mandag den 19. juli 2010

Loading-skærme: unødvendigt meget besvær for at starte et spil

En ting jeg absolut ikke bryder mig om, er, hvor lang tid det tager fra at jeg sætter en spilskive i min konsol, til at jeg havner i startmenuen og får lov til at spille spillet.

Sagen er den, at mange spil i dag smider om sig med logoer, disclaimer-tekster og andet pjat, hver gang man starter spillet op. Udviklere/udgivere vil naturligvis gerne brande sig selv, så spilleren ved, hvem der står bag produktet, og der er selvfølgelig også en masse sponsor-halløj, når et firma vælger at bruge andres game engines etc. Alligevel irriterer det mig.


Det er i orden at se alle disse logoer en enkelt gang, men at jeg skal tvinges til at glo på dem hver evig eneste gang, jeg tænder mit spil, er simpelthen for meget. Heldigvis kan man som regel skippe det ved et enkelt knaptryk, mens andre tvinger dig til at bruge alt fra få sekunder til hele minutter på at skulle kigge på disse "info-skærme".

At et system tager tid om at starte op, har jeg så småt vænnet mig til. Eksempelvis tager det godt og vel to minutter for min stationære computer at boote op. Dette er helt fint, for som regel bruger jeg tiden til lige hurtigt at gå på toilettet eller børste mine tænder. På den måde spilder jeg ikke min tid.

Men hvad der irriterer mig endnu mere end de gængse start-skærme, som de fleste videospil praktiserer, er når man skal trykke på en eller flere knapper for at bekræfte og komme videre til næste skærm. I praksis betyder det, at jeg ikke kan gå væk fra min spillekonsol, imens den er ved at starte et spil op, fordi jeg er nødt til fysisk at være tilstede for at trykke på en dum knap. Man kan altså ikke gå ud og brygge en kop kaffe (hvis man altså drikker kaffe, hvilket jeg ikke gør), fordi en eller anden dum designer syntes, at det ville være smart, at spilleren er tvunget til at bekræfte, at han har læst, at han ikke må slukke sin maskine, imens den er ved at autosave (et stort irritationsmoment i den nuværende konsolgeneration, hvor harddisken er indbygget i maskinen).

Som eksempel er jeg lige nu i gang med PlayStation 3-rollespillet Demon's Souls (som i øvrigt er rigtig fedt). Sådan ser det ud, når jeg starter spillet:
  1. Fra PlayStation-menuen vælger jeg spillet (forudsat at spillet ikke autoloader, når man tænder maskinen).
  2. En sort loading-skærm med logo toner frem i nogle sekunder.
  3. En tekstboks, som fortæller, at man ikke skal slukke maskinen, mens den autosaver, dukker op. Jeg skal trykke OK for at bekræfte dette.
  4. Spillet indlæser mine Trophy-stats.
  5. Spillet indlæser savedata.
  6. Bandai Namco-logo toner frem (kan ikke skippes).
  7. Efterfølges af "Sony Computer Entertainment Presents".
  8. Et logo for JapanStudio (en del af Sony Japan).
  9. FROM SOFTWARE - udviklerne af spillet.
  10. Havok-logo (fysikmotor).
  11. Introsekvens begynder (med fede CGI-effekter). Varer et par minutter, men kan heldigvis skippes.
  12. Startskærmen dukker op. Her kan jeg vælge at oprette ny eller indlæse nuværende savedata.
  13. Ny tekstboks dukker op og forklarer spillets online-del. Tryk på OK for at bekræfte.
  14. Save-menu dukker op. Her kan jeg vælge at loade min karakter.
  15. Nu loader mit spil så, hvilket tager 10-20 sekunder.
  16. NU kan jeg langt om længe spille mit spil. Jubii!

Alt i alt tager dette godt og vel 1 minut og 45 sekunder (eksklusiv introvideoen). I forhold til standarden i dag er det ikke særlig lang tid, men læg mærke til de steder, som jeg har markeret med rødt. Her er det nemlig obligatorisk, at brugeren kommer med et eller flere input, før at spillet fortsætter. Resultat? Jeg er tvunget til at sidde de næsten to minutter foran spillet, mens det starter op, og kan altså ikke lige gå ned og fodre hunden eller brygge mig en kop kaffe, imens jeg venter.

Det er ikke fordi, at det er noget unikt for Demon's Souls; mange andre spil tager mindst lige så lang tid om at starte op og kræver ligeledes mange knaptryk, før at man kommer til reelt at spille spillet. For eksempel går der 100 år og en halv sommerdag (et udtryk min gamle dansklærer yndede at bruge) for LittleBigPlanet at opnå forbindelse til Sonys online-servere. For slet ikke at tale om de groteske installationstider i Metal Gear Solid 4, hvor man i op mod 10-15 minutter skal sidde og glo på Solid Snake, der ryger, imens spillet bliver installeret på harddisken (en anden dårlig konsol-trend, især på PlayStation 3).

