tirsdag den 10. juli 2012

Poker på de sociale netværk

Spilindustrien vokser for hvert år. Nye studier dukker konstant op, mens andre er nødt til at lukke nøglen om, fordi forretningen ikke går længere.

Især i de sidste par år er det blevet populært med casual-spil og spil med særligt fokus på de sociale netværk. Når man taler om sociale netværk, er det umuligt ikke at nævne Facebook, der i lang tid har været lidt af en gigant på internettet. Selv Google+, som har et lille års tid på bagen, har svært ved at følge med.

Enhver person, hans hun og hans nabo er på Facebook. Det anslås, at sitet har omkring 900 millioner aktive brugere. Det siger sig selv, at mange ønsker at få adgang til denne brugerbase. Ikke mindst spil-udgivere, som ser et stort økonomisk potentiale.

Dette blev især slået fast med det berømte/berygtede FarmVille fra Zynga, der for alvor fik folks øjne op for, hvad de sociale medier betyder for spilverdenen. Spillet er ekstremt simpelt og minder mest af alt om Animal Crossing og Harvest Moon. På trods af at FarmVille er gratis at spille, formår det med dets freemium-model at få pengene op af folks lommer. Det er nemlig den type spil, som kræver, at man regelmæssigt og konstant kommer tilbage for at tjekke sin gård. Spillet har været med til at skabe en helt ny trend inden for social games og er i dag stadig blandt de mest populære spil på Facebook sammen med CityVille og The Sims Social.

Amerikanske Zynga har tjent styrtens masse penge på Facebook-platformen og er sidenhen bevæget sig ind på det mobile marked. Fx opkøbte Zynga for nogle måneder siden firmaet OMGPOP, der står bag det ekstremt populære Draw Something til iPhone.

Zynga er imidlertid også begyndt at interesserer sig for online gambling. Zynga Poker er i dag et populært spillested med omtrent 35 millioner aktive månedlige brugere. Dette gør spillet til det største poker-sted på nettet i verden. Spillet kan findes på blandt andet Facebook og Google+, og der eksisterer også smartphone-apps til henholdsvis Android og iPhone. Zynga ser altså et stort potentiale i casino- og poker-spil.

BEMÆRK: Jeg er blevet betalt for at skrive dette indlæg.

0 kommentar(er):

Send en kommentar

Fandt du indlægget interessant - eller har ham der Gustav ikke fattet en hujende fis - så giv din mening til kende i kommentarfeltet herunder. Jeg ELSKER at få kommentarer, så kom bare med dem! :)