søndag den 14. november 2010

Når en efterfølger komme for tidligt

Ofte hænder det, at et spil føder en sequel. Spillet har af forskellige årsager været en kommerciel succes, og derfor er det naturlige skridt at ride med på bølgen og spytte en efterfølger ud. Men kan man malke koen for meget?
Selvfølgelig kan man det, og det er på ingen måde noget nyt fænomen. Se bare på serier som Guitar Hero og Call of Duty, som i dén grad er blevet udsat for den ene efterfølger efter den anden. Det er dog ikke kun Activision, som er slemme til det. EA er tidligere blevet beskyldt for simpelthen at presse al saft og kraft ud af deres franchises, så spillene til sidst er uden sjæl og varme. For ikke så lang tid siden besluttede man sig dog for en ny strategi, og det er mærkbart, at man nu satser mere på kvalitet frem for kvantitet.

Et spil, som jeg har det særlig svært med, er Assassin's Creed: Brotherhood. Sidste år udkom Assassin's Creed II, som var fremragende, men ikke desto mindre en efterfølger til et spil, der ikke helt levede op til alles forventninger. Det første spil havde alt det tekniske på plads, men manglede finpudsning inden for mission-designet, der desværre blev trivielt meget hurtigt. II råde bod på de fleste af det første spils skavanker og var uden tvivl et af de bedste i 2009. Nu, et år efter, udkommer efterfølgeren til efterfølgeren.

Det ses allerede i titlen, at dette ikke er en del af "main-serien". Det er mere et slags spin-off. Selv Ubisoft kalder det det Assassins Creed 2: 2 eller 2.5.

Jeg har ikke selv prøvet spillet, men jeg kan ikke lade være med at have en lidt klam mavefornemmelse. Af hvad jeg har set fra Brotherhooder der meget lidt nyt at finde i spillet i forhold til forgængeren. Spillet er historiemæssigt en direkte opfølger til II, men lader ikke til at bidrage med noget væsentligt nyt på gameplay-fronten. Ganske vist kan man nu hyre andre lejemordere til at hjælpe Ezio, men dette fremstår ikke ligefrem som en game changing mechanic i mine øjne. Det eneste reelt nye er spillets multiplayer-mode, som faktisk også ser ganske interessant ud. Jeg har desværre ikke selv haft mulighed for at prøve den, da jeg ikke gider at betale for et PlayStation Plus-abonnement for at få adgang til betaen, som har kørt i et stykke tid. Konceptet med at have flere lejemordere til at løbe rundt efter hinanden i bedste "jeg-ved-godt-hvem-du-er-men-ved-du-hvem-jeg-er" stil.

Alligevel er der efter min smag for lidt nyt at hente i et spil af denne størrelse. Assassin's Creed -serien er for mig indbegrebet af ordet "AAA-titler". Det er et kæmpestort og meget ambitiøst projekt, som uden tvivl har været pokkers dyrt at udvikle. Trods dette kan jeg ikke lade være med at have en "meh"-følelse. For mig udkommer Brotherhood ganske enkelt for tidligt. Personligt er jeg ikke klar til et nyt eventyr i spillets univers; faktisk føles det ikke længe siden, at jeg besteg Venedigs hustage og fløj med Da Vincis prototype af en flyvemaskine.

Assassin's Creed II var et godt spil, ingen tvivl om det. Men det betyder ikke nødvendigvis, at man har lyst til mere lige med det samme. Der må gerne gå noget tid, så det hele kan synke ned, før man får lyst til at give sig i kast med universet endnu en gang. Jeg er udmærket klar over, at det hele kan koges ned til penge, penge, penge ... men så alligevel. JEG agter i hvert fald ikke at bruge mine penge på Brotherhood. Spillet skal nok sælge stort alligevel - nu håber jeg så bare, at pengene bruges fornuftigt til det næste "rigtige" kapitel i serien.

0 kommentar(er):

Send en kommentar

Fandt du indlægget interessant - eller har ham der Gustav ikke fattet en hujende fis - så giv din mening til kende i kommentarfeltet herunder. Jeg ELSKER at få kommentarer, så kom bare med dem! :)