lørdag den 7. februar 2009

Pull out your gun and shoot that big monkey!



I sidste uge lånte jeg to Xbox 360-spil af en klassekammerat: King Kong og GUN. Førstnævnte gennemførte jeg ganske hurtigt. Ikke nok med at det er nemt at få alle 1000 Gamerpoints ved at klare spillet, nej, det er også et temmelig godt (licens)spil! Stemningen er rigtig god, og den måde, hvorpå man løber rundt i junglen uden noget HUD til at fortælle status for ammunition og deslige virker glimrende. Selvfølgelig er der småfejl hist og her, hvilket hovedsagligt skyldes, at det er en port fra sidste generation af konsoller. For eksempel grinede jeg lidt af den første bane, hvor man sejler til den faretruende ø med alskens dinosaurer og kæmpeaber. De padler, som mændene bruger til at ro sig frem med i de små træbåde, ligger nemlig slet ikke nede i vandet, men flyver i stedet i luften. En lille, men ret åbenlys fejl, som man burde have rettet inden udgivelsen.

Efter at have gennemført Peter Jacksons spil, gik jeg i gang med GUN. Vi har lige nu om westerngenren i engelsk og mediefag (det er min mediefagslæreres yndlingsgenre), hvor vi skal se ni film i alt. Jeg havde aldrig prøvet GUN, så derfor fik jeg lyst til at låne det af min ven. Spillet er ikke det allerkønneste, men det har en rigtig god og medrivende historie. Den forholdsvise store verden føles på trods af tekniske begrænsninger meget åben og lettilgængelig. Man kan til enhver tid snuppe sig en hest og så bare galopperer derudaf. En god detalje er, at hvis man presser den for hårdt, kan den falde død om. Det er sjovt at se, hvor mange elementer, spillet har hentet fra de berømte westernfilm. Der er også overraskende mange side-quests, som man frivilligt kan tage. Missionerne spænder fra små pokerturneringer til at fuldføre "Wanted"-missioner eller hjælpe en sherif i nød.

Alt i alt var jeg meget overrasket over begge titler. Jeg vil ikke kategorisere dem som deciderede must-haves, men de er alligevel rigtig gode på hver deres måde. Fællesnævneren for dem begge er stemning, historie og indlevelse, som mange udviklere desværre tit ikke formår at implementere ordentligt. En anden ting, jeg godt kunne lide ved spillene, er, at de på ingen måde føltes som et irriterende stykke arbejde. Ofte, når jeg spiller, har jeg en følelse af, at jeg er i gang med et eller andet åndssvagt tidsspild for at komme videre til noget fedt - eksempelvis en stor boss-fight. Sådan er King Kong og GUN ikke; de var meget lige til at komme igennem, og jeg sad sjældent fast. Normalt kan jeg bruge flere uger på at gennemføre et spil, men de to her fik jeg klaret på et par dage hver. Det passer mig ganske fint, at der ikke er de helt store spiludgivelser i øjeblikket. Det giver mig nemlig incitament til at spille noget af det, som jeg ikke hidtil ikke har haft tid til, og dermed kan jeg gøre min to-play bunke lidt mindre. Nu er jeg så gået i gang med Fable II, som jeg har lånt af en anden ven. Jeg har knap nok spillet det i en time, men mit første indtryk er, at det har overraskende mange sociale elementer á la The Sims over sig. Ligeledes finder jeg det meget blandet rent stil- og gameplay-mæssigt. Designerne har ikke været særlig konsekvente, og spillet mangler en rød tråd efter min mening.

0 kommentar(er):

Tilføj en kommentar

Fandt du indlægget interessant - eller har ham der Gustav ikke fattet en hujende fis - så giv din mening til kende i kommentarfeltet herunder. Jeg ELSKER at få kommentarer, så kom bare med dem! :)