lørdag den 28. februar 2009

To ord med anden betydning i dag

I oldtidskundskab har vi en lærer, som er rigtig god. I begyndelsen var jeg meget skeptisk over for faget, men takket være Knud er det faktisk blevet rigtig spændende. Han er en af den slags mennesker, som bare ved noget om alt og som seriøst bør overveje at melde sig til Hvem Vil Være Millionær? Min historielærer plejer at beskrive ham som en uudtømmelig kilde af viden, og det må jeg give hende så evig ret i.

Indimellem fortæller han os om ord og begreber, som egentlig er helt anderledes i dag i forhold til deres oprindelige betydning. Her er to gode eksempler:

Retard(ering)
I forbindelse med læsning af Ødipus fortalte han os om dette ord, som mange i dag forbinder med at være åndssvag eller spasser. Faktisk betyder det ganske simpelt "forsinkelse", hvilket i Ødipus bliver brugt som suspense, ligesom man gør med film i dag. Altså udsætter man det egentlige plot, således at det bliver mere spændende i det lange løb. Derfor kan man sagtens være mere eller mindre normal, hvis man er mentalt retarderet - man er blot lidt langsom i optrækket.

Idiot
Lige nu er vi ved at læse Sokrates' forsvarstale, hvor han på et tidspunkt bliver anklaget for at være en idiot. Dette er dog ikke direkte negativt, da ordet dengang betød, at man er et individ, som handler privat og autonomt. I datidens Grækenland var der meget fokus på, at man gjorde ligesom alle andre, deraf demokratiet og borgerstanden i Athen.

torsdag den 26. februar 2009

En helt masse ølflasker med dominoeffekt

En ven viste mig denne video, som han sammen med nogle andre har optaget på deres universitet. Det er sgu vildt! ... godt det ikke er mig, som skulle rydde op bagefter.

tirsdag den 24. februar 2009

Wikipedia sættes i et dilemma


xkcd

lørdag den 21. februar 2009

Mine Greasemonkey-scripts til Firefox


Noget af det allerbedste ved Firefox-browseren er dens egenskab til at blive modificeret gennem udvidelser skabt af brugere. Jeg har tidligere skrevet om mine yndlingstilføjelser, men sidenhen har jeg fået en ny: Nemlig Greasemonkey. I sig selv gør udvidelsen ingenting, men den giver folk mulighed for at kode user scripts, som kan tweake hjemmesider til at blive bedre på den ene eller anden måde. Det kan være visuelle rettelser eller sågar nye funktioner. Her er en liste over mine user scripts:

Google Reader Minimalistic
Navnet siger det hele. Dette script fjerner al unødvendig støj fra Googles RSS-læser, sådan at fokusset kommer på de nyheder, man læser.

Google Reader Preview Enhanced
Tilføjer en "Preview"-knap til nyhederne i Google Reader. På den måde kan man loade en hel hjemmeside uden at skulle forlade sin nyhedslæser.

Textarea Backup
Dette smarte tweak gemmer alt tekst, som man skriver i input-felter på alle hjemmesider. Har du nogensinde prøvet at have brugt rigtig lang tid på at skrive noget, hvorefter du trykker på "Send" og så får en fejlmeddelelse? Dette script tager automatisk backup af dine tekster, så du aldrig kommer til at skulle skrive det hele igen.

Google extra
Tilføjer resultater fra Googles billede- og videosøgning, sammen med Wikipedia og lignende, når du søger efter noget på Google.

Google Secure Pro
Tvinger Googles mange services (mail, kalender, RSS-læser m.fl.) til at bruge den sikre https-forbindelse. Jeg ved ikke så meget om det, men jeg har læst, at denne klart er at foretrække frem for almindelig http.

Gmail Unread Message Count in Favicon
Ændrer Gmails standardfavicon til ét med et tal på. Tallet viser, hvor mange ulæste mails du har i din indbakke.

Linkify ting
På nogle hjemmesider bliver URL'er ikke automatiske klikbare. Med dette script bliver alle links, der har noget med www og .etellerandet at gøre, klikbare. Så slipper man for manuelt at skulle copy-paste URL'er.

