tirsdag den 11. november 2008

Sjov oversættelse fra Google Reader

Google har netop lanceret en ny, smart feature til deres RSS-læser. De kombinerer ganske enkelt deres fænomenale Reader sammen med Translate, sådan at man kan få vist sine udenlandske nyheder på sit eget sprog. Det er samme teknologi som førnævnte, der kan oversætte min blog (kig i menuen til højre), og har selvfølgelig en del sjove oversættelser.

For eksempel læste jeg på fourzerotwos blog (vellidt Community Manager hos Infinity Ward, firmaet bag Call of Duty), hvor han skriver om sin kærlighed til Fallout 3. Oversættelsen er såmænd ganske forståelig, men alligevel ret sjov. Især den sidste del grinte jeg af: Så Hvad alle andre er afhængige af i øjeblikket. Det skal være noget, fordi der er WAYYYY for mange fantastiske spil kommer ud på samme tid. Spejle Edge morgen, så Venstre 4 Dead, og Call of Duty: World at War. Jeg har ondt af vores kære.

Det er sikkert en rigtig nyttig funktion for nogle mennesker, men jeg tror, jeg holder mig til originalsproget. Suk. Hvis bare man havde en Babelfisk ligesom i The Hitchhiker's Guide to the Galaxy ...

0 kommentar(er):

Send en kommentar

Fandt du indlægget interessant - eller har ham der Gustav ikke fattet en hujende fis - så giv din mening til kende i kommentarfeltet herunder. Jeg ELSKER at få kommentarer, så kom bare med dem! :)