Viser opslag med etiketten Teknologi. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Teknologi. Vis alle opslag

søndag den 24. juli 2011

Jeg forudsagde Wii U for seks år siden

Jeg er endnu ikke helt solgt på konceptet bag Wii U, men omvendt er jeg også blevet mere interesseret og positivt stemt siden mit sidste indlæg.

torsdag den 2. december 2010

Så fik jeg sgu en iPad

Jeg har i lang tid gået og ventet på, at iPad skulle blive udgivet officielt i Danmark, og i tirsdags udkom den så langt om længe.

mandag den 15. november 2010

Geocaching - min nye hobby

Geocaching ... du har muligvis hørt om det, men hvad er det egentlig for noget? Sagt ganske kort: Det er en skattejagt i bogstavlig forstand, som ved hjælp af nutidens GPS-teknologi gør det muligt at rejse rundt og finde bunkevis af rigtige, fysiske skatte.

mandag den 18. oktober 2010

Google placerer dig i din egen musikvideo

I går faldt jeg over et spændende svensk tv-program på DR K, som handlede om Google og dets enorme imperium af net-services. Udover at tale en masse om deres fortrolighedspolitik ("don't be evil!"), viste de Googleplex, det store og meget luksuriøse hovedkvarter i Californien, samt en helt ny type musikvideo.

fredag den 15. oktober 2010

Derfor vil jeg gerne have en iPad



[JON LUND]

søndag den 21. marts 2010

Wordle laver seje word clouds

Tag clouds er ret populært på blogs og hjemmesider, og indtil for nyligt gjorde jeg selv brug af det, men nu kommer word clouds: Kig med for at se en alternativ måde at repræsentere et stykke tekst på. Det er faktisk ganske cool!

torsdag den 21. januar 2010

Futurama er nu en ganske sjov tv-serie


I julegave fik jeg en dvd-boks med de 12 første afsnit af tegnefilmen Futurama, som er skabt af den samme mand, der står bag The Simpsons: Matt Groening.

søndag den 1. november 2009

So much to do, so little time ...

Ja, så er det endnu en gang blevet tid til en kliché-blogpost, nemlig den samme klagesang om "Åhh, jeg har altså ikke rigtig tid i øjeblikket, men jeg lover snart at opdatere bloggen!"

Sagen er den, at jeg ikke rigtig ved, hvad jeg skal gøre med denne blog. I øjeblikket har jeg voldsomt travlt med mange forskellige ting, så derfor har jeg ikke rigtig haft tid til at skrive noget herinde. Jeg ved ikke, om jeg nogensinde kommer til at opdatere bloggen for alvor igen, men jeg har på den anden side ikke lyst til bare at skrotte det hele.

Nå, men her følger en kort update om mit liv i de seneste måneder - i mere eller mindre tilfældig rækkefølge:

