mandag den 3. maj 2010

Mit mål for maj: ingen gaming i en måned

Temaet har været oppe at vende her på bloggen nogle gange efterhånden, nemlig tid, og hvad vi gør brug af den. I hele denne måned har jeg tænkt mig at opgive min allerstørste hobby for at få tid til nogle af de andre ting, som jeg normalt forsømmer.


En måned lyder måske ikke af særlig meget, men tænk på, hvis DU ikke måtte se fjernsyn eller gå på internettet i 30 dage. Det kan skam lade sig gøre, bevares, men helt nemt er det nu ikke.

Som I nok ved (ellers læste I nok ikke min blog), er min helt store passion at game. Jeg bruger utrolig meget tid på at spille alverdens former for spil, og selvom jeg ikke mener, at det er spild af tid, føler jeg nogle gange, at jeg godt kunne bruge tiden på lidt mere fornuftige og produktive ting. På det seneste har jeg brugt mange timer, ja faktisk et stykke over de 100, på eksempelvis Left 4 Dead 2. Det har været nogle rigtig sjove oplevelser, men indimellem tager "bare lige ét spil til!"-trangen overhånd, og jeg har haft svært ved at dedikere den nødvendige tid til at få lavet nogle af mine andre ting ordentligt.

Derfor har jeg besluttet at stille mig selv en udfordring:
Jeg vil ikke spille noget som helst i hele maj-måned.

Jeg ved godt, at vi allerede begyndte den nye måned for nogle dage siden, men i weekenden deltog jeg til Cop3nhag3n Robot (igennem Unge Spiludviklere og Dansk Spilråd), hvor jeg ikke rigtig kunne tillade mig helt at lade være med at spille, da jeg stod for at vise diverse indie-spil frem til offentligheden.

Det er egentlig ikke for at vise omverden, at jeg er noget specielt, men snarere en privat målsætning og et håb om at komme igennem mange af de ting, som jeg har haft på standby længe. Jeg har erfaret, at det er en god måde at strukturere sig selv på ved at sætte mål med tidsgrænser. Uanset hvad det handler om, og uanset hvor lille/stor opgaven er, er det indimellem sundt at føle, hvordan det er at overvinde sig selv og nogle af sine (måske mindre gode) vaner.

Jeg regner med at udfylde tiden med især at læse bøger og forhåbentligt begynde at lære C++ programmering. Ligeledes nærmer eksamenerne sig snart, så her får jeg uden tvivl brug for den ekstra tid. Her for nogle dage siden læste jeg i øvrigt en interessant teori om, at hvis man virkelig, virkelig skal blive god til noget her i livet, skal man bruge over 10.000 timer på dette. Tanken er, at hvis man bliver ved med at øve sig hver dag på et eller andet (spille musik, udvikle computerspil, you name it), vil man i sidste ende blive dygtig til sit håndværk. Det er på den måde, at navne som Mozart og Bill Gates blev så store - ved ganske enkelt og ihærdigt at blive ved med at øve sig på trods af de mange op- og nedture, som man uden tvivl vil støde på. (Læs Outliers – 10,000 Hours for Success)

Jeg har masser af spil, som står på hylden og skriger efter mig (så som Mass Effect 2, Pokémon SoulSilver, WarioWare D.I.Y., Machinarium, Bayonetta, Silent Hill: Shattered Memories, Left 4 Dead 2 m.fl.), men mit mål er helt og holdent at undgå noget som helst spilleri i denne ene måned. Når jeg tænker nærmere over det, bruger jeg faktisk rigtig mange timer om ugen på disse spil, og det kunne være interessant at se, hvad jeg ellers kunne benytte denne tid til, og om det overhovedet kan betale sig at lade være med at spille. Jeg er nemlig af den opfattelse, at vi alle har brug for et pusterum indimellem, hvor vi kan slappe af fra verdens pligter, for at vi i sidste ende kan blive mere fokuseret på de ting, som er vigtige for os. Om tidsfordrivet så er en hurtig time foran fjernsynet, et par sider i en god tegneserie, et slag Bejeweled på iPhonen eller Call of Duty foran Xbox'en er underordnet.

Selvom jeg bruger lang tid på at spille spil, bruger jeg mindst lige så lang tid, hvis ikke mere, på at læse, tænke, skrive og snakke med andre om forskellige ting inden for spilverdenen. Jeg har ikke decideret forbudt mig selv ikke at læse og skrive om spil, men alligevel regner jeg med, at dette tidsforbrug naturligt vil falde, i takt med at jeg bruger mindre tid på rent faktisk at spille computer- og videospillene.

Hvem ved, måske får jeg mere tid til at blogge herinde. Indimellem regner jeg i hvert fald med at give statusopdateringer, så I kan læse om mine abstinenser, og hvor hårdt det reelt er at lægge sin største hobby på hylden for en stund.

4 kommentar(er):

Jonas sagde ...

Held og lykke med det. Tror skræmmende nok at jeg ville have forfærdelig svært ved at gennemføre sådan et projekt :P

Hey, måske er man ligefrem fri fra sin "afhængighed" ved månedens udgang :O

Gustav Dahl sagde ...

Tak skal du have. Indtil videre går det fint nok - det handler bare om at finde andre ting at tage sig til. I øjeblikket har jeg en del lektier og afleveringer for, så har slet ikke tid til noget at det lidt mere spændende stuff :\

Anders sagde ...

Jeg spiller heller ikke meget mere, og det er der kommet en masse fordele ud af. Jeg er mere selektiv når jeg trænger til at slappe af, og jeg har lettere ved at glæde mig til noget, når der ikke hele tiden kommer nyt ind med posten. Samtidig har jeg fået så mange andre småprojekter som fodboldtræning, foreningsarbejde og ting udendørs at jeg slet ikke savner spilleriet. Sådanne ting er virkelig effektive når man skal aktiveres lidt. Desuden har jeg et arbejde som jeg er virkelig glad for på den lokale skole. Det bedste af det hele er dog at være rigtig træt nogen aftener - godt nok er jeg B-menneske, men træthedsfornemmelsen er til tider befriende.

Generelt er det nogen gange sundt at se på sig selv og sine vaner lidt fra oven. Hvad brænder man egentlig for og hvorfor. Det gælder alle vaner, men jeg når jeg ser tilbage på mit spillepeak for nogen år siden føler jeg det egentlig også som en diffus tid, hvor dagene blev uden struktur. Månederne gik og jeg havde svært ved at skelne på maj og september. I dag tror jeg selv, at det skyldes min prioritering af tid. Ikke at det udelukkende skyldes spillene, men de var en del af det. Jeg har også opdaget, at verden ikke er så sort/hvid, og at man sagtens kan kombinere interesser med nye prioriteringer. Samtidig tror jeg også, at _alle_ vil opleve nogen lignende i deres teenagerår. Det er jo i den tid, hvor man virkelig skal finde sig selv, - og det er ikke lige det letteste.

Det blev (igen) et meget langt indlæg ud af kontekst ;)

Gustav Dahl sagde ...

Ikke desto mindre har du helt ret i det, du skriver. Tak for kommentaren, Anders! :)

Tilføj en kommentar

Fandt du indlægget interessant - eller har ham der Gustav ikke fattet en hujende fis - så giv din mening til kende i kommentarfeltet herunder. Jeg ELSKER at få kommentarer, så kom bare med dem! :)