tirsdag den 29. december 2009

LittleBigPlanet [PS3] - Love N Hate

2009 har været et utrolig spilfyldt år for mit vedkommende. Jeg har aldrig nogensinde haft fat i så mange forskellige titler, selv ikke da jeg var anmelder for Gamers-Globe. Sammen med en helt ny konsol, PlayStation 3'en, og download-formatets hastige udbredelse, har jeg virkelig spillet mange videospil i år. Faktisk er antallet så stort, at jeg nu har svært ved at huske tilbage på dem alle.

Derfor har jeg besluttet fremover at skrive en mindre blogpost om de spil, som har snurret rundt i mine maskiner. Udover at fungere som en lille notits om, hvad jeg har gang i i øjeblikket, vil jeg benytte anledningen til at knytte et par ord om de gode og dårlige ting ved den enkelte spiltitel. Det skal derfor ikke ses som en decideret og fyldestgørende anmeldelse, men mere mine umiddelbare mening om det givne spil.
[Hvad er Love N Hate?]


Love
  • Spillets oceaner af kreative indslag. Udviklerne har skabt et rigtig godt stykke værktøj til brugerne, der gør det muligt for alle og enhver at skabe tonsvis af spændende og anderledes baner. Lige nu er der over én million levels tilgængelig til download, og mange af dem er af rigtig høj kvalitet. Der er en ekstremt overflod af variation i banerne. De har visuelt hver deres særpræg, men også gameplayet er meget forskelligt. Nogle synes måske, det er sjovt at lave en bane fyldt med kinetisk energi, enten med et skateboard eller hjemmelavet køretøj, mens andre laver nervepirrende platformbaner, hvor det virkelig gælder om at holde tungen lige i munden. Andre forsøger sig med deres yndlingsspiltitler så som Uncharted, God of War, Mirror's Edge, Sonic, Mario, Metal Gear Solid og Portal. Det er helt utroligt at prøve disse baner, som ned til mindste detalje afbilleder det originale spil perfekt. Andre igen har valgt at spille en omgang Beethoven på klaver eller lave en elektronisk lommeregner via flere hundrede ledninger og kontakter. Dette er i sandhed et spil, hvor grænserne kun sættes af éns egen fantasi!
  • Selve konceptet med at have sin egen Sackboy-figur. Man kan style den lille kludedukke ud i det uendelige og endda købe seje franchise-kostumer til en meget billig penge, så som den fede kutte fra Assassin's Creed, et Solid Snake-kostume og tøj fra de elskede pirater i Disneys Pirates of the Caribbean. Det er ligeledes rigtig sjovt den måde, hvorpå dukkerne kommunikerer med hinanden via armbevægelser og skæring af grimasser. Uden denne personlige figur, ville spillet føles sterilt og tomt.
  • Musikken. Den er helt vildt hyggelig og stemningsfuld at lytte til. Jeg elsker bare musikken og stemningen i det her spil. Hvordan kan man stå for numre som "My Patch" og "Get it together"?

Hate
  • Chatsystemet. Det tager irriterende lang tid at skrive beskeder til hinanden. Man bliver bogstavlig talt nødt til at stoppe op og finde et virtuelt tastatur frem, hvor man langsomt staver sig igennem bogstav for bogstav. Man kan naturligvis købe et fysisk tastatur til sin controller, men det ærgrer mig, at udviklerne ikke har tænkt på en lidt smartere måde at skrive sammen på - eksempelvis ved predefinerede beskeder. Samtidig vises en meddelelse kun i nogle få sekunder, så det kan ofte være svært at nå at læse det hele. Der burde være en slags chatlog, som viser historikken over tidligere beskeder.
  • Fixed antal liv ved spawn-checkpoints. For mig er dette ikke et hardcore spil, hvor det handler om at time sit platformhop til perfektion. Det er nærmere et hyggeligt sandkassespil, hvor man bare kan more sig, som man har lyst. Derfor kan det ofte være frustrerende at komme til døre, som kun tillader X antal respawns. Hvis man er fire spillere, der er kommet til et svært punkt i en bane, kan disse liv hurtigt blive brugt op, og man bliver nødt til at starte HELT FORFRA. Bevares, der findes også døre med uendelige antal liv, men der er stadig mange, som gør brug af de fixede checkpoints.
  • Loading-tider og lag. Ved dårlige netforbindelser og store, ressourcekrævende baner, kan LittleBigPlanet føles nærmest uspilleligt. Det sker heldigvis ikke så tit, men enkelte gange har jeg været nødsaget til at slukke for spillet, fordi det hang fast i loading-skærmen i op til flere minutter.

Final thoughts
Jeg har altid været fascineret af konceptet bag LittleBigPlanet, men indtil jeg fik lov til at prøve og opleve det på egen hånd, anså jeg det mere som en avanceret udgave af 2D sandbox-værktøjet Phun (som nu hedder Algodoo). LilleStorePlanet har vist sig at være så meget mere. Jeg kan ikke understrege nok, hvor meget kreativitet denne pakke indeholder. Det er virkelig en sand drøm for enhver, som gemmer inde med en level designer i maven. Spillet er overfyldt med kærlighed og sjæl og er ganske enkelt bare utrolig sjovt og nyskabende. Det er glæden ved at opdage og udforske, og det er glæden ved at forsøge sig frem og lege med fysikens love.

Spillets community er også helt fantastisk, og det er fedt at se, at Media Molecyle her et år efter udgivelsen stadig støtter med nyt indhold. Et eksempel på dette er vand-opdateringen, som blev frigivet som gratis download for et stykke tid siden. Mange har gerne vil lege med rigtig vand (i stedet for et mindre hack som næsten, men ikke helt, opfører sig som en flydende masse), og dette ønske har udviklerne så efterkommet.

Indimellem dukker der spil op, som i mine øjne er definitive for mediet. Det er titler, som i allerhøjeste grad viser, hvad spil og interaktivitet kan bruges til. De seneste spil, som jeg kan huske har givet mig denne følelse, er World of Goo, Rhythm Heaven, Fahrenheit og Flower. LittleBigPlanet slutter sig nu til flokken og er efter min mening alene købet af en PlayStation 3 værd. Simpelthen.

0 kommentar(er):

Tilføj en kommentar

Fandt du indlægget interessant - eller har ham der Gustav ikke fattet en hujende fis - så giv din mening til kende i kommentarfeltet herunder. Jeg ELSKER at få kommentarer, så kom bare med dem! :)