mandag den 14. juli 2008

Hjemme endnu en gang

Så er jeg kommet hjem fra Fanø, hvor vi havde en rigtig god tur. Det blev til masser af afslapning, læsning, ture ved stranden osv. Jeg er blevet færdig med den "Den Komplette Guide Til Galaksen (seks bøger af Douglas Adams), og den serie er nu officielt blevet min yndlings nogensinde. Den mand er simpelthen genial, og jeg anbefaler alle at læse den næsten 1000 siders tykke bog. Den er absurd på alle måder, men genial på grund af sine mange detaljer og ting, der får én til at tænke: "Er det her muligt?" op til flere gange. Jeg fik også spillet en del EarthBound, som jeg nok er 75% igennem nu. Ellers er der ikke sket det helt store; på torsdag har jeg fødselsdag og fylder 17, og ellers går resten af min sommerferie bare på afslapning. Hov, nå nej, der er jo E3 i denne uge, så derfor skal jeg selvfølgelig tilbringe en masse tid med de mange spilnyheder og pressekonferencer - det bliver spændende at se, om Nintendo har oppet sig og kommer med nogle flere stortitler til Wii.

2 kommentar(er):

Anonym sagde ...

Hov, jeg glemte jo helt, at det var din fødselsdag! Men tillykke med de 17 n_n
Jeg er selv lige blevet 18.

Jeg vil desuden anbefale at læse The Hitchhiker's Guide to the Galaxy på originalsproget. Der er simpelthen så mange formuleringer og navne i den bog, at det ikke kan blive andet end kikset, når man oversætter dem til dansk ò_Ó
Nogle rigtig gode og sjove bøger, men hen mod slutningen synes jeg, at de bliver lidt kedelige og tager sig selv for seriøst.

Gustav Dahl sagde ...

Tak - og tillykke selv.

Var faktisk på biblioteket forleden for at se, om de har den/dem på originalsproget, men uden held. Har netop bestilt filmen og regner med at læse hvert fald den første bog på engelsk på et tidspunkt. Snakkede med min engelsklærer om det, men skolen har desværre ikke bøgerne i deres sortiment.

Send en kommentar

Fandt du indlægget interessant - eller har ham der Gustav ikke fattet en hujende fis - så giv din mening til kende i kommentarfeltet herunder. Jeg ELSKER at få kommentarer, så kom bare med dem! :)