spørger mig xD

søndag den 6. august 2006

Firefox er blevet downloadet mange gange


'Vi' gjorde det! ... eller var du slet ikke blandt de 200 millioner? Kan du så se at komme i gang!