- Jeg har fået en HTC Hero-mobiltelefon med Android
- I september havde jeg en spansk udvekslingselev på besøg i en uge
- I oktober var jeg til Indie9000 game jam, hvor vi udviklede Forest Defender
- Jeg har langt om længe fået kørekort
- Sammen med en gruppe drenge har jeg sammensat ni episoder af N-Gamez Ncast, som er et podcast om alt inden for Nintendos verden
- Jeg har været med til at playteste danske PressPlays WiiWare-titel Max and the Magic Marker
- Jeg har opdaget nyttigheden i at have flere computere koblet op med Dropbox
- I sidste uge var jeg i studiepraktik på Aalborg Universitet for at tjekke Medialogi-uddannelsen ud
- Jeg har spillet Brütal Legend og Mario & Luigi: Bowser's Inside Story, som begge er rigtig gode spil
- Jeg har læst Dan Browns "The Lost Symbol", som er en meget spændende og medrivende roman, der klart kan anbefales
- Jeg er begyndt at bruge 3banana, som er en uhyre smart notetagningsservice, der let synkroniserer med min Android-telefon
- Jeg glæder mig sindssygt meget til Call of Duty: Modern Warfare 2, som udkommer den 10. november
- Efter at have spillet Xbox-remkane af The Secret of Monkey Island er jeg blevet kæmpefan af de humoristiske adventurespil
- Jeg er begyndt at lege med Unreal Editor, hvor jeg designer mine egne baner ved hjælp af Unreal Engine-teknologien
- Jeg er for alvor begyndt at læse og lære om spiludvikling igennem diverse bøger og foredrag
- Jeg overvejer stærkt at købe en PS3 Slim for at få fat i Heavy Rain, Uncharted 1+2, Metal Gear Solid 4 og LittleBigPlanet
- Jeg har været inde at se filmen "Up" (selvfølgelig i 3D) - en fantastisk film, måske endda Pixars bedste hidtil!
- Jeg har fået adgang til Google Wave-betaen. Hvis I gerne vil have en invite, så send mig jeres e-mail
- Jeg er begyndt at få SU - yay!
- Jeg har fået et brev fra Forsvaret om indkaldelse til session ...
- Jeg er blevet skribent hos Unge Spiludviklere. Læs gerne min anmeldelse af "The Art of Game Design: A Book of Lenses"
- Jeg har "gennemført" et seks uger langt træningsforløb i skolen, hvilket er obligatorisk for 3g'er i idræt
- Afleveringerne i gymnasiet er begyndt at spidse til, og de kommende eksamener gør det ikke nemmere
- Jeg skal snart til at skrive Studieretningsprojekt om romanen "Fight Club"

Efter at have skrevet listen lagde jeg mærke til, at jeg bruger gåseøjne ved bog- og filmtitler, men ikke ved spiltitler. Mærkeligt ...

mandag den 24. august 2009

Har du brug for hjælp til computeren?

Husk at læse alt-teksten på xkcd.

lørdag den 23. maj 2009

Tjen penge ved at bruge søgemaskiner på internettet

Dette indlæg skal på ingen måde ses som en reklame, men snarere som et slags tip. Vi har alle hørt om hjemmesider, der lover guld og grønne skove, men som i realiteten bare ender med at snyde dig til sidst.

Yagobii er anderledes. Det er en danskudviklet hjemmeside, som giver dig penge for at svare på spørgsmål. Svarene finder du gennem en søgemaskine - deraf kommer pengene, nemlig fra sponsorer som Google, Microsoft, Wikipedia, Jubii m.fl.

Hver gang du svarer rigtigt, får du $0.20. Det er selvfølgelig ikke alverden, men jeg endte da med at få $7 i alt ved at svarer på en række spørgsmål i et tidsrum af cirka 15 minutter. Hagen ved servicen er, at man kun har 30 sekunder til hvert spørgsmål. Derfor skal man skynde sig at fx google svaret. Nogle gange er spørgsmålet dog ikke særlig intelligent sat op, og der er kun et begrænset antal af dem i alt. Derfor kan man ikke bare blive ved, for der er kun nogle og 60 forskellige spørgsmål på nuværende tidspunkt. Det ser dog ud som, at der bliver tilføjet nye spørgsmål løbende.

Jeg var selv skeptisk i starten, da jeg nysgerrigt forsøgte at få overført pengene. Desværre kan det kun ske gennem PayPal, som tager et mindre gebyr for at overføre til éns bankkono. Ikke desto mindre kunne jeg efter et par dage se, at pengene godt nok er blevet overført til min PayPal-bruger, så det virker!

Jeg savner lidt nogle praktiske informationer omkring folkene bag, og hvordan de forholder sig til snyderi. Ikke desto mindre er det fedt at kunne tjene lidt hurtige penge bare ved at søge på internettet i få minutter. Jeg kan sagtens se dette koncept gå hen at blive stort i stil med Googles Adwords-reklamer (som jeg i øvrigt planlægger at lægge herind på bloggen, når jeg fylder 18 i juli). Det er i øvrigt fedt, at det er Danmark, som står for nye innovative idéer som denne.

