torsdag den 15. maj 2008

Alt det du ikke så i Mirror's Edge-traileren

I sidste uge smed EA og Dice langt om længe en trailer op fra det kommende Mirror's Edge. Det er første gang, at offentligheden får mulighed for at se spillet i levende billeder, og det ser drønlækkert ud. Spillet lader én styre pigen Faith rundt i en storby i bedste parkourstil. Forestil dig en nutidig udgave af Assassin's Creeds free-roaming bare i første persons perspektiv.

Jeg læste første gang om spillet for omkring et års tid siden. Det var en lille notits i et spilmagasin, og sidenhen har jeg ikke hørt meget fra spillet, der i øvrigt udvikles af folkene bag Battlefield-serien. Men nu er der altså kommet den her trailer, og folk lader til at være positivt overrasket omkring på nettet. Den er utrolig lækkert sat sammen, lyd og billede harmonerer med hinanden, og jeg kan slet ikke vente med at få flere informationer fra spillet. Nu er der dukket en dybdegående analyse af traileren op, som I kan se herunder. Den har en lang række interessante detaljer, som man umiddelbart ikke lægger mærke til, når man se videoen første gang. Spændende!

0 kommentar(er):

Send en kommentar

Fandt du indlægget interessant - eller har ham der Gustav ikke fattet en hujende fis - så giv din mening til kende i kommentarfeltet herunder. Jeg ELSKER at få kommentarer, så kom bare med dem! :)