Viser opslag med etiketten Billeder. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Billeder. Vis alle opslag

torsdag den 9. april 2020

Ny hjemmeside om fotografi: Gustav Dahl Photography

Jeg har i de seneste år fået en interesse for fotografering, så for nyligt oprettede jeg en hjemmeside til at vise mine bedste billeder. Du kan besøge siden her: Gustav Dahl Photography :)


onsdag den 28. marts 2012

Drawception er god spas

I øjeblikket hitter tegn-og-gæt-spillet Draw Something (der netop er blevet opkøbt af Zynga for 210 millioner dollars) og Scrabble-klonen Wordfeud helt enormt. Nu er der kommet en ny spiller på banen: Drawception.

tirsdag den 28. juni 2011

En berner i Red Dead Redemption?

Jeg lånte for nyligt western-spillet Red Dead Redemption på biblioteket. I en af de første byer stødte jeg på en hund, som virkede overraskende bekendt ...

onsdag den 26. januar 2011

Kunstner maler Pokémon-figurer

Vi ved alle, hvordan Pikachu og resten af lommeuhyrerne ser ud i Nintendos magiske univers. Figurerne er og bliver dog "tegnefilms-agtige" med deres pussenuttede udseende. Indtil nu! En kunstner ved navn Gavin Mackey har nemlig givet sit alternative bud på Pokémon'erne, og resultatet er både fascinerende og lettere skræmmende.

mandag den 6. december 2010

Cognac og Coco - før og nu

Ved juletid sidste år anskaffede vi os en berner sennenhund, Cognac. Hun er naturligvis vokset en del siden, men hun er stadig akkurat lige så sød, som da hun var en lille hvalp.

Her er to billeder af Cognac og hendes søster Coco, henholdsvis fra 2009 og 2010, samt et enkelt sommerbillede fra i år.



onsdag den 21. juli 2010

How to afford an indie game


[gamedrinkcode]

mandag den 8. februar 2010

Seriøse billeder af hardcore gamere - du tror ikke dine egne øjne!

Mainstreamindustrien har det med at portrættere spilverdenen på en meget stereotypisk måde. Ganske vidst er det blevet bedre med årene, men vi kommer ikke uden om de mange klichéer, hvor bebumsede teenagerdrenge sidder oplyst i det svage skær fra computerskærmen med pizza og cola ud over det hele.

lørdag den 26. december 2009

Flere billeder af vores bernerhvalp, Cognac

Trods snevejret lykkes det os at køre op til Brønderslev for at hente vores nye berner sennenhvalp i tirsdags. Hun vejer nu hele ni kilo og er en meget livlig hvalp, som farrer rundt hele tiden. Hun elsker også at hoppe i sneen. I går fik hun endda besøg af sin søster, Coco, da vores naboer ikke kunne modstå Cognac og selv blev nødt til at købe en hvalp fra samme sted.

tirsdag den 8. december 2009

Vi skal have en berner sennenhund

Min lillebror har i mange år ønsket sig sin egen hund, selvom vi allerede har en gammel ni-årig hankat, vi alle holder meget af.

For et stykke tid siden fik en ven af min mor et kuld hundehvalpe, og efter nøje overvejelse har vi nu besluttet os for at slå til - vi skal altså have en hund. Denne var vi oppe at besøge i sidste uge, hvor de blot var fem uger gamle. Min lillebror har udset sig en tæve, som kommer til at hedde Cognac, og vi skal hente hende den 22. december.

Selv har jeg altid haft en lille frygt for (store) hunde. Jeg bryder mig ikke om deres gøen og knurren, og når de (for det meste af glæde) hopper op af éns ben. Omvendt var jeg ikke særlig fortrolig med dyr, før vi fik vores kat, men efter at have lært Dino at kende og set, at han overhovedet ikke er farlig (udover når det gælder om at tigge rejemadder), er jeg blevet meget mere rolig over for dyr generelt. Derfor glæder jeg mig til at møde og opdrage på Cognac. Det bliver uden tvivl hårdt, men heldigvis har min mor stor erfaringer med hunde, især schæferhunde hos politiet Det eneste, som jeg er lidt mistænkelig ved, er hvordan Dino vil opføre sig over for dette fremmed væsen. Forhåbentligt kommer han til at acceptere hunden som et gyldigt medlem af familien, selvom han nok fortsat vil være herren på området..

Vi glæder os alle meget til denne noget anderledes juleferie. Jeg tror, det er godt at få hunden, imens vi alle er hjemme i ferien, så den kan nå at vænne sig til det hele. Nu er det bare om at vente - og ventetiden føles ekstrem lang for min bror, kan jeg godt sige jer (hvilket min nye PS3 heldigvis hjælper lidt på). Ejeren har fortalt, at hvalpene tager omkring et kilo på om ugen, så det går stærkt. Cognac er lige nu den største af flokken med en vægt på hele 6,2 kilo. Jeg tør slet ikke tænke på de 40-50 kilo, som en fuldvoksen berner sennenhund kommer til at veje ...