Nedenstående video viser, hvordan processen forløber. Du kan selv prøve på Yagobii.com; dog skal man have vundet mindst $5 for at kunne få sine penge udbetalt.

mandag den 4. maj 2009

Seje røntgenbilleder af spillekonsoller

Har du nogensinde undret dig over, hvordan din spillemaskine og dens controller ser ud indeni? Det kan du nu endelig finde ud af, idet en fyr har fotograferet en masse forskelligt hardware med en røntgenmaskine.

Klik her for at se x-ray billeder af spilcartridges, controllere og spillekonsoller - heriblandt Nintendo DS, Wii, Xbox 360, PlayStation 3, Atari 2600 og mange flere (ej at forglemme en meget mystisk kokosnød!).

[Destructoid]

onsdag den 29. april 2009

Et fremtidsscenarie for computerverdenen

Hvordan tror du, internettet vil komme til at se ud i år 2015? Eller hvad med 2050? Ejer Google WWW på det tidspunkt, og kommunikerer vi stadig via Facebook og lignende social sites? Og hvad med Web 2.0-bølgen, er den blevet til version 3.0, 4.0 eller måske endda 5.0? Følgende film giver et meget spændende, men også skummelt, bud på en fremtid, hvor især Google dominerer. Den er meget tankevækkende, især taget i betragtning af, at den blev sammensat i 2004, altså før Facebook, Digg, YoutTube, Twitter m.fl. kom til verden. Tænk engang; hvem kan i dag forestille sig en en verden uden sider som disse?

tirsdag den 21. april 2009

Nyt alternativ til kedelige PowerPoints og animationer - DoInk og Prezi



Forleden dag faldt jeg over et særligt tegneprogram på Lifehacker, DoInk, som minder en smule om Flash. Det smarte ved DoInk er, at det først og fremmest er helt gratis, men også at det hele foregår online, hvilket giver gode muligheder for at dele indholdet. Det er meget let og intuitivt at lave sin egen lille animationsfilm, og hvis man ikke har de store tegneevner, kan men nemt låne fra andre. Kort sagt et genialt stykke værktøj til de, der gerne vil lege lidt med animation uden at bruge flere tusindene kroner på professionelt software.

Som I kan se i ovenstående animation, er mine evner desværre nærmest ikke-eksisterende. Jeg har aldrig kunne finde ud af at tegne, og jeg er endnu dårligere til at gøre det med en mus. Jeg har svært ved at afgøre, hvorfor, for jeg synes selv, at min fantasi er rimelig god, men af en eller anden grund har jeg svært ved at nedfælde den på et stykke papir. Ej heller har jeg tålmodigheden til det, hvorfor stort set alle mine tegninger består af pindemennesker.

Efter at have læst indlægget om DoInk scrollede jeg ned igennem kommentarerne og fandt på den måde en anden service kaldet Prezi. Nysgerrigt klikkede jeg mig gennem nogle tutorials-film for at undersøge, hvad det var for noget. Jeg finder ud af, at Prezi er et redskab til at lave flotte præsentationer, som i mine øjne langt overgår de gammeldags PowerPoint-diasshow, alle folk bruger. Det føles meget friskt og Web 2.0-agtigt, fordi man ikke er fastbundet til de traditionelle slides, men i stedet kan gøre brug af bevægelse, rotation etc. Det giver en anden fornemmelse af rum og interaktivitet, da alle elementerne i princippet ligger på den samme flade, som man kan navigere rundt på. Det kan peppe enhver præsentation op, selv hvis indholdet er gabende kedeligt.

Ved hjælp af en smart menu kan man redigere en helt masse ting i sin browser, uploade billeder og video, og bagefter dele indholdet med andre. Det er lidt svært at forklare, hvordan det fungerer, så i stedet viser jeg jer en kort præsentation, som jeg lavede for sjov ud fra nogle billeder på min computer: "Nintendo - et videospilsfirma" (klik på pilen i nederste højre hjørne for at gå videre, eller brug Tab-knappen). Jeg ser et stort potentiale i Prezi, som jeg ligeledes har tænkt mig at gøre brug af, næste gang jeg skal holde en fremlæggelse i skolen. Det er gratis at få en basisbruger, men man kan tegne et abonnement for at få adgang til flere funktioner og større lagerplads.

