onsdag den 4. marts 2009

Readability - en nemmere måde at læse tekster på nettet

Internettet er et massemedie med oceaner og atter oceaner af forskelligt indhold. På en hjemmeside gælder det om at have det mest eye catchy design, samtidig med at man bliver nødt til at tjene lidt profit ved at vise bannere. Derfor kan det for læseren ofte være irriterende at læse længere tekster på en side, hvor diverse Flash-applikationer blinker og spiller lyde. Oven i købet er der stor forskel på skrifttyper, farver og meget andet, hvilket ikke altid sikrer et optimalt læsemiljø.

Readability er et forsøgsprojekt, som gerne vil gøre det nemmere at læse i ro og fred, mens man surfer. Med denne bookmarklet fjernes alt unødvendig indhold, så kun selve teksten står tilbage. Det er uhyre simpelt og virker ganske effektivt - ikke på alle hjemmesider, men en hel del. Fx fandt jeg det rigtig nyttig, da jeg læste nogle anmeldelser af bærbare computere på Wired.com. På den anden side virker Readability ikke særlig godt her på min blog, men det kan være, at det kommer.

Det er hvert fald et rigtig godt initiativ, som jeg i fremtiden vil benytte mig meget af. Jeg føler, at det giver mig et bedre incitament for at sætte mig ned og fordybe mig i en tekst, når det visuelle ser rent og indbydende ud. Jeg håber, at de fremtidige webbrowsere vil indbygge sådan en funktion, således at man bliver fri for alt den støj, som der findes rundt omkring på nettet. Se nedenstående video for at lære mere om servicen.




[Lifehacker]

2 kommentar(er):

Kristian Hedeholm sagde ...

Well... Oldschool metoden vil vel bare være at copy-paste den tekst man vil læse, over i et word ark eller andet skrive program og så tage den der fra.

Dog tror jeg godt det er en ide, man kan videre udvikle på.

Gustav Dahl sagde ...

Selvfølgelig - men det er besværligt i længden. Desuden synes jeg bedre om "layoutet" i Readability; teksten er mere behagelige at læse.

Det er rart at se, at du er begyndt at læse min blog, Kristian :)

Tilføj en kommentar

Fandt du indlægget interessant - eller har ham der Gustav ikke fattet en hujende fis - så giv din mening til kende i kommentarfeltet herunder. Jeg ELSKER at få kommentarer, så kom bare med dem! :)