fredag den 7. oktober 2011

En lille SITREP fra Medialogi et cetera

Hey. Jeg har været lidt inaktiv herinde på det seneste. Det skyldes, at jeg har haft travlt i gang med at starte på universitetet.


På Medialogi er vi omsider blevet færdige med vores P0: et projekt, hvor vi skulle lave et spil i Game Maker og skrive en rapport på 20 sider på tre uger. Min gruppes spil endte med at blive Nugget's Revenge, som er en simpel platformer om en kylling, hvis familie bliver kidnappet af en ond bondemand (vores tema var bondegårdsdyr). Ikke noget sindsoprivende nyt eller revolutionerende, men det blev da en ganske fin, lille platform-titel med en sej boss-kamp til sidst.

I sidste uge var vi så til eksamen i spillet og rapporten. Jeg synes, det er mega cool, at vores første eksamen er et computerspil. Det tyder på, at jeg har valgt den rigtige uddannelse! Eksamen forløb fint, og der var ikke de store dikkedarer.

Her i mandags drog hele Medialogi-holdet så til Lemvig på den obligatoriske rus-tur (eller rus-kursus, som det nu officielt hedder). Naturligvis betød det masser af druk, fest og ballade, men derudover var det også rigtig hyggeligt og rart, at tale med de andre for studiet. Op til nu har man nemlig stort set kun snakket med dem fra sin egen gruppe, fordi vi konstant sad i vores "hule" og udviklede spil. På mandag begynder det næste projekt, P1, og her skal vi selv stå for at danne grupper. Det er vigtigt at finde folk, som man klikker godt sammen med, da vi skal være i denne gruppe frem til slutningen af december. Derfor var rus-turen en oplagt mulighed for at danne sig et indtryk af de andre. Lige nu har jeg en rimelig god fornemmelse for, hvem jeg godt kunne tænke mig at arbejde sammen med.

Jeg har omsider fået min egen kollegielejlighed i Aalborg. I slutningen af sommerferien blev jeg tilbudt et værelse, som jeg tog op og kiggede på. Det viste sig dog hurtigt at være et ret kedeligt sted uden jævnaldrende studerende, så derfor tog jeg chancen og takkede nej. Herefter har jeg ventet spændt på at få et nyt tilbud, og i mellemtiden har jeg overnattet hos en kammerat, som var så heldig at få et kollegie kort før studiestart. Jeg håbede på at kunne få en lejlighed i det samme område, men desværre blev jeg gang på gang tilbudt som alt andet end nummer 1. Men for nogle uger siden var lykken med mig, og jeg er nu den stolte ejer af en kollegielejlighed, kun få minutters gang fra campus.

Lejligheden er på 32 kvadratmeter til en pris á 2700 kr./måned (alt inkluderet) og står til overtagelse den 15. oktober, men jeg håber på at kunne få nøglen lidt før. Det bliver rart endelig at kunne flytte rigtigt til Aalborg, da jeg indtil nu kun har haft en rygsæk og sovepose at gøre godt med.

Ellers går det hele meget godt. Jeg har ikke haft så megen tid til at spille videospil, men har da givet mig lidt i kast med bl.a. LA Noire og genudgivelsen af Ico til PlayStation 3. Sidstnævnte er jeg blevet rigtig glad for. I min optik handler videospil om at dele oplevelser med andre - spil er for mig autobiografiske minder. Jeg bryder mig ikke rigtig op at sidde alene foran skærmen, men når jeg spiller sammen med en ven, bliver oplevelsen så meget bedre. Dette har Team Ico forstået at udnytte ved at skabe et spil, som kort og godt handler om "dreng møder pige", hvor man gennem hele spillet konstant løber rundt sammen med den mystiske pige Yorda. Jeg var lidt bange for, at det skulle blive en træg omgang escort-missioner, men jeg må indrømme, at skønt der ikke udveksles verbal kommunikation mellem drengen Ico og pigen Yorda, knytter man et rigtig tændt bånd med hende, især takket være hånd-mekanismen. Det er sjældent, at man føler noget for NPC'er i videospil, men her betyder Yorda faktisk noget, og man vil gøre alt for ikke at miste hende. Derudover finder jeg det mægtig interessant, at hele spillet foregår på et gigantisk slot, og at der er holdt en konsistens imellem alle lokationerne, således, at man ofte kan se tidligere besøgte rum i baggrunden. Spillet låner utrolig meget fra Zelda-serien, men rummer samtidig en masse mystik og charme. Jeg er kun nået få timer ind i spillet, men kan allerede nu se, hvorfor det har opnået klassikerstatus. Dog må jeg samtidig indrømme, at spillet på ingen måde er perfekt. Ofte er level-/puzzle-designet temmelig tvetydigt og ikke altid logisk, og styringen kan nogle gange drille lidt. Alligevel formår spillet at indhylle én i en unik stemning, og følelsen af tomhed er virkelig god.

Jeg ser frem til at give mig i kast med Shadow of the Colossus bagefter, samt The Legend of Zelda: Skyward Sword, som udkommer i næste måned. Jeg har også snust lidt til betaen af Battlefield 3; 2'eren var et af mine absolutte yndlingsspil, og BF3 lader til at blive ret godt (selvom det desværre bevæger sig mere og mere over på Call of Duty-territorium). Derudover ser jeg også frem Atlus' ekstremt japanske "voksen-spil" Catherine , som desværre er blevet udskudt til næste år i Europa, samt thatgamecompanys Journey, der også først udkommer Q1 2012.

Nå jo, en sidste ting: Jeg synes, det er lidt sjovt, at flere af mine medstuderende har kommet og spurgt, om det ikke er mig, som har blogget om Medialogi. Åbenbart ligger mit indlæg ret godt placeret på Google ...

2 kommentar(er):

Anders sagde ...

Herligt at alt nu er på plads, både værelse og studie. Tiden flyver afsted når man først er i gang - halvdelen af første semester er allerede gået!

"I min optik handler videospil om at dele oplevelser med andre - spil er for mig autobiografiske minder."

Autobiografiske, hvorfor det? Kan ikke helt se hvor selvbiografien kommer ind i billedet ;)

Gustav Dahl sagde ...

Jeg læste om konceptet for noget tid siden. Så vidt jeg kunne forstå, er et autobiografisk minde et, som stammer fra en særlig oplevelse/produkt, men som går ud over den enkelte ting.

For mig er de fleste af mine spil mere end blot minder om den enkelte titel; jeg husker som regel mere selve konteksten og den omgivende oplevelse - hvem jeg spillede spillet sammen med og under hvilke omstændigheder. Jeg kan den dag i dag pinpointe stort set alle spil, jeg har spillet, og huske de omkringliggende omgivelser. I mange tilfælde vægter jeg disse minder højere end selve spillet: Dét, at jeg har delt en spiloplevelse med nogen, betyder meget for mig.

Tilføj en kommentar

Fandt du indlægget interessant - eller har ham der Gustav ikke fattet en hujende fis - så giv din mening til kende i kommentarfeltet herunder. Jeg ELSKER at få kommentarer, så kom bare med dem! :)