lørdag den 28. november 2009

Troldspejlet laver liste over årtiets bedste computerspil



Troldspejlet - det velkendte nørdeprogram fra Danmarks Radio - figurerer stadig efter 20 år med Jakob Stegelmann ved roret i den varme stol. Nu har man besluttede at lave en liste over de bedste spil i hele dette årti, altså fra 2000 til 2009. Der er rigtig mange nomineringer, som heldigvis er delt ind i mindre grupper.

Nu kommer vi så til det problematiske: Hvordan skal man afgive sin vurdering - hvilke elementer i spillene skal man lægge vægt på? Der er jo stor forskel på, om spillet kvalitetsmæssigt er godt, om det falder i éns spilsmag, eller om det har haft stor indflydelse på industrien som helhed. Et eksempel på dette er World of Warcraft, som jo mildt sagt har ændret hele MMORPG-markedet, mens et spil som Guitar Hero har ført rytmegenren ind i en helt ny tidsalder. Mange hardcore gamere vil nok nødigt sætte et spil som Wii Sports på listen over de bedste spil i dette årti, men vi kommer ikke uden om, at Nintendo har åbnet op for et helt nyt marked med sin hvide konsol. Faktisk er de fleste større firmaer ved at gøre den japanske gigant kunsten efter, da det er tydeligt, at man er faldet over en enorm guldgrube i form det casual-marked. Selv var jeg ovenud begejstret for et spil som Call of Duty 4: Modern Warfare, men spørgsmålet er, hvor nytænkende dette spil var/er. Det ligger jo allerede nærmest i titlen; at spillet er den fjerde i rækken af en serie (hvis man ikke tæller spinoffs med), så det er nok ret begrænset, hvor meget nyt det havde at tilføje til FPS-genren. Og hvad med titler som Half-Life 2, Shadow of The Colossus, Okami, Ico, Mirror's Edge, Gears of War, Mass Effect, Resident Evil 5, Metroid Prime, Halo, GTA IV, Metal Gar Solid 4, BioShock, Assassin's Creed, Super Mario Galxy, Fahrenheit, Zelda: The Wind Waker, Uncharted, Braid eller World of Goo? Puha, det er sgu svært at beslutte sig!

Uanset hvordan I vælger at lægge jeres stemmer, synes jeg, at I skal bidrage. På Troldspejlets hjemmeside er der en kort introduktion til listen over årtiets bedste spil, hvor man også kan få lov til at stemme på de spil, som man af den ene eller anden grund finder værdige til at figurere på den prestigefyldte liste.

Sådanne lister er altid svære at lave, og generelt bryder jeg mig ikke om dem. Især ikke når de store gamersites går amok med diverse "Game of The Year"-priser, som langt hen af vejen mest kører på hype og pengefyldt markedsføring. Alligevel glæder jeg mig til at se resultatet fra Troldspejlets projekt, og jeg håber, at I har mod på til at deltage.

0 kommentar(er):

Send en kommentar

Fandt du indlægget interessant - eller har ham der Gustav ikke fattet en hujende fis - så giv din mening til kende i kommentarfeltet herunder. Jeg ELSKER at få kommentarer, så kom bare med dem! :)