søndag den 16. september 2018

Lightmatter - new puzzle game from Tunnel Vision Games

We are currently working on Lightmatter. Lightmatter is an atmospheric first-person puzzle game where shadows kill you. You can check out our newest trailer here:

fredag den 15. januar 2016

Bloggen fylder 10! Let's party!

Wow, hvem skulle have troet det, men det er nu ti år siden, at jeg oprettede denne blog. Dengang anede jeg stort set intet om internettet. Det er sjovt at tænke tilbage på, hvor mange ting der var anderledes dengang --- både teknologisk og personligt.

Dengang gik jeg i folkeskolen og stødte tilfældigvis på en hjemmeside, BlogSpot, hvor jeg, lidt naivt, oprettede et site og begyndte at skrive om Nintendo-spil. I dag går jeg på universitetet og arbejder med udvikling af computerspil. Selvom jeg sjældent opdaterer min blog længere (tjek i stedet min anden hjemmeside, GustavDahl.net, eller fang mig på Twitter), så er det nu alligevel sjovt at have denne side, så jeg indimellem kan tænke tilbage på de mange minder, jeg har skabt omkring bloggen.

Hvis der stadig findes folk derude, som læster dette: tak!

So long, and thanks for all the fish!


onsdag den 27. maj 2015

Mit seneste uni-projekt om game feel

mandag den 4. maj 2015

Universitetsprojekt om game feel - prøv min 2D-platformer

Jeg ved ikke, om der stadig eksisterer folk, som følger med i denne blog, men i tilfældet af at der sidder nogen derude, så poster jeg lige dette.

Sagen er den, at jeg er ved at lave et universitetsprojekt omkring emnet game feel. Til det formål har jeg udviklet et lille 2D platform-spil, som jeg gerne vil have, at folk prøver. Derefter skal man besvare en gruppe spørgsmål.

Hvis du har tid og lyst, må du meget gerne klikke dig forbi dette link og give det et forsøg. Spillet virker i browser (med Unity web plugin) eller på Windows-maskiner.

Tak.

torsdag den 15. januar 2015

Bloggen fylder ni år i dag

Det er måske lidt patetisk, men i dag er det ni år siden, at jeg oprettede denne blog. De sidste par år har jeg desværre ikke rigtig haft overskud til at skrive noget herinde. Alligevel synes jeg, at det er sjovt at beholde bloggen og indimellem kigge tilbage på nogle af de tekster, som jeg har skrevet :)

tirsdag den 27. maj 2014

Bachelorprojekt på Medialogi - Flow Hunters

I dag har vi afleveret vores bachelorprojekt, et spil kaldet Flow Hunters. Her er en lille trailer:



Du kan læse mere på vores hjemmeside: Tunnel Vision Games.

onsdag den 15. januar 2014

Otte års fødselsdag!

Oh yeah, så fylder bloggen otte år! :D

søndag den 5. januar 2014

Tilbageblik på spilåret 2013

Jeg beklager meget, at jeg stort set ikke skriver noget herinde længere, men har bare ikke lysten eller tiden i øjeblikket. Alligevel poster jeg dog her de spil, som jeg fornøjede mig med sidste år. Normalt plejer jeg at knytte et par ord til hver titel, men dét må I være foruden denne gang. Jeg kan godt lide at have sådan en liste til fremtidig reference, så jeg kan tænke tilbage på, hvad jeg spillede dengang i 2013.

fredag den 20. december 2013

See You On The Other Side - Medialogi-projekt på femte semester

Beklager at jeg ikke rigtig får skrevet noget herinde. Har været travlt i gang med at udvikle et computerspil til vores femte semester på Medialogi.

Vi har sammensat en kort trailer:

onsdag den 16. oktober 2013

HeartLands - et kommende Kickstarter-spil jeg arbejder på

Kan ikke sige så meget lige nu, men jeg hjælper i øjeblikket med at opbygge interesse for et spil, der hedder HeartLands.

fredag den 6. september 2013

Jeg har travlt

Er lige begyndt på 5. semester, hvor vi skal have en masse om lys og rendering. Det virker faktisk ret cool.

Jeg er også i gang med at lære japansk på egen hånd, følg med på min blog her: Please Fill In The Blanks - My journey into Japanese language and culture

mandag den 3. juni 2013

A Hat in Time på Kickstarter

Har i øjeblikket travlt med eksamener og whatnot. Derudover har jeg netop hjulpet en ven med at launche en Kickstarter-kampagne for spillet A Hat in Time. Se nedenstående video, eller klik forbi Kickstarter og støt os: A Hat in Time - 3D collect-a-thon platformer by Gears for Breakfast. I skrivende stund er vi oppe på 83.000 dollars, hvilket er en pænt stor sjat over de indledende 30.000$, som vi lagde ud med. Projektet nåede i øvrigt sit mål inden for et døgns tid, hvilket jeg tror, er en (dansk) rekord.