fredag den 9. januar 2009

Kan man sove på kommando?

Jeg kan godt lide at sove. Når jeg sover, kan jeg koble min hjerne fra og tænke på ingenting (medmindre jeg drømmer), hvilket er rigtig dejligt. Indimellem får jeg en tung følelse af, at det ville være meget nemmere, hvis man ikke var til i verden. Ingen pligter, ingen forventninger, og ingen anstrengende opgaver. Derfor er det rart at tage en pause, mens man flyver hen mod drømmeland

Når jeg lægger mig i min seng, kan der dog gå lang tid, inden at jeg virkelig falder i søvn. Dér ligger jeg tit og får en helt masse tanker. Eksempelvis lå jeg i går og tænkte på, at 2009 skal være året, hvor jeg tager mig mere sammen. Det gælder både i skolen og i forskellige småprojekter (så som at lære programmering og japansk), men også i mit liv generelt. Jeg vil fra nu af altid gør opgaverne helt i stedet for halvt. Jeg har det sådan, at hvis man ikke giver sig selv 100%, er der slet ingen grund til at gøre det. Jeg har sat mig for mål at blive et mere engageret menneske. Jeg vil begynde at løbe lidt i weekendener, og så vil jeg bestræbe mig efter at få læst nogle flere bøger.

Engang var jeg en rigtig læsehest, men omkring 8. og 9. klasse holdte jeg en længere pause. I dag læser jeg ikke særlig tit. Dengang kunne jeg sagtens bruge flere timer om aftenen på at læse, men nu er jeg bare alt for træt. For nyligt begyndte jeg på "Hobitten - Eller Ud Og Hjem Igen", som jeg læste for mange år siden. Jeg har altid været betaget af Tolkiens univers, og efter min mening er Bilbos forunderlige rejse til Det ensomme Bjerg langt bedre skrevet end de tre Ringenes Herre-bøger. Da jeg læste de to Ringenes Herre, gik jeg simpelthen død på grund af den meget langsommelige fortælling og de mange digte og sange. Filmene, derimod, elsker jeg, og derfor glæder jeg mig til at se, hvad Pans Labyrint-instruktøren kan udrette med filmatiseringen af Hobitten.

Oh well, det hele startede med, at jeg godt kan lide at sove. Inden jeg falder i søvn, får jeg som sagt en masse tankespind. Nogle gange er disse tanker på indlæg, jeg gerne vil skrive på bloggen. Eller måske bare ting, jeg gerne vil undersøge nærmere. Derfor skriver jeg ofte små stikord ned på små Post-it sedler, fordi jeg ved, at jeg dagen efter simpelthen ikke kan huske, hvad jeg tænkte på den forgående nat. Dette blogindlæg er blevet til på denne måde. I de fleste tilfælde, hvor jeg skriver huskesedler til mig selv, er det ikke fordi, jeg gerne vil huske noget, men snarere omvendt for at glemme det. Ofte går jeg rundt med tanker, som jeg bruger meget energi på ikke at glemme. Ved at skrive dem ned, får jeg derfor mere "plads" i hovedet, lidt ligesom Dumbledore gør i Harry Potter-bøgerne med Mindekarret.

Når jeg ligger i min seng, har jeg tit min kat Dino liggende på min store hovedpude. Han er en mester til at sove - ja, han laver faktisk næsten ikke andet. Det kunne være rart, hvis man selv var ligesom en doven hankat, der kan sove hvorsomhelst og når som helst. Hvis bare der var et eller andet middel, som gav én en sovetilstands-agtig følelse i få minutter. Lidt i stil med et powernap, bare hvor man ikke behøver at ligge fysisk ned for at sove. Uh, det kunne være dejligt ...

4 kommentar(er):

Jan sagde ...

Man kan godt træne sig til at sove på kommando, men det er ikke sådan noget med knips med fingeren, instant sleep :)

Gustav Dahl sagde ...

Heh, forsøgte at skabe en fængende overskrift :P

thelonely sagde ...

"...Derfor skriver jeg ofte små stikord ned på små Post-it sedler, fordi jeg ved, at jeg dagen efter simpelthen ikke kan huske, hvad jeg tænkte på den forgående nat..."

Det med at ens tanker flyver afsted inden man skal sove(ofte grunden til at man ikke kan falde i søvn med det samme) og at man så ikke kan huske hvad man har tænkt på næste dag, er simpelthen så TRUE. Så kan man gå hele dagen og tænke på hvad det nu var ens hovedet havde gang i den foregående nat.

Faktisk et meget godt blog indlæg du havde der, også selvom du vandrede lidt meget rundt.

Anonym sagde ...

Kære medmenneske.

Jeg vil anbefale at du læser Personlig Karma af Sofia Malling og Christian Stadil.

Hvis du læser og efterlever den med et åbent sind vil du kunne alt på kommando. Du vil kunne føle glæde, sorg og ikke mindst lykke. Din indre dialog vil holde op og du kan sove på kommando.

Men det er ikke så let som det lyder :)

Mvh.
Anders

Send en kommentar

Fandt du indlægget interessant - eller har ham der Gustav ikke fattet en hujende fis - så giv din mening til kende i kommentarfeltet herunder. Jeg ELSKER at få kommentarer, så kom bare med dem! :)