søndag den 30. juli 2006

I'm back!

Så kom vi hjem fra en dejlig ferie på den lille ø, Fanø. Det var rigtig hyggeligt, og vi fik slappet en masse af. Vi fik også badet en hel del - vandet er godt nok fyldt med salt o.O - og myggestik slap vi selvfølgelig heller ikke for ... det hele var, som det skal være, meget sommerhus-agtigt med alt, hvad dét indebærer; inklusiv en fjernsyn med tre kanaler samt dårligt signal :P

Ej, spøg til side, det var nu dejligt at få en stress-af uge, hvor man ikke rigtig skulle tænke på noget. Sådan en uge har alle brug for i ny og næ.

I løbet af den sidste uges tid er jeg begyndt at spille det gode, gamle Pokémon til Game Boy, og jeg ser rigtig meget frem til de nye eventyr, der snart kommer på Nintendo DS - Diamond og Pearl. Jeg indså, da jeg genspillede det gamle Yellow, at selve idéen bag de små monstre er genial, og at det er noget af det mest perfekte, jeg har oplevet på en spillemaskine. At vandre igennem en kæmpe verden med en masser racer af forskellige dyr, og at man kan bytte og spille med sine venner. Ah ... det var tider. Dengang i SkoleFritidsOrdningen, hvor man sad langt ud til eftermiddagen og spillede sammen med hinanden. Dette har jeg savnet i rigtig mange år, og jeg håber, at nogle af de nostalgiske følelser kommer tilbage i det nye spil, som udkommer i slutningen af september.
Jeg overvejer stadig, om jeg vil bestille det på japansk og så prøve at komme igennem det, og senere vil jeg så også købe det på engelsk, når det udkommer.

2 kommentar(er):

CSS sagde ...

Det Mikkel skrev...

Anonym sagde ...

Velkommen tilbage :)

Ja, Pokémon var fedt den gang. Jeg tvivler dog på, at de med det nye spil fanger stemningen fra de gamle...

Send en kommentar

Fandt du indlægget interessant - eller har ham der Gustav ikke fattet en hujende fis - så giv din mening til kende i kommentarfeltet herunder. Jeg ELSKER at få kommentarer, så kom bare med dem! :)