Alle taler i dag om, at spil skal være hurtige og lettilgængelige, og at mange kun har ganske små tidsintervaller til rådighed i deres dagligdag for lige at få et hurtigt spil-fix. Hvorfor skal så meget af vores tid så gå til spilde på diverse start- og loading-skærme? Jeg mindes nostalgisk de gamle Nintendo 64-dage, hvor spillene bare kørte med det samme. Da jeg første gang oplevede en PlayStation, blev jeg helt overrasket over at se en loading-skærm: Dette koncept var på daværende tidspunkt helt ukendt for mig. Desværre er det, trods teknologiens hastige udvikling, stort set kun gået den forkerte vej, når der kommer til de lange indlæsningstider. Man kan argumentere for, at spillene i dag også er meget større og teknisk stærkere, men ikke desto mindre døjes vi med masser af spildtid, hver gang et spil skal loade en ny bane. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor lang tid jeg kommer til at vente i næste generation, når Blu-ray v.2 eller lignende bliver introduceret ...

Sådan burde det ikke være. Se bare på Metroid Prime, hvis verden er både stor og komplekst opbygget. Takket være en snedig udførsel af døre, som ikke altid åbner med det samme, lykkedes det for Retro Studios nærmest at eliminere de berygtede loading-sekvenser. Hvorfor skulle andre ikke kunne gøre kunsten efter? Måske skyldes det, at vi som spillere er blevet for venligtsindede; vi har ganske enkelt vænnet os til, at det er obligatorisk for et videospil, at der indimellem forekommer loading-skærme.

Noget helt andet er, at udviklerne sjældent forstår at udnytte denne spildtid til noget fornuftigt. Sådan en loading-skærm må siges at være et oplagt valg for at give spilleren forskellige former for informationer (så som historiens fremgang, hvordan man styrer sin figur eller hints om diverse ting), men ofte er der kun lagt meget lidt tanke bag disse "pause-skærme". Det irriterer mig gang på gang at se en loading-skærm, som tilfældigt looper mellem tre forskellige hints i stilen "Tryk Y for at markere en fjende", "Husk, at hvis autosave-ikonet blinker i bunden af skærmen, skal du ikke slukke din maskine" og "Tryk på X for at reloade dit våben". Det er simpelthen en fornærmelse for spilleren at skulle glo på disse ekstremt banale hints, som beskriver noget, man lærer allerede fem minutter inde i spillet. Så hellere komme med trivielle facts omkring spillet (eller måske udviklingen af spillet, så som hvor mange liter cola der blev indtaget, eller hvor mange babyer der blev født, under tilblivelsen af spillet). Man kan også få en dygtig grafiker til at tegne store, flotte tegninger, som man i bedste Find Holger-stil kan bruge mange minutter på at stirre på.

Spilstudierne bruger i dag utrolig mange ressourcer på UI design, så hvorfor ikke bruge lidt ekstra tid på at tænke på, hvordan en loading-skærm skal se ud? Hvis ikke den kan elimineres helt, så gør den da brugbar. Spilleren kommer trods alt til at spendere mange minutter (eller timer!) i selskab med denne skærm.

3 kommentar(er):

Marcus sagde ...

Jeg frustreres af noget lignende på Steam, man kan lade sin computer downloade spillene i ro og mag, men når man så får lyst til at spille, skal man igennem en 3-5 trins opsætning af bl.a. DirectX, inden man når ind i spillet. Det frustrerer mig uendeligt, at man ikke fx gøres opmærksom på dette, når man har downloadet spillet.

Gustav Dahl sagde ...

Det har jeg endnu ikke oplevet (har dog kun købt gamle/ældre spil på Steam, plus Left 4 Dead 2), men det er da helt klart en design-brøler. Alt sådan noget driver-halløj burde kunne gøres nemmere for slutbrugeren.

Pieyanthikos sagde ...

Hørt, hørt - jeg spiller oftere og oftere på min iPod Touch, ganske enkelt fordi den tager få sekunder om at få åbnet spillene og jeg derved kan bruge den i små intervaller. Tit føles det for forpligtende at starte et konsolspil op, med mindre at man har en hel lørdag eftermiddag til rådighed. Det gælder ikke kun lange loading-tider og konsolopstart, men også langtrukne historier og indviklede spilsystemer kan blive for overvældende når man bare søger en let omgang tidsfordriv.

Send en kommentar

Fandt du indlægget interessant - eller har ham der Gustav ikke fattet en hujende fis - så giv din mening til kende i kommentarfeltet herunder. Jeg ELSKER at få kommentarer, så kom bare med dem! :)