tirsdag den 13. juni 2006

Min samling af knurhår

Da jeg var helt lille, var jeg ret bange for at røre ved dyr - især hunde fordi de gør. Jeg var stadig meget glad for dyrene, men var bare ikke så glad for at røre ved dem. På min 10-års fødseldag kørte min bedstemor og mor mig ud på en bondegård, hvor en flok katte kom løbende. De sagde, at hvis jeg turde tage én kat op, så måtte jeg få den. Til sidst fik jeg samlet mig mod, og jeg valgte denne prangende kat, som sidenhen blev døbt Dino.

Dino er en af de rarest og sødeste katte, du kan finde, og han gør ikke en flue fortræd (kunne ham måske godt finde på, men det er kun en talemåde xD).

En gang i mellem smider han nogle af sine knurhår, og dem er jeg begyndt at samle på. Har faktisk fundet en del nu, og her har I et billede af dem.

Men tro nu ikke, at jeg hiver dem af Dino. Nej, nej. Knurhårene på katte er lidt ligesom hår eller negle ved os - eller måske ligesom når vi taber hud, når vi bliver solskoldet. De kan på ingen måde mærke det, tror jeg, og ryger simpelthen af automatisk.

Dino er et af mine kæreste eje, og jeg vil fortsat samle hans knurhår op, når jeg finder dem. Jeg samlede også engang på kvitteringer/bonner, men i praksis blev det aldrig til noget, da jeg var for doven. Måske man skulle sende ind til Guiness Rekordbog? Tror ikke, at en lignende samling findes ...

EDIT:
Lader til at Blogger pt. ikke gider at uploade billeder , så jeg kommer med dem senere, når det kan lade sig gøre.

Nu er billedet oppe.

5 kommentar(er):

Anonym sagde ...

heh, det er ligesom at min lillebror samle på maresvine negle >.<

Anonym sagde ...

Fanger din kat nogensinde mus?
Det gør min, og du skulle se, hvor ond hun er ved dem XD

Jeg har egentig aldrig set nogle knurhår fra min kat ligge og flyde. Måske taber hun dem udenfor? :P

Gustav Dahl sagde ...

Jonas: Han er ikke særlig god til det, men jo, en gang i mellem sker det.

Tror, at han har fundet et musehul, hvor han sidder og plukker hvert familiemedlem én efter én xD

Jan Jægermark sagde ...

Aaad, mand! hA

Anonym sagde ...

Oooondt! XD

Send en kommentar

Fandt du indlægget interessant - eller har ham der Gustav ikke fattet en hujende fis - så giv din mening til kende i kommentarfeltet herunder. Jeg ELSKER at få kommentarer, så kom bare med dem! :)