tirsdag den 17. februar 2009

Er det uhøfligt at undlade "prosit" ved et nys?

Jeg har lige så længe, jeg kan huske, undret mig over ordet "prosit" og dets betydning. For et stykke tid siden spurgte jeg en pige i min klasse, hvad hun mener om ordet. Efter hendes opfattelse er det et tegn på svaghed og sygdom, når man nyser. Derfor er det vigtigt, at folk er med til at løfte én op - og høre at man er okay.

Det synes jeg er dumt. Jeg kan sagtens finde på at nyse ud af den blå luft (bemærk billedesproget) eller hoste ganske pludseligt. Jeg ser det ikke som noget specielt, det sker bare. Jeg er helt ligeglad med, om folk siger prosit til mig eller ej. For mig er det bare et overfladisk ord uden nogen reel betydning i dag. Noget, jeg ikke kan fordrage, er, at den nysende person ofte ser det som noget uhøfligt, når jeg ikke siger prosit til vedkommende. På samme måde er jeg uforskammet, hvis jeg ikke siger tak, når nogen prosit'ere mig. Det er en fjollet norm med dette ord, hvis oprindelige betydning er en helt anden. Ifølge Wikipedia er det latin og stammer sandsynligvis fra pesttiden, hvor det at nyse kunne være et tegn på smittelse. Oh well, vi mennesker er bare mærkelige på visse punkter ...

6 kommentar(er):

Jonas sagde ...

"På samme måde er jeg uforskammet, hvis jeg ikke siger tak, når nogen prosit'ere mig."

Det er præcis derfor, jeg hader, når folk siger "prosit". Det forventes, at man takker dem :P

Kristian Hedeholm sagde ...

Min engelsklære i folkeskolen fortalte mig, at "prosit" er græsk/latin (kan ikke huske hvilket - men det var et af de sprog) og betyder i virkeligheden "gid det må gavne dig"

Så når du nyser er det fordi du er syg og når folk så siger "prosit," siger de det, med et ønske om at du skal få det bedre. De kunne i virkeligheden også sige "håber du får det bedre"

Det forklarer også hvorfor man bør sige tak. For når folk gøre noget godt for dig (holder døren fx.) så er det en god skik at sige tak. Det samme skulle også være tilfældet med "prosit"

Leif Jensen sagde ...

Hej.
Vi sidder lige nogle kolleger og taler om, hvorfor vi siger prosit, når nogen nyser.
Så hvor er det dejligt, at nogen blogger om sådan et vigtigt emne.
Vi blev da klogere og mange tak for det.
Leif Jensen

Gustav Dahl sagde ...

Det glæder mig, at I kunne bruge mit indlæg til noget :)

Anonym sagde ...

Hvor pokker mon jeg har fået det ind som "jag alle onde ånder væk!!!!!!" nogen må jo have bildt mig det ind engang, så tak for opklaringen...

martin skov sagde ...

Tak fordi i ville starte denne debat!! Det betyder meget :)) Det startede nemlig en stor meningfuld diskussion i vores 1.g klasse :)) Tusind tak igen
Mvh Martin <33

Send en kommentar

Fandt du indlægget interessant - eller har ham der Gustav ikke fattet en hujende fis - så giv din mening til kende i kommentarfeltet herunder. Jeg ELSKER at få kommentarer, så kom bare med dem! :)