lørdag den 18. marts 2006

Dyrisk nostalgi

Efter at jeg har brugt så mange timer på Animal Crossing Wild World, tænkte jeg, at det egentlig ville være skægt at se tilbage på den gamle version - den originale. Derfor tændte jeg i dag min GameCube for at se, hvordan det hele så ud dengang.

Når jeg ser på mit hus i gode gamle Windfall (begge mine byer hedder det samme), får jeg en masse rigtig gode minder frem oppe i hovedet. Dels på grund af, at det er over 8 måneder siden sidst, jeg spillede det, men også fordi, at jeg dengang spillede det rigtig meget sammen med en god barndomsven, som jeg ikke rigtig er på talefod med mere. Det var gode tider dengang, rigtig gode tider.

Mit hus har en rigtig god stil, synes jeg, med flotte træmøbler af mærket "Cabana". Oppe ovenpå er der fyldt med specielle genstande, som man kun får ved specielle lejligheder. Min kælder er fyldt med en masse NES-spil plus diverse andre ting.

Byen i sig selv er rigtig god, måske bedre end min nye på Nintendo DS, men desværre er der en helt masse ukrudt over det hele!

Når jeg sammenligner Wild World med den oprindelige udgave, synes jeg, at det gamle går en del langsommere. Dette er nok mest på grund af touch-skærmen i Wild World. Der er faktisk lavet en hel masse ændringer, finder jeg ud af, og når jeg tænker over det, er DS-spillet nok bedst, da alt er meget nemmere at gøre.

Animal Crossing vil altid være i mine tanker, for det er simpelthen sådan et specielt og sådan et hyggeligt spil. Jeg håber på, at et Animal Crossing Revolution også kommer en skønne dag, og at der er ligeså mange ændringer (måske flere) , som der var mellem DS- og N64(GC)-spillene.

Hvis du ikke har eller har prøvet Animal Crossing, er du hermed tvunget til at købe det - nu!
Fortæl mig gerne din vennekode, hvis du en dag går online i den store, vilde verden.

2 kommentar(er):

Søren sagde ...

Synes ikke at det ser ud som om der er så mange forskelle på DS udgaven og Gc udgaven. Så hvis der skal komme et animal crossing til Revolutio synes jeg der skal være flere ændringer. f.eks. synes jeg det er åndsvagt at det er tom nook som har butikken i begge spil, det viser at der ikke er lavet specilt meget om.

Men jeg kan selfølgelig ikke udtale mig ordenligt. Jeg har ikke spillet GC udgvan ordenligt endnu, da det først er begyndt at fange mig nu og fordi jeg ikke har DS udgaven.

men jeg synes altså bare at DS udgaven ligner GC udgaven bare man kan møde hinanden online i DS ugaven.

Dog ved jeg intet om det jeg siger :P

Ste-And VanQuiszh sagde ...

Gustav jeg synes at det er vildt irreterene og synd at vi ikk snakker så meget sammen mere, kan sku godt huske vores tid hjemme ved dig foran GC'en. Vi spillede Animal Crossing, Link The Wind Waker(det er vel det det hedder), Super Smash Bros. Melee osv. Vi hyggede os rigtig godt sammen, ved ikke rigtig hvorfor vi ikk er sammen mere. Men håber at tingene vil ændre sig, vi har jo trods alt været venner i mange, mange år. Men jeg smutter igen, sees, hyg dig ;D

Send en kommentar

Fandt du indlægget interessant - eller har ham der Gustav ikke fattet en hujende fis - så giv din mening til kende i kommentarfeltet herunder. Jeg ELSKER at få kommentarer, så kom bare med dem! :)