Facebook Fixer
Jeg er ikke helt sikker på, hvad scriptet gør. Da jeg begyndte på Facebook, installerede jeg det af ren nysgerrighed og har sidenhen bare ladet det være. Efter sigende retter det en masse små irriterende aspekter ved hjemmesiden.

inYOf4ceBook
Dette script ved jeg til gengæld godt hvad gør. Jeg har længe været irriteret over, at man på Facebook selv skal klikke på hvert enkelte billede for at se det i stort format. Scriptet hér viser automatisk fuld version af billeder, når du flytter musen henover dem.

YousableTubeFix
Retter en forskellige kosmetiske ting på YouTube. Giver dig mulighed for at tvinge videoer til ikke blive afspillet automatisk. Du kan også vælge at se alle film i bedste kvalitet eller at få vist et link til at downloade den pågældende video. Det er måske endnu smartere end førnævnte Kickyoutube!

Ovenstående er de user scripts, som jeg har fundet nyttige i min hverdag. Der findes tonsvis af andre derude på det der interweb. Det er fantastisk let at installere et nyt script. Du skal bare installere Greasemonkey, og bagefter kan du browse igennem Userscripts.org og trykke på "Install" for at afprøve et script. Lettere bliver det ikke!

torsdag den 19. februar 2009

En lille gåde om Malermester Madsen

Den meget møjsommelige, men midaldrende, malermester Mogens Madsen maler mange mirakuløse malerier med motiver af murmeldyr og mad. Manden har en mageløs mave. Hvor mange m'er er der i dét?

onsdag den 18. februar 2009

Verdens nemmeste måde at downloade film fra YouTube


Engang skulle man igennem en helt masse besvær for at downloade videoer fra YouTube. I dag findes der tonsvis af muligheder, både software og onlineservices.

Én af de allernemmeste muligheder er klart Kickyoutube. Som Lifehacker skriver, er det eneste, du skal gøre, at tilføje "kick" foran URL'en på en given YouTube-side. Dernæst vil du blive videreført til en hjemmeside, som ligner YouTube med den store forskel, at du øverst kan vælge en række formater og så klikke på Download.

Nemmere bliver det altså ikke.

Et lille eksempel
http://www.youtube.com/watch?v=8e9fK38BCAQ
bliver til
http://kickyoutube.com/watch/?v=8e9fK38BCAQ

tirsdag den 17. februar 2009

Er det uhøfligt at undlade "prosit" ved et nys?

Jeg har lige så længe, jeg kan huske, undret mig over ordet "prosit" og dets betydning. For et stykke tid siden spurgte jeg en pige i min klasse, hvad hun mener om ordet. Efter hendes opfattelse er det et tegn på svaghed og sygdom, når man nyser. Derfor er det vigtigt, at folk er med til at løfte én op - og høre at man er okay.

Det synes jeg er dumt. Jeg kan sagtens finde på at nyse ud af den blå luft (bemærk billedesproget) eller hoste ganske pludseligt. Jeg ser det ikke som noget specielt, det sker bare. Jeg er helt ligeglad med, om folk siger prosit til mig eller ej. For mig er det bare et overfladisk ord uden nogen reel betydning i dag. Noget, jeg ikke kan fordrage, er, at den nysende person ofte ser det som noget uhøfligt, når jeg ikke siger prosit til vedkommende. På samme måde er jeg uforskammet, hvis jeg ikke siger tak, når nogen prosit'ere mig. Det er en fjollet norm med dette ord, hvis oprindelige betydning er en helt anden. Ifølge Wikipedia er det latin og stammer sandsynligvis fra pesttiden, hvor det at nyse kunne være et tegn på smittelse. Oh well, vi mennesker er bare mærkelige på visse punkter ...

mandag den 16. februar 2009

Fantastiske flotte retro-wallpapers

Som I nok ved, er jeg ret glad for smukke skrivebordsbilleder. For nyligt fandt jeg en bruger på det kæmpestore community for folk, der kan trylle med en blyant - deviantART. Personen har kreeret 11 betagende billeder fra nogle af de største spilklassikere, og så er de endda i HD-kvalitet. Han har lagt rigtig mange timer i hvert billede, og det kan tydeligt ses, fordi billederne i sandhed er imponerende. Faktisk har jeg ekstremt svært ved at beslutte mig for, hvilket af dem jeg skal benytte som wallpaper på min computer.

