I går modtog jeg langt om længe et af mine mest ventede spil i mange år: Heavy Rain. Dette spil var en af hovedgrundene til, at jeg købte mig en PS3 Slim for nogle måneder siden.
torsdag den 25. februar 2010
Heavy Rain spiller på hele følelsesregisteret
mandag den 22. februar 2010
Jesse Schell til DICE: Fremtidens game designere er psykologer
søndag den 21. februar 2010
100 gode links om spilbranchen og spiludvikling
Der findes tonsvis af gode ressourcer på nettet, når det kommer til videospillenes verden. Denne liste er rigtig god og fyldestgørende, og selvom jeg kender mange af dem i forvejen, er der en del nye websites, som jeg helt sikkert vil gå ind og besøge inden for den nærmeste fremtid.
100+ Resources for Video Game Professionals
torsdag den 18. februar 2010
Social networking på Facebook og catch-22 problematikken i spilindustrien
Min store drøm er at blive spiludvikler. Her er social networking muligvis en vej ind i industrien via Facebook, Linkedin, Twitter etc. Sagen er den, at for at blive en del af branchen, er man nødt til at kende nogen, som kender nogen.
onsdag den 17. februar 2010
Seks fede indie-spil for kun 110 kr. - et Valentine's Day-tilbud
Den 14. februar var som bekendt Valentine's Day. Man kan diskutere, hvor seriøs denne dag er, men ikke desto mindre har seks spiludviklere valgt at gå sammen for at lave The Indie ♥ Bundle. Denne må du absolut ikke gå glip af!
tirsdag den 16. februar 2010
Mass Effect [X360] - Love N Hate
mandag den 15. februar 2010
Publikum i flertal burde hedde publika
Jeg har altid studset over ordet "publikum". Vi har mange latinske ord i vores sprog, som vi bøjer, når vi bruger dem i flertal/pluralis:
Leksikon - Leksika
Forum - Fora
Stimulus - Stimuli
Men hvad med publikum? Det burde hedde publika, hvis man skal følge bøjningssystemet. Jeg tror ikke, at ordet stammer fra latin, men publika lyder mere naturligt i mine ører end publikummer.
Eller hvad med jublikum publer i stedet for publikum jubler? :P
fredag den 12. februar 2010
Få styr på dine noter - Snaptic: gratis online noteservice
Noter. Små noter, store noter. Papirnoter og gule post-it sedler. De ligger ofte kaotisk spredt ud over skrivebordet, og når man endelig får brug for dem, så er de væk. Snaptic (tidligere 3banana Notes) er løsningen.
onsdag den 10. februar 2010
Zelda Wii - hvad kan vi forvente fra Nintendo Wii i 2010?
mandag den 8. februar 2010
Seriøse billeder af hardcore gamere - du tror ikke dine egne øjne!
fredag den 5. februar 2010
Kosmetiske ændringer og masser af guldkorn på Wikzo-bloggen
Som nogen af jer måske har lagt mærke til, er der i de sidste ugers tid foretaget små kosmetiske ændringer her på bloggen. Først og fremmest er jeg - på opfordring af BonusNinja - begyndt at gøre brug af "jump-skift" funktionen. Jeg har nemlig fået min skrivelyst tilbage, og faktisk tager jeg mig selv i nogle gange at ville poste nye indlæg for ofte. Det er min opfattelse, at de færreste kigger forbi bloggen hver evig eneste dag, så derfor prøver jeg på at sprede tingene lidt ud. Det er mit mit håb, at jeg ved at have korte spisesedler på forsiden, frem for indlæggene i deres fulde længde, giver folk et bedre overblik over de ting, som jeg skriver. På den måde behøver man ikke scrolle langt ned for at se alle indlæggene; nu er det nemt og bekvemt at skimme overskrifterne og så ellers trykke på Læs mere ... ved det, som interesserer én.
Som altid vil jeg ligeledes slå et slag for bloggens RSS feed. Ved at abonnere på feedet behøver du ikke manuelt taste dig ind på hjemmesiden, men i stedet vil du få besked gennem din nyhedslæser, hver gang jeg publicerer nye blogindlæg. Jeg bruger selv Google Reader, som er en fremragende RSS-læser.
En anden ting, som jeg har leget med her på det seneste, er sideelementerne til højre. Jeg har igennem et stykke tid omarrangeret de forskellige bokse i sidebaren, så de passer bedre i forhold til hinanden. Jeg har desuden opdateret min linkliste over de blogs, som jeg fast følger med i, og jeg kan på det varmeste anbefale at tage et enkelt klik eller to forbi. Det eneste, du skal gøre, er at scrolle lidt ned og kigge ud til højre.
Hvad synes I om ændringerne? Er det blevet godt? Er selv ret vild det fadende RSS-logo, tag cloud'en og "Seneste indlæg"-boksen :-]
torsdag den 4. februar 2010
At skrive eller ikke at skrive - med kursiv
Her for nyligt gik det op for mig, at jeg i mange år bare har skrevet titler på spil/film/bøger/whatnot, som de er. Super Mario 64, Beyond Good & Evil, Call of Duty: Modern Warfare 2 - you name it. Uden noget tingeltangel. Men når jeg kigger på, hvordan alle andre, mere professionelle, skribenter skriver disse titler, gøres det ved at kursivere teksten. Hm ...