lørdag den 31. maj 2008

Ny open source-kortfilm ude

Fra folkene bag Elephants Dream kommer nu Big Buck Bunny. Begge er computeranimerede kortfilm med følgende mål: At bevise at det kan lade sig gøre at lave en rigtig flot film udelukkende ved brug af frie open source-værktøjer så som The GIMP, Blender med flere.

Historien i Big Buck Bunny er ganske sød. Den handler om en stor, pelset og følsom kanin, der bliver mobbet af de andre dyr i skoven. En dag går de for vidt, da de knækker vingerne på en sommerfugl. Nu vil kaninen have hævn, og hvordan det lader sig gøre, kan du se ved at downloade filmen her. Bemærk at den findes i et hav af formater og opløsninger, så find den, der passer bedst til dig. For at skåne serverne kan du i øvrigt gøre brug af Bittorrent, som der også er link til på siden.

0 kommentar(er):

Send en kommentar

Fandt du indlægget interessant - eller har ham der Gustav ikke fattet en hujende fis - så giv din mening til kende i kommentarfeltet herunder. Jeg ELSKER at få kommentarer, så kom bare med dem! :)