Viser opslag med etiketten Memo. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Memo. Vis alle opslag

torsdag den 14. april 2011

Det går stadig godt på højskolen

Det slår mig, at jeg ikke har opdateret Wikzo-bloggen i meget lang tid. Når man er på højskole, er det som om, at hele omverden lukkes ude, og at man lever i sin egen lille bobbel. Jeg har slet ikke haft tid eller idéer til at skrive noget herinde, fordi der hele tiden sker noget på Vallekilde.

mandag den 9. juli 2007

MEMO - optimér din hukommelse

Jep, så er jeg tilbage igen fra en dejlig uge på Fanø. Det var enormt hyggeligt og afslappende. Fik blandt andet læst et par bøger, set en masse film, badet på stranden og besøgt Danfoss Universe (læs mere på www.danfossuniverse.com - en slags park med masser af fysik- og natur/teknik-forsøg).

Nå, men dette indlæg handler ikke om min tur i sommerhuset, men tværtimod om en bog, jeg læste, mens jeg var Te' Søs (det hedder sommerhuset :P): 'MEMO' af nordmanden Oddbjørn By.

I bogen beskriver forfatteren, hvordan han ved hjælp af enkelte teknikker kan huske mange forskellige ting. Alt fra indkøbslister og citater til eksamenspensummer og kortspil. Kort fortalt skriver han, hvordan man kan stadfæste sine tanker og minder, så associationerne bliver gemt i langtidshukommelsen. Det er en ekstremt nyttig bog; jeg har fx lært de 14 største lande udenad, Det Fonetiske Alfabet, planeternes rækkefølge og regnbuens farver. Når jeg skriver "lært", mener jeg, at jeg har lært at huske dem ved at sætte dem ind i et slags system.

Desuden er det lykkedes mig at memorerer et helt spil kort (52 kort) i rækkefølge, hvilket jeg er ret stolt af. Dog er verdensrekorden vist over 100 kortspil o.O
Jeg bruger nok en 10-15 minutter på at memorer kortspillet, mens den officielle rekord er et kortspil på 32,13 sekunder......... !!

Jeg har ikke andet at sige end: Køb den, læs den og oplev, at du aldrig nogensinde vil glemme noget igen :D