fredag den 26. juni 2009

Er bloggen døende?

Som I uden tvivl har lagt mærke til, er det ved at være længe siden, at jeg for alvor har været rigtig aktiv med mine skriblerier herinde.

Dette skyldes, at jeg hverken har særlig meget tid eller lyst i øjeblikket. Det betyder dog på ingen måde, at jeg vil lade min blog visne hen. Jeg har nærmere sat den på midlertidig dvale.

Lige for tiden har jeg nemlig gang i en masse projekter. I går startede jeg på at tage kørekort, og forleden var jeg med til at optage et gaming-podcast på N-Gamez.com. Derudover har jeg en masse bøger om spil design, som jeg gerne vil have læst her i sommerferien, og så er jeg i øvrigt i gang med "Pigen der legede med ilden", fortsættelsen til Stieg Larssons "Mænd der hader kvinder". Den 17. juli fylder jeg 18, og det skal selvfølgelig også fejres, og en uges tid efter skal jeg til Aalborg på Game Development Camp, som jeg også var sidste år.

Som I kan se, er der masser af ting, som jeg skal nå i ferien, og derfor bliver jeg nødt til at holde en pause med bloggen. Jeg finder ej heller nogen motivation til at skrive for tiden, men den kommer forhåbentligt igen på et tidspunkt.

Indtil vi ses igen: Ha' en god sommerferie!

3 kommentar(er):

Kristian Hedeholm sagde ...

Kender godt det med at man har 1000 ting at se til, sådan har jeg selv haft det de sidste par dage, og kommer nok også til det i en stor del af ferien, da jeg også skal i game med nogle programmerings bøger - dog vil jeg, som altid, gerne hører mere om dine game designer bøger, da det lyder meget interessant :)

Ellers vi jeg bare ønske dig held og lykke med kørekortet og håber du får mange gode gaver til din fødselsdag (hvor jeg også håber at blive inviteret med:) )

Kristian Hedeholm sagde ...

gang*

Niklas sagde ...

Som Kristian også påpeger kender man sagtens til det med man ikke har tid til at opdatere blogs osv., så må man jo priotere. :P

Pøj pøj med kørekortet og godt at se du fortsætter med det gode arbejde med NCast. :)

Tilføj en kommentar

Fandt du indlægget interessant - eller har ham der Gustav ikke fattet en hujende fis - så giv din mening til kende i kommentarfeltet herunder. Jeg ELSKER at få kommentarer, så kom bare med dem! :)