Klik her for at se billederne (husk at trykke "Download" for at se i fuldt format)


Nedenstående miniaturer gør slet ikke billederne ret; de SKAL ses i fuld opløsning!

lørdag den 14. februar 2009

En elektronisk bogdims som jeg bare må have

Kender du det, når du ser en ny himstregims, som du bare må eje? Sådan har jeg det lige nu med Amazons e-reader, Kindle, som er en maskine til at læse digitale bøger på. Jeg har aldrig brudt mig om at læse bøger på en skærm, men med Kindle tror jeg, at det bliver anderledes. Den gør nemlig brug af en slags blæk-teknologi, som ifølge anmeldere og kunder giver den samme følelse som at læse i en almindelig bog. "Skærmen" skal ikke opdateres hele tiden (i modsætning til 50/60 Hz), men kun når der bladres en side.

Hvad er så den store deal med Kindle? Jo, ser I, det smarte ved den er, at man kan have flere hundrede bøger lagret på den på én gang. Den er meget lille og handy og vejer næsten ingen ting, ergo kan man altid have sine yndlingsbøger på sig, når man er på farten. Man kan endda købe bøger direkte fra Amazons hjemmeside takket være en mobil-baseret teknologi i Kindle. På den måde kan man på få sekunder købe og downloade nye bøger uden at skulle finde et Wi-Fi hotspot, som man gør med bærbare computere. Der er rigtig mange lækre features ved Kindle, som tiltrækker mig. Den kan gå online på almindelige hjemmesider og afspille baggrundsmusik, mens man læser. Man kan abonnere på aviser og blogs, som automatisk bliver opdateret på maskinen i dens standby-mode. Dens strømforbrug er utrolig lavt og kan holde til flere dages intensiv læsning.

De største downsides ved Kindle er prisen og det faktum, at du binder dig til Amazon, lidt ligesom det er tilfældet med iPod og iTunes. Det genrerer mig ikke synderlig meget, da jeg har tillid til Amazon og deres priser. Et problem kan være antallet af bøger, som findes i digital form. Tallet stiger dog stødt, og man kan tilmed gennem Amazon opfordre sine yndlingsforfattere til at udgive deres bøger i Kindle-format. Desværre sælger Amazon stort set kun bøger på engelsk, så jeg håber, at der i fremtiden bliver mulighed for at købe danske bøger gennem fx Saxo.com. Man kan heldigvis sagtens overføre sine dokumenter fra computeren, hvilket gør problemet markant mindre.

Den nuværende Kindle er kun første generation, men den 24. februar lanceres version 2. Den har fået udbygget en del af børnefejlene, tilføjet forskellige små features, og vigtigst af alt er designet blevet gjort meget pænere. Den første model lignede mest af alt et stykke legetøj, mens den nye faktisk ser ret lækker ud. iPod'en var jo heller ikke perfekt fra dag nul. Jeg tror, at Amazon har fat i det helt rigtige og kan med en god markedsføring måske nå samme højder, som Apples hvide musikafspiller har gjort for musikindustrien. Hele tanken om at have sin bogsamling lagret i et enkelt apparat virker yderst tiltrækkende, og jeg tror, at den ville give mig anledning til at få læst mere, end jeg gør i øjeblikket. Den er jo supernem at have med sig i tasken, så man kan trække den op, hvis man har fem minutters pause og ikke ved, hvad man ellers skal lave.

På nuværende tidspunkt kan man kun købe Kindle i USA. Selvom man importerede den til fx Europa, vil det ikke hjælpe, fordi man skal have en amerikansk adresse for at gøre brug af det såkaldte Whispernet, som er det mobile sendenet, enheden bruger til at købe bøger hos Amazon. Jeg ser dog ingen grund til, hvorfor den ikke også skulle komme til vores breddegrader. Jeg håber bare, at det er et spørgsmål om tid.

Læs mere om Kindle her, hvor manden bag præsenterer den i en video

En brugers mening om Kindle, og hvordan den sparer ham en masse tid og penge

Preview af Kindle 2

onsdag den 11. februar 2009

Sikker og let måde at håndtere mange kodeord

De fleste har typisk ét kodeord, som de bruger til alting, det være sig forskellige hjemmesider, programmer og bankkonti. Det siger sig selv, at denne måde ikke er særlig sikker; hvis nogen på en eller anden måde får fat i dit kodeord, så kan vedkommende så let som ingenting få adgang til alt din data. Man kan selvfølgelig også have forskellige kodeord, men det er som regel besværligt at huske. Der findes mange alternativer, hvoraf de fleste er password managere i form af en eller anden slags software, som du downloader ned på din computer. Det er sikkert fint nok for mange, men ét problem kan være, at det kun virker på en enkelt computer, samtidig med at du lagrer alle dine kodeord på samme harddisk.

