onsdag den 10. november 2010

Lidt nyt fra havet

Hey. Jeg ved godt, at bloggen har været sådan lidt on-of i et stykke tid, men jeg har simpelthen haft så mange ting at se til.

Det skyldes hovedsageligt, at jeg har koncentreret mig rigtig meget om spiludvikling, mere specifikt om at lære programmeringssproget C#. Det går stødt fremad, og jeg er begyndt at få en rigtig god grundforståelse for sproget.

Her for to uger siden deltog jeg også til Indie9000, et game jam i Aalborg, hvor jeg var med til at udvikle spillet Elastikins i Unity. Faktisk er jeg blevet påduttet en opgave af Århus Hovedbibliotek (gennem min stilling som medlem af Unge Spiludviklere) at skrive en lille artikel om Indie9000 og game jams generelt. Denne vil så blive trykt i Århus Stiftstidende engang i næste måned. Sweet!

Da jeg kom hjem, besluttede jeg mig for at oprette en ny portfolio-side, denne gang et ordentligt site med server og domæne og hele molevitten. GustavDahl.net er det blevet til. Her vil jeg lægge alle mine spilprojekter op, og dem som er lavet i Unity, Flash eller lignende kan endda spilles direkte i browseren. Prøv bare at klik på "Download" under Elastikins. Kort sagt er det et co-op platformspil, hvor to spillere styrer hver deres græskar, som hopper rundt på forskellige platforme. Catchen er, at de er bundet sammen af en elastisk snor, hvilket gør det rigtig sjovt, og nødvendigt, at samarbejde med sin partner.

Jeg har tidligere skrevet om portfolier, og efter nøje overvejning fik jeg besluttet mig for et layout til min side. Jeg har valgt WordPress-systemet, fordi det er fleksibelt og nemt at arbejde med. Portfoliet skal nemlig ikke føles for "blog-agtig", hvilket jeg synes, jeg har klaret rimelig godt.

For nogle uger siden var jeg på Aalborg Flyvestation til Forsvarets Dag for at trække nummer. Jeg har tidligere ytret min mening herom. Jeg trak dog frinummer, så ingen klager dér.

Derudover har jeg også været til en speciallæge for at få ordnet en dum nedgroet tånegl. Hvis nogen har oplevet at have en neglerod, vil de vide, hvilket helvede man skal igennem. Jeg har døjet med neglen i mange år, men har først nu fået taget mig sammen til at komme til en ortopædklinik for at få skåret et stykke af neglen af. Måtte gå med bandage rundt om foden i en hel uge, og så sent som i dag har jeg fået hevet to sting ud, som holdt fast om såret. Det gjorde virkelig ondt at trække denne plastic-snor ud af kødet!

Ellers har tiden gået med at spille Super Meat Boy, Vanquish  og en smule Professor Layton i ny og næ. Ellers går jeg så småt og ser frem til iPad'en, som rygtes til at blive udgivet i Danmark i næste uge. Jeg ser også frem til den kommende Harry Potter-film. Som opvarmning er jeg gået i gang med at læse 7'eren igen, bare for at få genopfrisket detaljerne.

Ja, alt i alt kan man sige, at tingene går meget godt for mig i øjeblikket =)

0 kommentar(er):

Tilføj en kommentar

Fandt du indlægget interessant - eller har ham der Gustav ikke fattet en hujende fis - så giv din mening til kende i kommentarfeltet herunder. Jeg ELSKER at få kommentarer, så kom bare med dem! :)