søndag den 8. maj 2011

Nordic Game Conference - off we go!

Den 10.-12. maj drager jeg til Malmö for at besøge Skandinaviens største spil-konference, Nordic Game. Normalt er en billet pissedyr (koster tæt på 4000 kr.), men takket være Thomas Vigild og Game Academy-linjen kommer jeg med til en langt mere rentabel pris.

Eneste "men" er, at vi er blevet bedt om at blogge om konferencen. No problemo for mit vedkommende - det gør jeg hellere end gerne!

Jeg er endnu ikke helt sikker på, hvor jeg vil blogge henne. Jeg har selvfølgelig denne blog, men samtidig driver jeg også Gustav Dahl @ Vallekilde Game Academy 2011, hvor jeg indtil videre har samlet alt spil-relateret fra mit højskoleforløb. Måske jeg kommer til at springe lidt frem og tilbage mellem de to, hvem ved?

Indtil da kan I læse mere på Nordic Games hjemmeside. Her kan man bl.a. se en liste over de folk, som kommer og holder foredrag, hvoraf Jordan Mechner (skaberen bag det oprindelige Prince of Persia) nok er det største trækplaster i år.

Jeg glæder mig rigtig meget til at komme til Sverige. Har altid gerne vil være med til nogle af de større spil-messer (E3, GDC, GamesCon, PAX, etc.), men har endnu ikke haft mulighed/råd til det. Jeg var dog med til de to D3 Expo-messer, som blev afholdt i København for nogle år siden. Det var ganske fedt (især den første), men ser nu frem til en mere udvikler-orienteret konference i Malmö.

The Nordic Game 2011 conference, 10-12 May 2011 in Malmö, Sweden, will continue its focus on bridging gaps within the industry, and this year's edition will use creativity and entrepreneurship as the point of departure. What is creativity in game industry terminology? How can the industry be better at utilizing its creative force?

With the belief that insights drive innovation, the main mission of the Nordic Game 2011 conference is to give attendees the opportunity to think outside the box, by listening and talking to people who do exactly that.

Speakers include: Jordan Mechner (Creator of Prince of Persia), Ed Fries (Co-founder of the Xbox Project), Brandon Boyer (Chairman, Independent Games Festival), Mike Acton (Insomniac), Eddie Dowse (PopCap), Torsten Reil (NaturalMotion), Niklas Nygren (Nifflas' Games). Check out more speakers and their sessions.

Jeg starter med at tage til Nordic Game Indie Night 2011 tirsdag aften, som bliver afholdt af Copenhagen Game Collective. Det skal nok blive sjovt! :)

0 kommentar(er):

Tilføj en kommentar

Fandt du indlægget interessant - eller har ham der Gustav ikke fattet en hujende fis - så giv din mening til kende i kommentarfeltet herunder. Jeg ELSKER at få kommentarer, så kom bare med dem! :)