SuperGenPass er anderledes. Helt konkret er det et bogmærke, som du kan have i din browser. Bogmærket kører et avanceret stykke JavaScript-kode, som generer et kodeord til dig. Den gør det ud fra to faktorer: dit masterkodeord og hjemmesidens domænenavn.

Et eksempel på et kodeord

Lad os antage, at dit masterkodeord er "hej". Du bruger scriptet på YouTube.com. hej + youtube danner kodeordet "eltKacim2d". Hvis dit masterkodeord derimod er "hej1", får du følgende kodeord: "ju21Abmm8P". Altså noget helt andet! Du kan endda selv bestemme, hvor mange tegn dit kodeord skal indeholde.

Denne smarte algoritme hjælper dig med at have forskellige kodeord til forskellige sites. Du kan umuligt huske kodeordene, men det er heller ikke nødvendigt. Ved at gøre brug af et bogmærke, kan du ud fra dit masterkodeord og URL'en altid få fat i samme kode igen. Uanset hvor du er - du skal nemlig bare have en browser, som understøtter bogmærker med JavaScript (det gør de fleste på nær Internet Explorer). Heldigvis findes der en mobil version, som du finder her.

Jeg har brugt scriptet i en uges tid, og det fungerer helt uden problemer. Den eneste downside er, at hvis det virkelig skal virke optimalt, skal du ændre alle dine gamle kodeord. Det kan tage meget lang tid, men jeg er sikker på, at det er godt i den lange ende - det er altid godt at skifte sine kodeord indimellem, bare for en sikkerhedsskyld. Man behøver heller ikke gøre det på én gang; det er faktisk nemmere at gøre det gradvist, hver gang man besøger en hjemmeside.

Fidusen ligger i dit masterkodeord. Det er umuligt ud fra det genererede kodeord at regne ud, hvad dit masterkodeord er. Alligevel er det vigtigt, at dette kodeord er stærkt og svært at gætte. Jeg skal også lige huske at sige, at man råder folk til ikke at bruge det til netbank, men at man i stedet skal følge sin banks anvisninger.

mandag den 9. februar 2009

Bruger du højre eller venstre hjernehalvdel?

Denne kvinde er lidt gammel, men stadig rigtig sjov. Det er en optisk illusion, hvor du enten vil se kvinden dreje med eller mod uret, alt afhængig af hvilken del af hjernen du bruger.



For mig drejer hun mest med uret, men ved at fokusere i et øjeblik, kan jeg få hende til at dreje den modsatte vej!

LEFT BRAIN FUNCTIONS
uses logic
detail oriented
facts rule
words and language
present and past
math and science
can comprehend
knowing
acknowledges
order/pattern perception
knows object name
reality based
forms strategies
practical
safe

RIGHT BRAIN FUNCTIONS
uses feeling
"big picture" oriented
imagination rules
symbols and images
present and future
philosophy & religion
can "get it" (i.e. meaning)
believes
appreciates
spatial perception
knows object function
fantasy based
presents possibilities
impetuous
risk taking

Hvilken vej drejer hun for dig?

The Daily Telegraph

lørdag den 7. februar 2009

Pull out your gun and shoot that big monkey!



I sidste uge lånte jeg to Xbox 360-spil af en klassekammerat: King Kong og GUN. Førstnævnte gennemførte jeg ganske hurtigt. Ikke nok med at det er nemt at få alle 1000 Gamerpoints ved at klare spillet, nej, det er også et temmelig godt (licens)spil! Stemningen er rigtig god, og den måde, hvorpå man løber rundt i junglen uden noget HUD til at fortælle status for ammunition og deslige virker glimrende. Selvfølgelig er der småfejl hist og her, hvilket hovedsagligt skyldes, at det er en port fra sidste generation af konsoller. For eksempel grinede jeg lidt af den første bane, hvor man sejler til den faretruende ø med alskens dinosaurer og kæmpeaber. De padler, som mændene bruger til at ro sig frem med i de små træbåde, ligger nemlig slet ikke nede i vandet, men flyver i stedet i luften. En lille, men ret åbenlys fejl, som man burde have rettet inden udgivelsen.

