fredag den 7. november 2008

At forøge sit ordforråd

De seneste par måneder har jeg noteret stort set alle ord, jeg ikke kender til. Jeg har nemlig besluttet mig for at øge mit ordforråd, og derfor har jeg lavet en liste med nye ord, jeg lærer, både på dansk, engelsk, spansk og japansk. I starten havde jeg blot en liste med [Ord] = [Betydning], men da jeg opdagede førnævnte Anki, besluttede jeg mig for at plotte dem ind i programmet for iterativt at øve dem.

Førhen når jeg læste en bog og faldt over et ord, jeg ikke kendte betydningen af, sprang jeg det bare over. Nu skriver jeg det ned på en Post it-seddel og slår det senere op i min betydningsordbog eller på nettet. Allerede nu er min liste ret lang, og den forøges flere gange ugentligt. Selvfølgelig går der et stykke tid, inden jeg sådan rigtig begynder at anvende dem i mit eget sprog, men det er da et skub på vejen til at lære nye ord.

Opdateret:
Du kan finde mine danske og engelske ord på denne side. Da listerne er ret lange, har jeg valgt ikke at kopiere dem ind her, men i stedet gøre brug af Pastebin, som er skabt til formålet.

3 kommentar(er):

Jan Jægermark sagde ...

Kunne da være spændende at se, hvilke ord, du har fundet frem til :) Jeg er altid frisk på at lære noget nyt.

Gustav Dahl sagde ...

Har opdateret mit indlæg med en liste over ordene :)

Anonym sagde ...

Det var da egentlig en god idé. Hver gang jeg stødte på et ord, jeg ikke kendte til, i en bog eller lignende, sprang jeg det også over. Eller, jeg spørger faktisk ofte min mor, da hun er dansklærer og har tjek på den slags. Men ikke en dårlig idé at skrive ordene ned, så glemmer man det i hvert fald ikke :)

Send en kommentar

Fandt du indlægget interessant - eller har ham der Gustav ikke fattet en hujende fis - så giv din mening til kende i kommentarfeltet herunder. Jeg ELSKER at få kommentarer, så kom bare med dem! :)