tirsdag den 23. september 2008

Parkour er sgu da for fedt

I sidste uge sendte DR1-programmet "Ha' Det Godt" et indslag omkring den stadig mere og mere populære ekstremsport parkour. Det handler basalt set om at komme igennem sine omgivelser så hurtigt og flydende som muligt, og nogle af de rigtig dygtige får det til at se ud som den vildeste akrobatik.

Jeg er dybt imponeret over de gutter/gutinder, der formår at dyrke denne særlige sportsgren. Det ser drøngodt ud og er faktisk så interessant, at flere og flere computerspilsproducenter gør brug af det (Prince of Persia, Assassin's Creed og snart Mirror's Edge). Det kunne være rigtig fedt at lære det en dag, men spørgsmålet er bare, om jeg har tid, evner og mulighed for det. Jeg kan altid starte med at øve mig med lidt hopperi fra stamme til stamme i skoven, ligesom de gør i indslaget (der er filmet i skoven lige over for mit hus).

Nedenstående film fandt jeg som en af de øverste på YouTube, når man søger på ordet "parkour". Det ser godt nok vildt ud!

5 kommentar(er):

Jan sagde ...

Parkour er super fedt, ja! Har en ven, som har gået til det i snart et år, tror jeg. Har du set Casino Royal (James Bond)? I starten er der også noget parkour. Der er også kommet noget andet parkour (kan ikke huske hvad det hedder), men det er en blanding af parkour og virkelig syg akrobatik.

Cool font, du har fundet der :) Min blog-titel fylder en del i din widget :P

Gustav Dahl sagde ...

Ja, men de kunne godt have gjort det endnu federe i James Bond, synes jeg.

Havde i øvrigt tænkt mig at forslå, at du ændrede din blogs titel netop af samme årsag :)

Jan sagde ...

Hehe, ændrer den sgu ikke. Føler mig nødsaget til at forklare, hvorfor det er så vigtigt :P

"Title" (en websides titel - den, man ser helt oppe i toppen) er det vigtigste HTML-tag i forhold til søgemaskineoptimering. Jeg har optimeret min title, så den indeholder præcis de ord, som jeg gerne vil findes på på Google. Jeg har "sort humor" stående to gange i min title, "blog" også to gange, og "bonusninja" en gang. Derudover står "humor" også to gange. De ord, som står først i en title - i mit tilfælde "sort humor" - har mest værdi. Desuden læser Google kun 67 tegn (inkl. mellemrum) af et title-tag, så det gælder om, at få sine søgeord - de ord, man gerne vil findes på - ind først i titlen, og man må gerne skrive et søgeord to gange (kommer dog lidt an på andre ting også).

Det korte af det lange: Mit mål er at ligge nr. 1 på Google, når man søger på "sort humor". Ordene "humor", "blog" og "bonusninja" vil jeg også gerne have en god placering med.

Ved godt, jeg ævler meget om søgemaskineoptimering, men det er IMO noget enhver blogger burde have bare lidt kendskab til. Man vil jo som blogger gerne have mere trafik på sin blog, og det kan man få, ved at lære lidt simpel søgemaskineoptimering. Uden læsere er det jo ikke særlig sjovt at blogge :)

Jeg skal nok lukke nu :P

Jonas sagde ...

"men spørgsmålet er bare, om jeg har tid, evner og mulighed for det. Jeg kan altid starte med at øve mig med lidt hopperi fra stamme til stamme i skoven"

Hehe, Gustav som abekat :D

Tøjza sagde ...

Parkour er fedt! Man kunne vælge det som valgfag på min efterskole i et lille stykke tid. Det meldte jeg mig så på, og hold da op, det var virkelig grænseoverskridende. Vi så også en film om nogle gamle elever på skolen, der lavede parkour og også kunne nogle pænt syge ting - f.eks. løbe hurtigt op ad en væg, sætte af fra væggen og lave en saltomortale :P

Send en kommentar

Fandt du indlægget interessant - eller har ham der Gustav ikke fattet en hujende fis - så giv din mening til kende i kommentarfeltet herunder. Jeg ELSKER at få kommentarer, så kom bare med dem! :)