Efter at have gennemført Peter Jacksons spil, gik jeg i gang med GUN. Vi har lige nu om westerngenren i engelsk og mediefag (det er min mediefagslæreres yndlingsgenre), hvor vi skal se ni film i alt. Jeg havde aldrig prøvet GUN, så derfor fik jeg lyst til at låne det af min ven. Spillet er ikke det allerkønneste, men det har en rigtig god og medrivende historie. Den forholdsvise store verden føles på trods af tekniske begrænsninger meget åben og lettilgængelig. Man kan til enhver tid snuppe sig en hest og så bare galopperer derudaf. En god detalje er, at hvis man presser den for hårdt, kan den falde død om. Det er sjovt at se, hvor mange elementer, spillet har hentet fra de berømte westernfilm. Der er også overraskende mange side-quests, som man frivilligt kan tage. Missionerne spænder fra små pokerturneringer til at fuldføre "Wanted"-missioner eller hjælpe en sherif i nød.

Alt i alt var jeg meget overrasket over begge titler. Jeg vil ikke kategorisere dem som deciderede must-haves, men de er alligevel rigtig gode på hver deres måde. Fællesnævneren for dem begge er stemning, historie og indlevelse, som mange udviklere desværre tit ikke formår at implementere ordentligt. En anden ting, jeg godt kunne lide ved spillene, er, at de på ingen måde føltes som et irriterende stykke arbejde. Ofte, når jeg spiller, har jeg en følelse af, at jeg er i gang med et eller andet åndssvagt tidsspild for at komme videre til noget fedt - eksempelvis en stor boss-fight. Sådan er King Kong og GUN ikke; de var meget lige til at komme igennem, og jeg sad sjældent fast. Normalt kan jeg bruge flere uger på at gennemføre et spil, men de to her fik jeg klaret på et par dage hver. Det passer mig ganske fint, at der ikke er de helt store spiludgivelser i øjeblikket. Det giver mig nemlig incitament til at spille noget af det, som jeg ikke hidtil ikke har haft tid til, og dermed kan jeg gøre min to-play bunke lidt mindre. Nu er jeg så gået i gang med Fable II, som jeg har lånt af en anden ven. Jeg har knap nok spillet det i en time, men mit første indtryk er, at det har overraskende mange sociale elementer á la The Sims over sig. Ligeledes finder jeg det meget blandet rent stil- og gameplay-mæssigt. Designerne har ikke været særlig konsekvente, og spillet mangler en rød tråd efter min mening.

onsdag den 4. februar 2009

Jeg har købt et nyt domæne!

Jeg har længe gået og grublet over, om jeg skulle købe mit eget domæne eller ej. Jeg er til sidst kommet frem til, at siden jeg nu har blogget i tre år og fortsat regner med at gøre det, kan jeg lige så godt ofre lidt penge på et rigtigt domæne.

Det bliver dog ikke meget anderledes; den nye adresse er nemlig:

www.Wikzo.com

Den gamle adresse vil naturligvis stadig pege herhen, så frygt ikke! Samtidig med alt det her hjemmesideroderi kom jeg i tanke om en metafor - eller billedesprog, om man vil, som meget godt illustrerer mit forhold til at lave hjemmesider:

At skulle udvikle en hjemmeside (eller blog) uden at kunne én eneste kode er som at skrive en roman uden at kende alfabetet. Man har en helt masse på hjertet og ved, hvordan det skal se ud og fungere, men man ved ikke, hvordan det skal realiseres. Man har så at sige ikke de rette midler til at skabe, hvad man har af idéer inde i hovedet. Sådan har jeg det lidt med denne weblog, som jeg har skabt ved hjælp af små guides, jeg indimellem finder rundt omkring på nettet. Jeg har for mange år tilbage kigget lidt på noget HTML, men gav hurtigt op. Jeg orker ikke at sætte mig ind i alle sagerne, men vil gerne drive et site som dette.

tirsdag den 3. februar 2009

Så er jeg også hoppet på Fjæsbog-vognen

Sidste år oprettede jeg mig på Facebook, fordi jeg skulle deltage på UNF Game Development Camp 2008, hvor nogen havde startet en gruppe til formålet. Jeg tænkte, at det kunne være lidt sjovt at læse og se nogle af de andre deltagere, før jeg tog derop. Siden da brugte jeg stort set ikke hjemmesiden til noget.