Prezi allows anyone who can sketch an idea on a napkin to create and perform stunning non-linear presentations with relations, zooming into details, and adjusting to the time left without the need to skip slides.

The ideology of Prezi is based our natural knowledge on how to coordinate ourselves in space; traditionally all information we have had to process and store used to be linked to physical space. That is where our minds have developed good skills in orienting ourselves. Despite all this digital information today is mostly presented to us as a moniker of printed matter. Of course printing has served us well to store (and shape) information for the the last six centuries, however, with the wide appearance of computing we saw the same old pattern: old forms got translated to new media without exploring its full potential. Most of the computer systems which present us with information today use the old paradigm of prints and slides: arranging information on a framed 2d static space. We could argue that these (at least their forms) are merely the side effect of Gutenberg's galaxy.

søndag den 19. april 2009

Se en Nintendo DSi skille sig selv ad

TechRestore har sammensat en skæg stopmotionfilm, hvor en lyseblå Nintendo DSi gradvist bliver åbnet op - akkompagneret med lydeffekter som får maskinen til at fremstå som levende.



[Gizmodo]

fredag den 17. april 2009

Et magisk tryllenummer med et mobilkamera

Denne video er optaget med en helt ny mobiltelefon fra Samsung - men hov, det kan mere end bare at filme. Det kan nemlig optage OG være usynligt på én og samme tid! Hvordan kan det nu lade sig gøre? Der er intet effekt-hurlumhej indblandet; det hele er taget ud i et enkelt take uden brug af en computer eller lignende.

For at få bedst udbytte bør du se videoen i HD-format. Skriv dit bud på, hvordan du tror, at de har optaget filmen, i kommentarfeltet og du vinder måske en præmie - eller noget ...

fredag den 10. april 2009

TinEye - find ud af hvor billedet stammer fra


Kender du det, når man har downloadet et billede fra internettet og så på et senere tidspunkt gerne vil finde kilden til det igen? Selvfølgelig har man glemt, hvor man fandt billedet henne, og man er naturligvis for doven til at gå gennem alle Googles søgeside bare for at finde et enkelt billede.

Lad mig præsentere TinEye. Denne webservice har en særlig magisk evne til at gøre netop dette; nemlig at søge nettet igennem for at finde alle de sider, hvor et billede befinder sig. Hvordan det fungerer, skal jeg ikke kunne sige, men det er nu ret imponerende og ganske nyttigt.

TinEye is a reverse image search engine. You can submit an image to TinEye to find out where it came from, how it is being used, if modified versions of the image exist, or to find higher resolution versions. TinEye is the first image search engine on the web to use image identification technology rather than keywords, metadata or watermarks. For some real TinEye search examples, check out our Cool Searches page.

tirsdag den 7. april 2009

En messe fuld af sjove dimser

I søndags var jeg med en ven inde og besøge NEXT-messen. Den lignende mig sig selv fra sidste år, men denne gang var der et overordnet større fokus på lysende himstregimser.

Da vi ankom, gik vi straks hen mod et særligt hologram-agtig lysshow. En projektor lyste op på nogle specielle snore, som hang i loftet, og ved hjælp af en Wii Remote-lignende controller kunne vi bevæge en tredimensional kugle rundt i luften. Det var meget flot at se på, men havde vist ingen reel praktisk anvendelse. Manden ved standen fortalte dog, at lysene var tiltænkt diskoteker og barer..

Bagefter begav vi os over til en lille indhegnet bane, hvor der kørte en robotkanin rundt på gulvet. Der var forskellige "fjender" og gulerødder, man skulle samle op. Vi fik hver et joypad i hånden, og ved hjælp af en indbygget motionsensor i controlleren skulle vi samarbejde for at styre kaninen. Sagen er nemlig den, at min ven kun kunne køre frem og tilbage, mens jeg kunne styre fra side til side. Derfor krævede det god koordination for at køre dyret rundt på banen. Det er en meget skæg idé, men desværre var styringen lidt ufølsom.

