fredag den 9. november 2007

Masser af D3-billetter - want some?


Ligesom sidste år har jeg bestemt mig for at tage til D3-messen i København (Danish Electronic Entertainment Expo). Messen bliver afholdt i næste weekend, hvor jeg sammen med en ven tager toget om fredagen og kommer hjem igen søndag.

Det var smaddersjovt sidste år - faktisk ganske utroligt at opleve en E3-lignende messe her i lillebitte Danmark. Nå, men kort tid efter D3 2006 fandt jeg ud af, at en af hovedpersonerne bag arrangementet, Kristian Gøtrik, er min halvfætter. Jeg havde ingen anelse om dette, før jeg fik det fortalt af mine bedsteforældre. Jeg har nemlig kun set ham nogle få gange for mange år siden. Vi begyndte at skrive lidt frem og tilbage, og han lovede mig fribilletter til næste års messe, hvilket altså er her i november.

Jeg har nu modtaget en række VIP-billetter til mig selv og et par venner samt en masse fribilletter. For at være helt præcis, har jeg modtaget 11 fribilletter. Jeg har egentlig ikke brug for dem, så derfor tænkte jeg at give dem til nogen, der endnu ikke har fået købt sig adgang til D3 2007.

Derfor udlover jeg disse fribilletter til jer læsere af min blog. Der er ingen krav eller noget, og jeg gør det ganske gratis. Vil dog blive glad, hvis I gider give min blog et besøg eller to efterfølgende. Det kører via først-til-mølle-princippet; I kan blot skrive en e-mail til mig på Linkthewindwaker [at] gmail.com, hvor I skriver, hvor mange I gerne vil have tilsendt. Lad dog vær med at nasse flere billetter, end I har brug for! :]

En fribillet giver adgang for en person person til D3 2007 i Øksnehallen på én af følgende datoer: 16.,17. eller 18. november.

Opdatering:
Nu er alle billetterne væk. Det blev lidt bøvlet, fordi alle ikke blot sendte mig en e-mail, men i stedet brugte kommentarfunktionen herinde. Jeg sender sandsynligvis billetterne enten i morgen eller på mandag.


18 kommentar(er):

Anonym sagde ...

jeg vil gerne have en tak :D

fang mig på xboxlife.dk mit brugernavn er klingaa

Gustav Dahl sagde ...

Hvis jeg skal yde den service at sende billetter til folk, må I altså selv besværge jer med at skrive en e-mail til mig med jeres adresse :)

Anonym sagde ...

hvad er din e-mail?

Gustav Dahl sagde ...

Læs hele indlægget igennem, tak.

Anonym sagde ...

har sendt nu :D

Gustav Dahl sagde ...

Har ikke modtaget nogen. Du skal huske at erstatte [at] med et snabela. Det er for at hindre SPAM ;)

Anonym sagde ...

nå så add mig på msn: patrick [at] klingaa [punktum] dk

Gustav Dahl sagde ...

Har ikke tid til MSN-snak lige nu. Som sagt skal du blot skrive en mail til mig med din adresse i, samt hvor mange billetter du gerne vil have :)

Anonym sagde ...

jeg har sendt den. men kan jeg ikke så sende det over xboxlife.dk? hvad er dit brugernavn på xboxlife.dk?

Anonym sagde ...

Jeg kunne mægtig godt tænke mig en :D
Jeg sender dig bare en mail...

Gustav Dahl sagde ...

Har svaret tilbage. Jeg hedder WikzoDK på Xboxlife, men vil helst bare kører det via e-mail :)

Anonym sagde ...

har sendt besked over xboxlife.dk nu :D

Anonym sagde ...

hejsa har du modtaget min mail? hilsen Martin Lind Nielsen XD

Gustav Dahl sagde ...

Ja. Og har svaret dig.

Anonym sagde ...

kunne du svare mig på min anden mail da der er noget helt galt med min anden mail det er lind [at] live.dk har sendt en mail til dig XD

Gustav Dahl sagde ...

Sorry - har desværre ikke flere tilbage.

LegendDK sagde ...

Wow, det gik hurtigt :O. Jeg var desværre ikke på computeren den dag...

Anonym sagde ...

(hvis nogen ser det...)
Hvad fanden sker der? FAT! dog, at man skal skrive en e-mail, hvis der står, man skal skrive en e-mail!
Det KUNNE jo være, han ikke lige gad at tjekke alle mulige community-profiler og sidde og sludre frem og tilbage på MSN, men i stedet modtage én besked med præcis information. Han FORÆRER biletterne gratis væk til jer, så vis dog lidt respekt til gengæld!

Send en kommentar

Fandt du indlægget interessant - eller har ham der Gustav ikke fattet en hujende fis - så giv din mening til kende i kommentarfeltet herunder. Jeg ELSKER at få kommentarer, så kom bare med dem! :)