Nu er jeg dog begyndt at kigge lidt på den, sådan en gang om dagen eller hver anden dag. Det er ikke fordi, jeg laver det helt store derinde, men ligesom alle andre mennesker synes jeg, at det er lidt interessant at snage i andre folks liv indimellem. Jeg tror, at Facebooks store popularitet skyldes, at sitet giver anledning til harmløs voyer, hvor du kan se billeder af dine venner og læse, hvad de laver lige nu. Jo vist er det en smule opreklameret, men så alligevel ...

Jeg har altid syntes - og gør det stadig - at kapløbet om at have flest venner på et onlinesite er åndssvagt. Hvad er meningen med at have tilføjet en "ven", som man aldrig nogensinde har mødt i virkeligheden? Facebook er snarere en fin måde at holde kontakt med sine venner, især dem man ikke rigtig ser så tit, eller nogen man gik i skole med engang etc. Over 1½ million danskere har oprettet en profil, og det er nemt at se, hvorfor. Hjemmesiden er nemlig bygget op på en supersimpel og lettilgængelig måde, så selv de største internet-noobs kan finde ud af de mange funktioner. Jeg er i øvrigt meget overrasket over, hvor godt "Denne person kender du måske"-systemet fungerer. Det handler nok om, at den sammenligner de venner, du har, med deres indbyrdes venner for på den måde at regne sig frem til, hvem der måske er i relation med dig. Ganske smart!

Jeg har lavet en Facebook-profil af flere forskellige årsager. Dels det indholdsmæssige med de sociale kontakter, men også fordi jeg gerne vil følge med i den teknologiske udvikling. Jeg har på samme måde oprettet mig på microblog-tjenesten Twitter, som jeg dog tvivler på er noget for mig. For det første virker det som en svær opgave af få nogen til at læse éns indlæg, og for det andet har jeg jo allerede denne blog. Jeg gider heller ikke sidde og skrive, hver gang jeg går på toilettet eller lignende - lidt privatliv har man da stadig i behold.

Man kan fristes til at sige, at det blot er Arto for (mere) voksne personer. Jeg mener desuden, at man skal passe på med ikke at blive afhængig, hvilket jeg ved, at mange er. Der er eksempelvis mange i min klasse, som bruger skoletimerne på at sidde og tjekke deres profil på bærbare computere. Det synes jeg er for meget. På samme måde har jeg det med de mange personer, som sidder og spiller tilfældige Flash-spil i timerne. Jeg mener, De har jo af egen fri vilje valgt at gå på gymnasiet, så hvorfor spilde tiden med sådan noget pjat? Selv havde jeg en årgang min bærbare pc med til at skrive noter på. Det droppede jeg dog hurtigt, fordi det var alt for besværligt at skulle tænde og slukke den i hver lektion. Den er også en smule tung at bære rundt på en hel dag, og jeg erfarede, at det er svært at koncentrere sig ordentligt, når man sidder med skærmen foran sig. Derfor gør jeg nu brug af en god, gammeldags notesblok.

Tilbage til emnet: Facebook. Jeg kunne godt tænkte mig at høre, om du har en bruger derinde. Hvis ja, hvad synes du så om det, og hvis nej, hvorfor har du ikke oprettet en profil ligesom så mange andre? Gider du bare ikke være med i det, tilsyneladende, overfladiske ræs med de sociale netværk, eller har du en anden grund? Nogen spår, at Facebook blot er en midlertidig Web 2.0-bobbel, som med tiden vil begynde at briste. Dén tror jeg ikke på. Sammen med YouTube, Google og Wikipedia tror jeg, at disse sites vil eksistere i meget, meget lang tid fremover.

søndag den 1. februar 2009

Sej vandkanon á la Super Mario Sunshine

Noget af det allerfedeste i GameCube-spillet Super Mario Sunshine er uden tvivl vandkanonen F.L.U.D.D, som lader Mario svæve ved hjælp af vandkraft. En eller anden gut har nu formået at skabe noget tilsvarende, og det ser bare hammerfedt ud. Sådan én vil jeg have! Men den kræver nok en hel del vand, hvilket sikkert er grunden til den store, gule slange bagpå.

Se en video af "fartøjet" her (lyden er blevet muted af YouTube pga. copyright-brydning) ...

VIDEOEN ER BLEVET FJERNET AF YOUTUBE, MEN JEG HAR FUNDET EN NY

Læs mere om jetpacken på LabConfidential