tag:blogger.com,1999:blog-21002253.post2361175784908918215..comments2024-01-27T09:38:19.844+01:00Comments on Game design, spiludvikling & gaming - blog om computerspil: Pc-spil fra min barndom Part TwoGustav Dahlhttp://www.blogger.com/profile/02707580330282638986noreply@blogger.comBlogger1125tag:blogger.com,1999:blog-21002253.post-4397062739108491302011-06-19T15:22:27.594+02:002011-06-19T15:22:27.594+02:00Jeg havde også spillet. Det var sjovt og havde en ...Jeg havde også spillet. Det var sjovt og havde en fantastisk præsentation og stemning. Mange af disse film- og tv-spil mistede deres glans, da industrien skiftede til "3D only". Der var ikke længere tid og ressourcer nok til at lave 3D-spil med samme præsentation og indhold.I stedet endte vi ud med spil, hvor man gik rundt med en grim karakter lavet af få polygoner i store og tomme verdner (læs: pladser) uden megen indhold eller styring. Nøj, hvor var mange af N64- og PS1-spillene forfærdelige at spille og grimme at se på.<br /><br />Problemet med manglende content og præsentation i 3D-spil er faktisk stadig aktuelt den dag i dag. Zelda lider fx under det. Tag blot Wind Waker og Twilight Princess, hvor oververdenen i den grad mangler content. Så er et spil som A Link to the Past meget mere spændende at spille og at se på, fordi det er i 2D og er fyldt med content. Mario 64 havde også det problem. Selvom det er et rigtig godt spil, føltes det ofte mere som om, at hver bane var en lille virtuel legeplads (tech demo agtigt) fremfor at man undersøgte Mushroom Kingdom.BrockPetersenhttp://playbrockplay.wordpress.comnoreply@blogger.com