mandag den 23. april 2012

Read it Later hedder nu Pocket

Jeg skrev om Read it Later tilbage i 2008, hvor det blot var et simpelt Firefox-plugin. Siden da er konceptet vokset gevaldigt.

Idéen er meget simpel: Man surfer rundt på nettet, tjekker nyheder, blogs og alt andet gøgl på nettet, og pludselig støder man på en interessant artikel, som man rigtig gerne vil læse. Problemet er bare, at man er i en situation, som gør, at man ikke har tid til at fordybe sig ned i teksten lige nu. Løsningen er at gemme artiklen til læsning senere.



Som ovenstående video viser, har Read it Later fået en gevaldig grafisk overhaling i form af Pocket. Alting er blevet mere lækkert at se på.

Der er ikke så meget mere at sige. Konceptet er enkelt, men yderst brugbart. Især takket være iPad, hvor man kan gemme artikler til offline-læsning. Jeg elsker virkelig Pocket (selvom jeg finder det nye navn lidt kedeligt). Her er forresten et feed over mine læste artikler gennem Pocket, hvis det skulle have nogen interesse.

0 kommentar(er):

Send en kommentar

Fandt du indlægget interessant - eller har ham der Gustav ikke fattet en hujende fis - så giv din mening til kende i kommentarfeltet herunder. Jeg ELSKER at få kommentarer, så kom bare med dem! :)