fredag den 19. marts 2010

Ugens kloge spilord #2: Find inspiration overalt

Mange folk inden for spilbranchen har det med at gå med skyklapper på - de ænser slet ikke den verden, de lever i, og mister derfor muligheden for at finde god inspiration fra alle mulige steder. Hvordan gør vi mon op med denne tankegang? Manden bag det originale Prince of Persia, Jordan Mechner, kommer her med sit bud.


In all creative fields, innovation comes from combining things that haven't been put together before. If you immerse yourself too single-mindedly in your chosen art form, whether it's video games, movies, comics or whatever, your work can easily become just a reflection of what others are doing in that field, rather than breaking new ground. A game should be about something, not just about other games. - Jordan Mechner, skaberen bag Prince of Persia [Gamasutra]

Det kan virke så indlysende, men alligevel har jeg på fornemmelsen, at mange spildesignere ofte glemmer dette faktum. De arbejder kun inden for spillenes verden og udelukker alt andet, hvilket gør, at deres tankegang bliver meget firkantet og snæversynet. Dette medfører i sidste ende, hvad billedeligt talt må siges at være indavlede spilidéer, fordi udviklerne bliver ved med at køre i de samme gamle rutiner. Hvis man kun kigger på de nuværende spil og ikke også søger inspiration andetsteds, bliver det meget svært rigtig at innovere, da man har det med at hænge ved de samme gamle formler, genrer og konventioner.

Verden er fyldt med inspirationskilder; det handler bare om at have øjnene åbne. Det kan være alt fra en spændende bog, film eller tv-program, men man kan også finde snildt finde inspiration, hvis blot man lytter efter i historietimerne i skolen. Noget så enkelt som at gå ud af sin dør og observere kan også inspirere én. Det er givetvis lige meget, om det er noget, du har drømt, eller en historie du har fået fortalt af en ven.

Hvordan tror I ellers, at spil som Pikmin, BioShock, God of War, Flower eller Nintendogs er opstået? Ikke ved at kigge på andre spil, men ved at finde inspirationsmateriale i andre medier. Et eller andet sted har der siddet nogle personer, som har interesseret sig ufattelig meget for et helt specifikt og unikt emne, og dette er siden hen blevet grobund for et spilkoncept, som på mange punkter ikke minder om noget andet, vi tidligere har set.

Hvor sjovt det end kan være med et intertekstualitetsspil som The Simpsons Game, der står og falder på dets humoristiske referencer til andre spil, er skabelsen af spil immervæk ikke en proces, som foregår i et vakuumrum uden nogen ydre påvirkninger fra verden. Ligesom med alle andre medieformer har vores kultur i høj grad indflydelse på de spil, der skabes. Spillene afspejler det samfund og den tid, vi lever i, hvilket nok illustreres allerbedst ved de allerførste computerspil, som blev udviklet under Den Kolde Krig - sjov nok handlede de fleste af spillene dengang nemlig om krig og ødelæggelse. Man kan ligeledes tale om en særlig zeitgeist, der fortæller noget om en periodes unikke særpræg og konventioner. Hvis vi om 20 år kigger tilbage på årene 2000-2010, vil man nok huske denne periode allerbedst for dets spæde forsøg på at bringe narrativitet ind i spilmediet.

Selv har jeg sat mig det personlige mål at læse mindst én bog om måneden. Jeg har tidligere været noget af en læsehest, men de seneste år har jeg ikke rigtig haft tid eller lyst til at læse så meget, som jeg gjorde, da jeg var yngre. Nu har jeg imidlertid fået lysten tilbage, og jeg vil som sagt forsøge at holde det ved lige ved at tvinge mig selv til at læse regelmæssigt.

For nyligt blev jeg færdig med Paul Austers fremragende Illusionernes bog. Igennem engelskfaget i skolen blev jeg interesseret i denne forfatter, og da jeg på et tidspunkt var på biblioteket og så denne bog, tog jeg springet. Bogens historie og stemning kunne sagtens videreføres til et spil som Heavy Rain eller Alan Wake, og skønt jeg endnu har til gode at prøve sidstnævnte, kan jeg ikke lade være med at tænke, at settingen og forfatterhovedpersonen i bogen minder temmelig meget om Alan Wakes figur.

Efterfølgende er jeg gået i gang med George Orwells 1984. Mest af alt fordi jeg fandt universet i BioShock mægtig interessant. Ken Levine (ophavsmanden til det første BioShock) har fået meget inspiration fra en række utopiske bøger), men også fordi vi engang læste et uddrag af den i skolen. Det er en tankevækkende skildring af et Big Brother-samfund, hvor alting bliver overvåget og reguleret, hvilket igen leder tankerne hen på City 17 i Half-Life 2-universet.

0 kommentar(er):

Tilføj en kommentar

Fandt du indlægget interessant - eller har ham der Gustav ikke fattet en hujende fis - så giv din mening til kende i kommentarfeltet herunder. Jeg ELSKER at få kommentarer, så kom bare med dem! :)