fredag den 29. januar 2010

Digital Cowboys samler Xbox-Achievements for for at støtte ofrene i Haiti

Normalt er jeg ikke meget for al den støt-dit-støt-dat snak, men den her ag skiller sig nu ud fra mængden.

The Digital Cowboys er et engelsk gamer-podcast, som jeg har lyttet til i et års tid. Podcastet huser to hyggelige gutter, som virkelig er engageret i det, de laver. De inviterer jævnligt spændende folk forbi og har ofte meget dybsindige samtaler om forskellige emner inden for videospil. De formår virkelig at tale tingene ordentligt igennem og kommer med nogle spændende iagttagelser, men bevarer stadig en down on earth-stemning, som jeg mægtig godt kan lide.

Nu har de to besluttet sig for at støtte jordskælvsofrene i Haiti ved at gøre, hvad de er bedst til, nemlig at spille Xbox 360-spil. Kort fortalt går projektet ud på, at de skal forsøge at samle så mange Achievements sammen, som de kan nå på 24 timer. For hver 100 gamer points de tjener, vil en mand ved navn Giles donerer £10. Disse penge bliver så givet direkte videre til Læger uden Grænser.

Dét er da noget, som virkelig batter! At få lov til at spille videospil og samtidig hjælpe folk i nød. Om det så betyder, at de to fyre kommer til at spille det ene lortespil efter det andet er en helt anden sag ...

Et stort held og lykke skal lyde herfra, og keep up the good work, ya fella cowboys!

2 kommentar(er):

Andreas sagde ...

Normalt synes du ikke om at støtte nødlidende, men dette er anderledes fordi du har det sjovt samtidig?

Det lyder som om du er ligeglad med andre mennesker?

Gustav Dahl sagde ...

Du har misforstået mig. Selvfølgelig skal vi støtte nødlidende folk i verden - det er klart - men nogle gange kan mediernes massive støttekampagner, hvor man i bund og grund ikke aner, om éns penge havner det rigtige sted, bliver en tand for meget.

Tilføj en kommentar

Fandt du indlægget interessant - eller har ham der Gustav ikke fattet en hujende fis - så giv din mening til kende i kommentarfeltet herunder. Jeg ELSKER at få kommentarer, så kom bare med dem! :)