Da jeg mindre, dyrkede jeg i en årrække karate sammen med en skolekammerat. Det var en sjov, anderledes og ret sej sportsgren. Faktisk nåede jeg rimelig langt op i bælte-systemet, da jeg fik et brunt bælte i stilarten Shotokan.
Desværre holdt alting pludselig op, da jeg skiftede skole og mistede kontakten med vennen, som jeg gik til karate sammen med. Jeg mistede interessen og begyndte i stedet på henholdsvis springgymnastik og svømning (begge er jeg sidenhen også holdt op med). Jeg har i lang tid gået og overvejet at tage karate op igen, og for nyligt tog jeg så springet, da jeg begyndte at træne Wado Ryu her i februar.