Så kom vi til en stor krystal-agtig kugle, som viste vores blå planet. Jeg havde godt læst om den på forhånd og vidste derfor godt, hvad denne globus kan. Kort sagt er det en slags fysisk virkeliggørelse af Google Earth, hvor man kan dreje Jorden rundt og se forskellige informationer så som vejr, seismisk aktivitet og pladetektonik. Det var rigtig spændende, og jeg glæder mig til den dag, hvor vi får sådan en fætter i geografilokalet.


Herefter gik vi forbi messens hovedattraktion: Microsoft Surface. Det var første gang, at den blev vist offentligt frem i Danmark, så derfor var der en stor mængde mennesker rundt om bordet. Vi fik desværre aldrig prøvet det selv, men det så ganske interessant ud. Det er et slags bord med en touchscreen, som gør, at man på en social måde kan lege med computeren. Vi så, hvordan skærmen importerede billeder fra en mobiltelefon påført et lille RFID-chip, og hvordan en gruppe børn spillede et Asteroids-lignende spil. Jeg kan rigtig godt lide tanken om dette bord, men desværre er det bare alt for dyrt på nuværende tidspunkt til, at en privatperson så meget som kan overveje at investere i det. Det koster nemlig omkring 100.000 kr., og bordet er i sig selv ikke særlig stort; jeg skønner, at det er mest optimalt for fire eller fem personer.

Efter at have set Microsofts intelligente bord kom vi forbi en slags tagwall, hvis mål var at sætte fokus på den globale opvarmning. Ved hjælp af nogle kameraer i loftet kunne vi med vores kroppe fange ord. Når vi bevægede os, flyttede vi rundt på ordene på væggen, og på den måde kunne vi sammensætte sætninger. Det var lidt svært på grund af den trange plads, men en dame fortalte mig, at man allerede nu gør brug af teknologien ved Ridehuset i Århus.

Dernæst bevægede vi os ind i et andet rum, som indeholdt meget af det samme som sidste år. Mest spændende var dog et Wii-hack, hvor man ved hjælp af en Wii Remote kan skabe sit eget smartboard (en sammensmeltning af skoletavle og computer). Vi mødte også et Sony OLED-fjernsyn, som jeg i sidste uge så en anmeldelse af i DR2-programmet So Ein Ding. Skærmen var ekstremt tynd, men ellers synes jeg ikke, at der var noget særligt ved billedkvaliteten. Fjernsynet findes endnu kun i køkkenstørrelse, og priserne er skyhøje på grund af den nye teknologi, der adskiller sig fra de almindelige LCD- og plasmaskærme.

Vi så også noget leg med Lego-robotter, hvor man byggede og programmerede robotterne til at køre på en forhindringsbane. I folkeskolen var vi med til en konkurrence, hvor vi skulle programmere en robot til at køre på en bane med forskellige objekter, som den skulle forcere. Det er rigtig sjovt og meget lærerigt, selvom programmeringsdelen er meget drag 'n drop-baseret.

Et andet stort højdepunkt ved var de små diodelamper. På et bord lå der hundredvis af små lamper og batterier, som publikum frit kunne tage og sætte på fx tøjet. Ganske simpelt, men stadig meget sjovt.

Alt i alt var messen i mine øjne en succes. Folk blev fascineret og morede sig. Der var mange spændende tiltag, men måske var der ligeledes lidt for mange gengangere og lidt for få nye avantgarde opfindelser, som stadig er på prototypestadiet. Fx havde Philips opsat en del fjernsyn med deres lysende aurora-paneler. Dette finder jeg er en smule kedeligt, da fjernsynet har været på markedet i flere år. Alligevel var det meget lærerigt at besøge NEXT no. 6, og jeg glæder mig allerede nu til næste år.

