torsdag den 22. maj 2008

Min Xbox er død x_x

Som tidligere nævnt er mit fjernsyn gået i stykker. Her i weekenden besluttede jeg mig for at hente min Xbox 360 op i stuen til fladskærmen, fordi min mor har været væk (hun kan ikke lide, at vi spiller dér). Lørdagen gik fint, men om søndagen skete der noget meget mærkeligt. Billede og lyd frøs pludseligt, og efter mange genstart kan jeg konstaterer, er der er noget galt. I går hev jeg alle kabler og harddisk væk og prøvede så at tænde den igen. Hvad sker der så? Jo, min maskine har modtaget den uheldbredlige og berygtede sygdom, der bedst kendes under navnet "The Red Ring of Death".

Det er jeg selvfølgelig møgsur over, men heldigvis sker det i en periode, hvor jeg ikke har noget fjernsyn = skaden er ikke så stor. Apropos fjernsyn har jeg fundet et billigt et fra Zepto, et Zview 32" LCD tv, til blot 2500 kr., som jeg regner med at købe på et tidspunkt.

Jeg spørger nu rundt på Xbox-fora og finder så ud af, at det er nemmest selv at tage kontakt til Microsoft i stedet for at lade butikken, i mit tilfælde Elgiganten, tage sig af reparationen. Jeg finder en rigtig god "guide", hvor en person har oplevet det helt samme som mig og beskrevet forløbet på en meget detaljeret måde. Hvis du nogensinde får RROD, som mange Xbox-ejere desværre gør, kan jeg varmt anbefale dette blogindlæg. For ti minutter siden kontaktede jeg så Microsoft Danmark, og efter en hurtig snak med en venlig fyr, finder vi ud af, at den skal sendes med UPS, som jeg snart modtager en e-mail fra. Manden fortalte mig, at der kan gå tre-fire uger, før jeg får min maskine igen. Det er helt ekstremt, at der er så mange Xbox'er, der bryder sammen på denne måde, og Microsoft lader da også til at have prøvet dette mange gange. Min maskine er ikke specielt gammel, faktisk under et år, da den blev købt lige før sommerferien i 2007. Tjah, når det nu endelig skal ske, så er det godt, det sker, mens jeg intet fjernsyn har + jeg skal læse til eksamen :-P

4 kommentar(er):

Louise sagde ...

Ja, det er bare rigtig irriterende. Men måske et det meget godt, for så klarer du dig måske bedre til eksamenerne? Mon jeg skal håbe på, at mit internet også snart crasher (hvilken absolut gennemført skræmmende tanke) så jeg kan få skrevet mit speciale færdigt?

Faktisk har jeg også haft Ring of Death. Men heldigvis var min Xbox 360 næsten 2½ år gammel og så fik jeg den byttet med det samme til en ny i Game. Egentlig sagde ekspedienten i telefonen, at de ville sende den ind til Microsoft. Men da jeg kom dagen efter, så var der en anden (venlig) ekspedient, der bare gav mig en ny i stedet! Det var cool, men det var også ret heldigt! Jeg tror, at der er meget afhængigt af, hvilken ekspedient man lige taler med. Men jeg har også hørt, at det tit er det hurtigste at ordne det direkte med Microsoft. Så er man i hvert fald sikker på, at der sker noget og ens Xbox 360 ikke bare står ude på et eller andet lager. Håber snart du får den tilbage! ;-D

Gustav Dahl sagde ...

Mange tak :)

Jeg tror, du har ret. Det kommer, desværre, meget an på, hvem man taler med i butikken. Nogle gange kan man være heldig, men jeg valgte at tage den optimale måde, hvor jeg er sikker på, at der sker noget. Har netop snakket med UPS i dag; de kommer og henter den på mandag.

Anonym sagde ...

Det er træls, når sådan noget sker, men I kan da have ret i, at det måske er et meget godt tidspunkt, nu hvor det snart er eksamen :)

Anonym sagde ...

Også dig Wizko. Jeg er vidst oppe på min fjerde 360. Og så fuckede min printer selvfølgelig da UPS kom i går, så jeg har stadig ikke fået sendt min box afsted!

Ville lige besøge din blog. Ses på Kamino. :)

Send en kommentar

Fandt du indlægget interessant - eller har ham der Gustav ikke fattet en hujende fis - så giv din mening til kende i kommentarfeltet herunder. Jeg ELSKER at få kommentarer, så kom bare med dem! :)