Billederne er fra LabConfidential. Jeg havde svært ved at tage gode billeder med min mobiltelefon, fordi det var så mørkt derinde.


fredag den 3. april 2009

NEXT no. 6 - en fremtidsmesse

I den kommende weekend bliver der afholdt en såkaldt fremtidsmesse i Filmbyen i Århus. Jeg var derhenne sidste år og skal selvfølgelig med endnu en gang. Der bliver fremvist et hav af forskellige teknologiske dimser, som på den ene eller anden måde forsøger at gøre vores hverdag lettere og sjovere. Opfindere fra hele verden fremviser deres idéer, både i form af simple prototyper, men også produkter som er meget tæt på at komme ud på markedet. Sidste gang så jeg alt fra en smart paraply, som via en wifi-forbindelse kunne hente oplysninger fra Google Earth, til et særligt anlæg, der gjorde det muligt at holde lydklip i sin hånd ved hjælp af en speciel handske. Jeg så også det meget kontroservielle Optimus Maximus keyboard, og jeg fik tilmed lov til at lov til at prøve en segway!

Derfor glæder jeg mig utrolig meget til at se, hvad de mange innovative tænkere har at byde på år. Jeg håber på at få lov til at prøve disse tre ting: Amazon Kindle 2, en Google Android-mobiltelefon og Microsoft Surface-bordet.

Hvis du er interesseret, kan du læse meget mere på Innovationlab og LabConfidential, som ligeledes dækker hele messen.

fredag den 13. marts 2009

Amazon Kindle = The Hitchhiker's Guide

Dette er indlæg nummer 500 på min blog. Hurra, hurra, hurra!

Jeg har tidligere skrevet om Amazon Kindle, som jeg glæder mig utrolig meget til at få fingrene i, når den en dag udkommer i Europa. Det ville undre mig meget, hvis ikke Amazon snart begynder at sælge den, hvert fald i England, som jo er et kæmpestort bogmarked. Jeg tror, grunden til, at den endnu ikke er at finde på disse breddegrader har noget at gøre med mobilnettet, som gør det muligt at surfe på nettet helt gratis i USA ved hjælp af Whispernet. Der er sikkert en masse partnerbøvl med at få det til at fungere i hele Europa.

Mens vi venter, kan vi jo altid bruge tiden på at se de heldige amerikanere lege med deres Kindles. Fx er der ham her, som har fået laserindgraveret "Don't Panic!" bag på sin Kindle 2. Nørdede læsere vil straks fange referencen til Douglas Adams' fremragende bøger, nemlig den misvisende trilogi kaldet The Hitchhiker's Guide to The Galaxy. Kindle minder ekstremt meget om den elektroniske guide, hovedpersonerne gør brug af i bøgerne, som jeg for øvrigt skrev Dansk-Historie opgave om. Jeg fik et beskedent 7-tal, hvilket jeg blev en smule skuffet over. Havde virkelig lagt meget arbejde i opgaven, hvor fokusset lå på livs- og verdenssynet i den første roman.

Se en video af processen herunder + en sjov tegneserie fra xkcd.



torsdag den 12. marts 2009

Jeg er begyndt at kvidre

Jeg har besluttet mig for at afprøve den meget kontroversielle Twitter-tjeneste, som er en såkaldt micro-blogging service, hvor man med 140 tegn skal beskrive sin nuværende situation. Det er ekstremt populært i USA og er så småt begyndt at komme til Europa lidt á la Facebook.

Hvis I har lyst til at følge mit twitteri, kan I gøre det på Twitter.com/wikzo. Jeg har forbundet Twitter med min mobiltelefon, så jeg kan twitte, uanset hvor i verden jeg befinder mig. Ligeledes har jeg tilføjet et statusfelt i højre side af bloggen, som viser mine updates, lige under mine yndlingsblogs.

Hvad synes I om Twitter? Bruger I det, og i så fald til hvad? Jeg vil meget gerne høre jeres erfaringer og have fat i jeres brugernavne, så jeg kan follow'e jer.